2. april 1917. Andreas Bøgen kan ikke komme på orlov

Andr. Bøgen, Vennemose, blev indkaldt i sommeren 1915 og blev efter træning i Slesvig i november transporteret til Østfronten. I 1916 var han på sin første orlov i foråret og igen i august, da hans kone døde. I september gik turen tilbage til Østfronten.

Vi var nu naaet frem til April Maaned, og som Landmand regnede jeg med snart at kunne rejse paa Orlov for derhjemme at hjælpe til ved Foraarsarbejdet.

En Dag, medens Feldwebelen stod uden for Skrivestuedøren, benyttede jeg Lejligheden til at spørge ham, om jeg snart kunde rejse paa Orlov. „Nej, De kan ikke komme paa Orlov, kom De herover, saa skal De faa af Stokken.”

Jeg svarede, at det var jeg ikke videre glad for; han lo og sagde, at jeg kunde komme med indenfor, saa kunde vi se paa Papirerne.

Efter otte eller ti Dages Forløb kunde jeg vente at komme paa Tur; men det blev helt anderledes, for nogle Dage senere blev vi forflyttet til Gaditzi, og næsten samtidig blev der Orlovsspærre til Nordslesvig.

Afstanden fra Baranovitzi til Gaditzi var maaske kun 12-14 km, men det blev en anstrengende March, for vi maatte vade i Mudder til langt op over Anklerne. I Gaditzi, et stort Gods, traf jeg nu afdøde Hans Andersen fra Kærbølling.

DSK-årbøger 1952

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *