23. juli 1919. “Alle Bestræbelser for Evakuering af 3. Zone forgæves”

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalgs Forhandlinger. I Udvalgets Møde 23. Juli 1919 var til Stede: Statsministeren, Minister H. P. Hanssen, Finansministeren, Handelsministeren og Landbrugsministeren samt Minister Stauning og Kabinetssekretær Krieger.

Formanden, Alexander Foss, oplyste, at han fra Folketingsmand J. C. Christensen havde modtaget følgende Skrivelse:

Hermed sender jeg en Afskrift af Petitionerne fra 3. Zone, som er
blevet mig tilstillet med Anmodning om, at jeg vilde forelægge den for Rigsdagen. Dette kan ikke lade sig gøre, men jeg tilstiller Dem
den, for at det sønderjydske Udvalg kan gøre sig bekendt dermed.

J. C. Christensen (Venstre): Afskriften kan selvfølgelig ikke bringes for Rigsdagen eller offentliggøres. Jeg tænkte et Øjeblik paa at sende den tilbage til Vedkommende, men det, syntes jeg, vilde være uhøfligt, og det er dog muligt, at nogle af Udvalgets Medlemmer, maaske alle, kan have Interesse af at se Underskrifterne. Derfor har jeg sendt Afskriften til Udvalget.

Det drejer sig kun om en enkelt Del af Petitionerne, thi en stor Del er blevet undertrykt af Tyskerne og er ikke kommet frem.

Udvalget tog Sagen til Efterretning.

Fra H. P. Hanssen havde Formanden modtaget Afskriften af Vælgerf.s Res. af 4. Juli med Vælgerforeningens Skrivelse af 7. s. M., hvori Ministeren anmodedes om »videre Forsendelse af hoslagte Res. til den interallierede Kommission«.

I H. P. Hanssens Følgeskrivelse til Udvalget hed det i denne Forbindelse:

Da Kommissionen endnu ikke var traadt sammen, var dette ikke muligt.

Som Følge deraf har jeg efter Vælgerforeningens Beslutning paa Mødet 12. Juli modtaget en ny Skrivelse med Bøn om »videre Forsendelse af hoslagte Resolution til den franske Legation«.

Dette er, da jeg som dansk Minister ikke kan træde i direkte Forbindelse med den franske Gesandt i denne Sag, sket ved, at et Medlem af Vælgerf. Tilsynsr. efter min Opfordring 17. Juli har afleveret Resolutionen til den franske Gesandt.

Af de derpaa fulgte Forhandlinger skal gives følgende Resumé:

Udenrigsministeren: Som de Herrer vil erindre, har jeg fra Begyndelsen, da denne Sag rejstes, taget den Stilling, at den danske Regering ikke var i Stand til at rette nogen Henvendelse i denne Sag, da den var afgjort ved Fredstraktaten, saaledes at den ikke vilde kunne genoptages uden igennem en Ændring af denne, hvilket jeg maatte anse for udelukket, og at rette en Henvendelse, som man paa Forhaand vidste maatte blive besvaret afslaaende, kunde man ikke anse for passende i Forhold mellem Regeringer.

Overfor den af Hr. Neergaard rejste Tanke, at man dog kunde fremhæve overfor den internationale Kommission den Frygt, der her i Landet var fremkommet for, at den Omstændighed, at 3. Zone ogsaa var bortfaldet som Rømningszone, kunde bevirke, at Afstemningen i 2. Zone vilde blive mindre betrygget — overfor dette har jeg fremhævet, at det var en noget delikat Sag, idet det kunde misforstaas af Kommissionen. Denne kunde mene, at man her paa upassende Maade blandede sig i, hvad der hørte under dens Omraade, og deri se en Tilbøjelighed til Kritik fra vor Side.

Man maa dog stadig huske paa, at vi i denne Sag paa en Maade, ligesom Tyskerne, endnu er udenforstaaende, og derfor kunde en saadan Henvendelse, endog fra officiel dansk Side, misforstaas. Jeg har Anledning til at tro, at overfor den Henvendelse, som igennem et Medlem af Vælgerf. Tilsynsr. er sket til den herværende franske Gesandt, er denne Betragtning ogsaa kommet frem fra den franske Gesandts Side.

For at vende tilbage til Sagen, forsaavidt Paris vedrører, har Udenrigsministeriet altsaa ment, at vi ikke fra dansk Side kunde foretage noget nu.

Derimod har Gesandten i Paris, uden nogen Instruktion herfra, undersøgt dette Spørgsmaal, da han saa det saa stærkt omtalt herhjemme, og han har derefter telegraferet til mig den Meddelelse, som jeg offentliggjorde forleden . . . Gesandten telegraferer:

Alle Bestræbelser for Evakuering af 3. Zone forgæves, da den ikke
findes i Traktaten. Ligeledes anses Fjernelse af Overpræsidenten for
ugørlig.

Jeg har ogsaa haft en Samtale med vordende Medlemmer af Kommissionen, hvori de netop har berørt det ejendommelige Forhold, der bliver ved, at Overpræsidenten efter Traktaten skulde fjernes. Det var klart, at han kunde fjernes fra de Zoner, hvor der blev stemt, saaledes at han ikke kunde fjernes fra det Sted, hvor han har sin Bopæl, naar dette er Byen Slesvig.

Videre telegraferer Gesandten:

Derimod vil Konferencen tilkendegive Tyskland at afholde sig fra
politiske Anholdelser i nævnte Zone.

Endvidere skal jeg oplæse et Telegram, som jeg har modtaget fra Gesandten i Anledning af en tidligere fra Gesandtskabet indberettet Meddelelse fra København . . .

Ministeren oplæste her det tidligere gengivne Telegram.

Landstingsmand Schovelin (Kons.) gik i sin Tale stærkt ind for, at Udvalget skulde sætte sig i Bevægelse for Gennemførelse af Evakuering i 3. Zone, idet han fremhævede, at Ønsket om Evakueringen var fremsat af den nordslesvigske Vælgerforening, at Rømningen af 3. Zone var faldet bort ved en Fejltagelse, og at Fredstraktaten faktisk ikke var ratificeret hverken i Paris eller i Washington, saaledes at det ikke var haabløst at faa  Evakueringsbestemmelsen indført. Og selv om det var haabløst, maatte man vise overfor Sønderjyderne, at deres Ønske om at betrygge Afstemningens Frihed og Sikkerhed i 2. Zone ligger os saaledes paa. Hjerte, at vi i alt Fald har gjort, hvad vi kunde, for at det skal ske Fyldest.

Folketingsmand Neergaard (Venstre): Som Sagen nu foreligger, ser jeg ikke rettere, end at det er vor Pligt at gøre vort yderste for at sikre Afstemningens Frihed i 2. 21one, og at det ogsaa bør forebringes for rette Vedkommende, som formentlig er de fire allierede Hovedmagter og Kommissionen, at man meget beklager, at denne Rømning, som Delegationen i Paris havde udtalt Ønske om, og som allerede den Gang var indrømmet fra den belgiske  Kommissions Side, ikke er kommet med, og at man maa betragte det som en Fejltagelse, at den ikke er kommet med, hvilket fremgaar af Uoverensstemmelsen mellem Følgeskrivelsens og Traktatens Indhold . . . Jeg mener, vi bør gøre gældende, saa stærkt vi formaar, at det er vort og Sønderjydernes Ønske, at man søger denne Fejl redresseret. I hvilket Omfang den lader sig redressere, ligger udenfor vor Kompetence, men vi bør søge den redresseret og navnlig fastholde det Synspunkt, at Afstemningsfrihed i 2. Zone
fuldt ud bør sikres.

Udenrigsministeren: M. H. t. det andet Spørgsmaal, som oprindelig blev rejst af Neergaard, om en Henvendelse til den interallierede
Kommission for at fremhæve, hvor vigtigt det er, at hver Ting bliver gjort, som kan betrygge Afstemningen i 2. Zone, skal jeg sige, at det er en noget delikat Sag for os at skulle udtale disse Beklagelser, fordi der er nogle Partier, der mener, at det er nødvendigt af Hensyn til deres Politik. Det kan man vanskeligt medtage i en international Debat. I internationale Forhold maa man holde sig til det faktisk foreliggende, og dertil hører ogsaa, at vi er noget vanskeligt stillede overfor Konferencen m. H. t. at udtale Beklagelse over noget, der ikke passer os. Men vi maa ogsaa være forsigtige med for meget at indskærpe de Allierede, hvad der er deres Pligt at foretage . . .

Efter at der endnu var udvekslet nogle Bemærkninger, sluttede Forhandlingen om dette Emne.

Statsministeren redegjorde derpaa for de Principer, hvorefter man i Retsvæsenet vilde kunne tilstræbe en fuldkommen Sammensmeltning mellem Kongeriget og Nordslesvig efter Genforeningen:

Dette kunde naas ud fra to Udgangspunkter. Det ene, at dansk Ret indføres med det samme i Slesvig, idet der kun tages Forbehold paa saadanne Punkter, hvor dansk Lovgivning maa siges at staa saa meget tilbage, at det vilde være et utaaleligt Tilbageskridt for Befolkningen dernede, hvis man vilde forlange, at den i nogen Tid skulde leve under den Ret, som er gældende i Danmark.

Det andet Udgangspunkt er, at man lader den bestaaende Ret vedblive at gælde i Slesvig og efterhaanden indfører dansk Ret, idet der tages Beslutning for hvert enkelt Omraade, paa hvilket dansk Ret skal indføres i Nordslesvig.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *