Claus Eskildsen var seminarielærer i Tønder. Han gjorde krigstjeneste som underofficer på skrivestuen ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 266. Efter Englænderne havde taget deres stilling ved Ypresbuen, fik tropperne mulighed for at slappe af i byen Douai.
Vi transporteres ned til vor gamle Egn Syd for Lille og faar Lov til at ligge 14 Dage i Etappebyen Douai. Her nyder Officer og Menig Livet i fulde Drag, paa Gaderne, i Teater, Kinografer, Ølstuer og paa daarligere Steder. Det koster Penge, mange Penge; men Livet vil leves paa Dødens Tærskel.
Ingen forstaar, at vi faar Lov til at ligge her saa længe.
Latrinparolerne gaar: »Til Rusland mod Kerenski«! »Tilbage til Flandern!« Generalen røber, at vi skal til Champagne.
Den 9. Juli kører man atter af Sted med os. Rejsens Maal er — Sedan!
Claus Eskildsen – for os ældre Ole Bole’s far.
Ole Bole var indtil ca. 1950 den mest brugte ABC i 1. klasse i danske skoler. Læst hans bog (kan downloades fra Det kongelige Bibliotek) og bemærk hans holdning til jøderne. Akkurat som hos mange af andre af de dansksindede krigsdeltagere er der hos ham en for os i dag racistisk holdning til jøder og også til de slaviske befolkninger. Racismen var ikke et rent nazifænomen. Danskerne kunne heller ikke sige sig fri og måske ligger den stadig latent i alle europæiske befolkninger i dag.