3. april 1915. Kresten Andresen: “Vi vågnede ved en frygtelig kanonade.”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). I marts 1915 lå han på Vestfronten ved Lassigny og Cuy.

FRA DAGBOGEN
Den 3. april 1915
Urolig nat. Det begyndte med, at vi vågnede ved en frygtelig kanonade. Granaterne slog øjensynlig ind i byen oppe ved kirken.

Det blev ved, og nu kom der også geværfyr; dette ustandselige knitter-knatter, som straks vækker de ubehageligste fornemmelser, for det opstår kun sjældent, uden at det havde noget på sig. Vi lå et kvarter, og ilden blev stadig stærkere. Søvn var der ikke at tænke på mere. Jeg gik udenfor. Der var dyb blå stjernehimmel og temmelig mørkt. Kanonlynene lyste op. Vort svære haubitsartilleri i Evercourt skød, og ekkoet rullede helt fra skovene, snart dumpt rumlende, snart hårdt skraldende. Det var i Evercourt, at granaterne slog ind. Fyret blev ved.

Den tjenstgørende underofficer kom farende: alarmbered! Vi fik travlt med at pakke sammen, rulle kappe o.s.v. Skydningen sagtnede noget. Da kom der pludselig ilbud. 1. komp. Træd an! – Vi greb vore sager og afsted. Så måtte der alligevel være noget galt. Inden vi blev opstillet, havde skydningen helt hørt op. Klokken var fem.

Klokken seks skulde vi træde an til bataljonsøvelse med stormoppakning; det faldt væk, og i stedet for kom vi ud at eksercere og skyde. Om middagen gik jeg sammen med P. Jensen til vaskerkonen. Traf dr. Thomsen og tog med ham til skovs. Han fortalte, at angrebet havde været ved tooghalvtredserne, som ligger til venstre for jægerne. Imellem de to er der et temmelig langt stykke, som kun er besat med feltvagter. Det stykke stormede franskmanden og satte sig fast i graven efter at have taget feltvagten til fange. De skal sidde endnu, og der  siges, at en bataljon af 84, som er kommet til Dives, skal drive dem ud i nattens løb.

Vi har den højeste alarmberedskab, og det er ikke umuligt, at vi kan komme med også på et natligt eventyr.

I dag er det sørgelige budskab i Hejmdal, at fætter Johannes Fink fra (…) er faldet i Karpaterne. Så langt fra hjemmet i en vildfremmed egn, hos et vildfremmed folk – og mange, mange er det gået som ham.

FRA DAGBOGEN
Aften
Der er begyndt en stærk fægtning helt til højre for os. Man kan lige høre det. – Rouge Arras.

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

Krestens breve

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *