Nikolaj Kramer gjorde krigstjeneste på Vestfronten.
Vi laa i Stilling paa Vimy-højene, Nord for Mont de Loretto, og havde, naar vi var afløst, vort Kvarter i Avion.
Det var i Marts Maaned, og der laa en Smule Sne over Markerne.
Paa Vejen tilbage fra Skyttegraven havde vi set et Par Harer og besluttede derfor at foranstalte en Harejagt. Jeg var under denne usædvanlig heldig og skød fire Harer.
Der var i Grunden slet ikke noget Hekseri ved det, for naar vi dreven Hare op, løb den et Stykke, satte sig paa Bagbenene og saa sig om. En nogenlunde god Skytte kunde da med Lethed nedlægge den.
Vi ankom til Kvarteret med seks Harer. Tre af dem blev flaaet og gjort i Stand, kom i Gryden og blev kogt. Noget at stege dem i kunde vi jo ikke fremskaffe. Suppen blev altfor stærk, og da vi ingen Kartofler havde, maatte vi spise det kogte Harekød med tørt Brød til, og dertil drak vi saa den grimt smagende Suppe.
De tre allerede tillavede Harer slog til i det Par Dage, vi var i Kvarteret. De andre tre blev hængt ned i Kælderen, og Madame og hendes Datter fik Besked om, at Harerne skulde blive der, til vi kom tilbage igen.
Da vi næste Gang kom fra Skyttegrav en, var der kun to Harer.
Kvinderne gik og luskede omkring og saa efter mig. Jeg anede, at der var noget galt. Jeg gik derfor bag om Huset og ind i det lille Rum, som var reserveret til de to Damer. Madame kom straks hen til mig: “Oh, la la, monsieur danois, den er jo gruelig gal, nogen har taget den ene Hare.”
Jeg var med det samme klar over Situationen og sagde, at det nok var dem, der havde spist den, men, tilføjede jeg: “I kunde godt have spist to, det havde ikke gjort noget.”
Baade madame og Datteren blev saa lykkelige, at de begge to græd. Staklerne havde ikke smagt Kød i lange Tider.
Jeg forklarede mine Kammerater Sagen, og de morede sig
derover. Vi gjorde vore to Harer i Stand og gav Kvinderne Forhalvdelen af den ene.
De to Kvinder havde fra den Dag megen Tillid til mig.
DSK-årbøger 1953
En sjov historie fra livet ved fronten. Den er skrevet af Nikolaj Kramer. Hvem er han?
Han har ikke nogen personside her på sitet (der er to ved navn Nicolai Kræmer – den ene er død før 1953, hvor indlægget er bragt i DSK årbogen)
Er der mon nogen, der har oplysninger om Nikolaj Kramer, der kan føre til, at han får en personside?
Det er måske forfatteren selv sammen med “sætternissen” der skaber forvirring:
I årene 1948-1954 er der årligt indlæg fra Nikolaj Kræmer – i samme fortællestil. Alle er underskrevet med fornavnet “Nikolaj” og alle – bortset fra det i 1953 – med efternavnet “Kræmer”. Måske har forfatteren selv foretrukket den stavemåde af sit fornavn.
I indlægget fra 1948 fortælles om hvordan forfatteren har to brødre, der er krigsdeltagere og hvordan han sammen den ene deserterer ved at gå over grænsen.
På listen over desertører optræder der 3 desertører ved navn Kræmer, der er har bopæl i Ø. Linnet:
Hans Boteldus Kræmer
Nis Jensen Kræmer
Nicolai Kræmer (1888-1950)
(af disse har kun sidstnævnte har en personside).
Hvis det er Nicolai Kræmer fra Øster Linnet, der har skrevet indlæggene i årbøgerne kan det forhold, at der er kommer ét efter hans død, måske tilskrives, at man ved redigeringen i 1953 allerede har ligget inde med det.