14. maj 1919. De sønderjyske Piger. Hvorledes det berømte billede blev til.

Senest ændret den 15. maj 2019 10:46

De sønderjyske piger. Foto: Arne May

Hejmdal 14. maj 1919.
Hvorledes det berømte billede blev til.

En af Skaarup statsseminariums veteraner, fhv. musik- og sanglærer H. Tofte, fyldte i tirsdags 80 år. Tofte var gift med en kusine, den daværende frøken Valborg Tofte, den ene af de to sønderjyske piger, hvis billede hænger i de tusind hjem. Overfor ”Fyns Ventreblad”s medarbejdere fortæller Hr. Tofte, hvorledes det gik til, at hans hustru og hendes søster i sin tid blev fotograferede som de to sønderjyske piger.

Det var ikke tilfældigt, at der kom et sådant billede af de to sønderjyske piger frem – fortæller Hr. Tofte. Der var i Frankrig udkommen et allegorisk billede af to kvinder i nationaldragter, symboliserende det undertrykte Alsace-Lorraine. Og den iderige forlagsboghandler Ernst Bojesen, Nordisk Forlag, fandt da på at der skulle udgives et lignende billede herhjemme, forstillende Sønderjylland. Ernst Bojesen henvendte sig til den tidligere overlærer Tofte ved den danske borgerskole i Flensborg.

Tofte, der, efter at tyskerne havde lukket skolen og afskediget ham i 64, var bleven forstander for landbrugsskolen i Aagaard ved Oversø, havde to døtre, Valborg og Helga, som man havde udset til hvervet. De var af ægte sønderjysk afstamning på begge sider – og uden betydning var det vel næppe heller, at de begge så godt ud.

Der var tilvejebragt to ægte gamle sønderjyske dragter, den ene fra Als og den anden fra Föhr, de var forresten ret kostbare, særlig den fra Föhr, da det var gedigent silketøj det meste af dragten.

Billedet blev taget inde i Flensborg af fotograf Schumann. Der blev først taget et billede, hvorpå de to unge piger stod op ved siden af hinanden ligesom på billedet fra Alsace-Lorraine. Men det syntes man ikke, var så godt.

På det billede, der blev benyttet og som blev landskendt, ja verdensberømt, ses den ene søster – Helga Tofte – i siddende stilling. Denne unge pige døde nogle få år efter.

Hr. Tofte fortæller videre, at da fotografiet kom til København, blev man der straks flovet af dets storstilede, gribende enkelthed.

Se også Museum Sønderjyllands lille film om De sønderjyske Piger.

Ovenstående billeder, som måler 38 x 57 cm, kommer fra bladet “Hus og Hjem” og har hængt i den fine stue på en gård i Brøndbyøster. Er muligvis bestilt gennem en af disse annoncer.

6 tanker om “14. maj 1919. De sønderjyske Piger. Hvorledes det berømte billede blev til.”

  1. Det var en dejlig fortælling.
    Min far gik altid og sagde : Vi vog dem vi grow dem. (Født 1911)
    Og da jeg voksede op i 70´erne vidste vi ikke rigtig hvad han mente. Måske noget med at : vi lod dem vokse og og vi begravede dem. Og tænk nu så mange år efter kommer en fuld beskrivelse.. Tak for det.
    Chrissie Kjær

    1. Det er ikke korrekt. Teksten stammer fra en gravsten i haven ved Broager. Den lyder: de vog dem vi grov dem en grav i vor have.
      Vh
      Jørgen H Møller Bording

      1. Kære begge
        Teksten stammer ikke fra gravstenen, men fra et digt af Holger Drachmann, således som Inge Adriansen også siger i den lille film. Det kan man i øvrigt også overbevise sig om her. Drachmann blev inspireret til digtet under et besøg i Sønderjylland, hvor han besøgte graven, der ikke ligger i Broager, men derimod i Bøffelkobbel. Digtet står ikke på stenen ved Bøffelkobbel. Her står derimod et andet smukt, lille digt: “Fjendehånd brød deres livsens veje / Vennehånd redte det sidste leje”
        mvh
        René Rasmussen

  2. Grænseforeningen har en fyldig omtale
    https://www.graenseforeningen.dk/node/4752
    i form af en kronik af Egon Sørensen i Flensborg Avis den 1. og 3. juni 2002.

    Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/De_Sønderjydske_Piger

    Uwe Brodersen skriver på DenGang.dk lidt ‘surt og sødt’, meget interessant:
    https://www.dengang.dk/artikler/4606

    Det nævnte Skaarup statsseminarium (i Skårup, 8 km øst for Svendborg) blev lukket i 2010 efter 207 år, oprettet 1803.

    Ordet ‘flovet’ i sidste sætning, “da fotografiet kom til København, blev man der straks flovet af dets storstilede, gribende enkelthed”, har jeg prøvet at slå op via Sproget.dk. Uden at finde en forklaring i fx “Ordbog over det danske Sprog”. Måske kunne meningen være noget med at ‘blive paf’ ? (I betydningen ‘glædeligt overrasket’).

  3. Kjøge Avis 6. Januar 1881:
    En af de “Sønderjyske piger” fra det bekendte smukke fotografi, nemlig Valborg Marie Tofte af Aagaard ved Flensborg, er i onsdags i Starup kirke blevet viet til Seminarielærer J. H. E. M. Tofte af Starup seminarium.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *