18. november 1914. “Livet i Skyttegravene”

Senest ændret den 22. februar 2016 17:12

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Feltpost fra Sønderjylland

Fra Livet i Skyttegravene

Det er et kolossalt Arbejde at anlægge og Fuldstændiggøre saadanne Skyttegrave. Vore her er gennemgaaende to Meter dybe. Hver enkelt har sit Skydehul, som er overdækket og har den mindst mulige Aabning.

Det fugtige Vejr, som herskede her i Sidste Uge, gjorde Opholdet i Skyttegraven mindre behageligt. Det var fedtet og vaadt. Nu har vi begyndt at brolægge Gangen. Paa Jernbanesporene ligger der løse Skærver. Den henter vi i Sække. Og saa har vi et Par Murere ved Kompagniet, som lægger os en udmærket Spadserevej.

Over vore Huler er der hængt tykke Bjælker eller Telefonpæle, og over dem Brædder eller Døre med ca. 1 Meter Jord paa. Vi er dermed i hvert Fald sikrede mod Sprængstykker af Granater og i stor Udstrækning tillige mod Granater af Feltskyts. Shrapnells er helt ufarlige. Imod det svære Skyts har vi ingen Dækning. Vi haaber, at det ikke rammer os. Ved A. blev vi beskudt i timevis af svært Skyts, men kun én Granat faldt i vort Kompagni. Den dræbte en Mand og saarede fire.

Bunden af Hulerne er dækket af et tykt Lag Halm, Væggene beklædte med Halmmåtter, saa selv om Natten er der rigtig lunt.

Men vi maa jo hvert Øjeblik, især om Natten, være rede til i ét Nu at kunne være paa vor Plads, hvis vi angribes. Der er naturligvis ingen, som maa tage Støvlerne af.

Et morsomt Tilfælde passerede for et Par Dage siden. Vi har en fremskudt Feltvagt, som holder en Bro besat, der fører over en bredt Vandløb. Broen er sprængt, fordi vi frygter et fransk Angreb paa dette Punkt.

Paa den anden Bred af Vandløbet har Franskmændene posteringer i umiddelbar Nærhed af Broen, dog kun om Natten. Om Dagen trækker de dem tilbage til Skyttegravene, som ligger ca. 500 Meter fra Vandløbet.

Forleden opdagede vor Feltvagt to franske Stude, som græssede paa en Stubmark. Der afgik straks Melding til Kompagnislagteren, en Alsinger fra Hundslev. Han er egentlig Kreaturhandler, men her er han Slagter, Kok og Barber. En Ekspedition blev udrustet. Den bestod af Slagteren og fire Mand til Bevogtning.

Da den ankom, stod Feltvagten med Geværet ved Kind. Slagteren kommanderede: ‘Fyr!’ Studene faldt, Ekspeditionen sejlede en Baad over Vandløbet og arbejdede sig forsigtigt ind paa det Sted, hvor de laa. Inden der var gaaet en Time var Studene parteret. Huden sad paa de enkelte Stykker, men det kunne nu transporteres over Vandløbet.

Vore Folk kom lykkeligt tilbage, og vi glædede os baade over det herlige Kød, som vi fik fat i, og over, at vi havde snuppet Studene væk for Næsen af Franskmændene. Vore Folk faar nu en lækker Steg, mens Turkoerne knap har det tørre Brød. Saadanne morsomme Episoder liver op i det ellers ensformige Skyttegravsliv.

6a44-106
Franske kolonialtropper (“Zuaver”)

 

 

5 tanker om “18. november 1914. “Livet i Skyttegravene””

  1. Jeg kendte som barn en fisker, Christian Unger fra Barsmark. Han havde også været med i den store krig, og han fortalte ofte historier fra krigen, når han besøgte os og fik en cerut og en kaffepuns. Han havde oplevet noget lignende denne historie: en dag i skyttegravene fandt de en ko/kalv, der lige var død. De havde ikke fået ordentlig mad i lang tid, så de så frem til et ordentligt måltid. Men et løg kunne nok bruges til retten. De prøvede med ordene Zwiebel og løg, men lige meget hjalp det. De lokale, det var franskmænd kendte ikke disse ord. Så de måtte undvære løget. Æret være Christian Ungers minde.

  2. På 1. billede mener jeg at kunne genkende min bedstefsr Peter Iversen Kjær. Og ham der sidder for oven med en pind i hånden er helt sikkert onken Martin Iversen Kjær. Mener så sandelig at min far har fortalt at han var der med en ko..Og se… De er der alle….Hvor er billedet fra er der nogen der ved noget.
    Chrissie A.L. Kjær

    1. Tak for oplysningerne. Det eksemplar af billedet, der findes i Sønderborg Slots samling, har ingen oplysninger om hvem, hvad og hvornår. Efter bygninger af dømme kunne billedet være taget i området mellem Noyon og Soissons, hvor der i begyndelsen af krigene lå flere regimenter med en stor andel af sønderjyder.
      /MBN

      1. Tak. Jeg kommer lige pludselig en dag for at se nærmere på billedet. Jeg tager et par billeder med af min bedstefar og min ene onkel Martin Iversen Kjær
        Venligst

        Chrissie Kjær

        1. Storbritannien og Tyskland prøvede at udsulte hindenes flådeblokader og ubådskrig. Denne kamp var om de internationale farvande, de hade stor betydning for Danmark. Danmark var afhænge af handel med udlandet, som Tyskland og Storbritannien. Tyskland og Storbritannien var Danmarks vigtigste
          Hvorfor var Danmark ikke med i 1. Verdenskrig?
          Danmark havde i mange år påberåbt sig neutralitet, altså at man ikke vælger side i tilfælde af krig eller konflikt, men holder sig udenfor. Alligevel var det ingen selvfølge, at Danmark af den grund kunne holde sig uden for 1. Verdenskrig. Belgien var eksempelvis også neutralt, men blev på grund af sin strategiske placering angrebet meget tidligt i løbet af krigen. Ifølge Nils Erik Sørensen var der kun seks europæiske lande, der holdt sig helt uden for krigen. Det var Spanien, Schweiz, Holland, Norge, Sverige og Danmark.
          Da krigen truede blev forsvaret mobiliseret for at Danmark kunne forsvare sin neutralitet. Det var først og fremmest Tyskland, danskerne var bange for. Ifølge Nils Arne Sørensen var det dog ikke den militære afskrækkelse, der holdt Danmark ude af krigen. Snarere var det lykkedes at overbevise de krigsførende magter om, at det slet ikke var nødvendigt at angribe Danmark. Det gjaldt særligt i forholdet til Tyskland, som den danske regering hele tiden sørgede for at holde sig på god fod med.

          Hvilken betydning havde krigen i Danmark?
          Historikeren Lars Hovbakke Sørensen skriver i sin bog ”En europæisk danmarkshistorie” (se kilder), at 1. Verdenskrig fik mange følger for Danmark. En af de vigtigste konsekvenser var, at Danmark fik en ny grundlov i 1915. De politiske partier havde længe diskuteret en ny grundlov uden at kunne nå til enighed, men krigsudbruddet kom til at betyde, at der opstod borgfred mellem partierne, der lod de politiske uenigheder vige i baggrunden. Grundloven af 1915 betød blandt andet, at kvinder fik stemmeret til Rigsdagen, at valgsystemet blev ændret, så det bedre afspejlede befolkningens stemmeafgivelse og at valgret til Landstinget ikke længere afhang af, om man ejede formue eller jord. Alle ændringerne i grundloven pegede frem mod et mere demokratisk Danmark.
          Verdenskrigen var ifølge Lars Hovbakke Sørensen også årsag til, at velfærdsstaten begyndte at spire frem. Krigen betød, at der var et øget behov for at regulere handlen og varefordelingen og for at kunne rationere varer. Samtidig blev fattighjælpen også udvidet og omlagt, da mange mennesker i de større byer havde svært ved at skaffe mad nok. Efter verdenskrigen fortsatte staten med at gribe mere ind i borgernes liv end før. Den statslige indblanding var i løbet af krigen blevet almindeligt accepteret af både borgere og politikere, og der var nu opstået en forventning om at staten blandt andet sørgede for befolkningens velfærd og regulerede vareforsyningen.
          Danmarks økonomiske situation under krigen
          Men Danmark kom i sidste ende til at tjene på krigen og på at være neutral. Af den danske eksport før 1. verdenskrig bestod op mod 60 % af landbrugsvarer til Storbritannien, mens 29 % ofte i form af levende dyr gik til Tyskland. Man skal huske, at Danmark på det tidspunkt i alt væsentligt var et landbrugsland. Både Storbritannien og Tyskland var således vigtige samhandelspartnere. Samhandelen fortsatte med begge lande under krigen. Tyskland købte f.eks. heste til brug i krigsindsatsen, hvor både kanoner, ambulancer og forsyningsvogne stadig i de fleste tilfælde var hestetrukne. Hesteeksporten var normalt på 20- 30.000 dyr om året, men i løbet af få måneder havde man eksporteret 80.000, hvoraf en stor del var kommet til Tyskland. Mens bønder, godsejere og selvstændige tjente på krigen, gik det økonomisk dårligere for offentligt ansatte, arbejdere og pensionister. Staten måtte til sidst gribe ind med bl.a. prisreguleringer for at dæmme op for voldsomme prisstigninger forårsaget af varemangel og den større afsætning pga. stigende eksport, og i 1918 lavede man rationering af sukker, smør og flæsk for at sikre, at alle kunne få den fornødne mad.

          Danskere i krig under 1. verdenskrig
          Nogle danskere tog ud og kæmpede i de krigsførende hære som frivillige, og andre boede i forvejen i de krigsførende lande og meldte sig så til deres hære ved krigsudbruddet. I den franske hær kæmpede der således omkring 85 danskere, formentlig hovedsageligt i fremmedlegionen. Den kendte danske forfatterinde Karen Blixens bror, Thomas Dinesen, meldte sig frivilligt til den canadiske hær og vandt som frontsoldat på vestfronten den højeste britiske tapperhedsmedalje, Victoria-korset, for sin indsats i kampen den 18. august 1918 ved Vimy. Under et canadisk angreb, der gik i stå, gik han sammen med en kammerat i spidsen og fik trængt tyskerne tilbage. Thomas Dinesen skrev senere sine erindringer som i den danske udgave har den engelske titel ”No man’s Land” eller på dansk ”Ingenmandsland”. Det var den betegnelse, som blev brugt om området mellem fjendens skyttegrave og egne s

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *