Senest ændret den 1. februar 2016 9:03
Af Erik Ingemann Sørensen
Vestfronten
De tyske tropper støder frem ved La Fere, Rethel og Amiens, hvor det kommer til voldsomme kampe mod englænderne.
De engelske tropper må vige og trækker sig tilbage til linjen Compiegne-Soissons.

Østfronten
Det store slag ved Tannenberg slutter med, at Samsonovs 2. Armé bliver slået og herefter sætter i vild flugt. Den tyske sejr er overvældende: alene 95.000 russiske soldater havnede i krigsfangenskab.
Slaget ved Tannenberg viser, hvorledes Østfronten har en helt anden bevægelseskrig. De store steppeområder gjorde det muligt at flytte langt mere rundt på tropperne, end det var muligt i vest, hvor man inden længe havnede i fastlåst stillingskrig.
Denne dag falder:
den 30-årige Wehrmann Christoph Book, Büchen – af sine sår
den 23-årige Gefreiter Johann Christian Nissen, Colonfay, (Fr)
den 24-årige Füselier Peter Jessen Rossen, Colonfay