Tag-arkiv: optøjer

17. august 1918. Bøllesværm på Blågårdsgade knuser ruder. Optøjer i København

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

De sidste Optøjer i København


Vor Korrespondent skriver til os fra København Onsdag:

Hvad der var forudset, skete ogsaa. Der udviklede sig Tirsdag Aften nye meget alvorlige Optøjer paa Nørrebro, og denne Gang var det uden nogen Forbindelse med noget forudgaaende Syndikalistmøde. Krydset, hvor Nørrebrogade, Fælledvej og Blaagaardsgade støder sammen, er bleven en fast “Festplads” for alle Københavns værste Eksistenser – og et tusindtalligt Publikum af Københavns gode Borgere, Mænd og Kvinder, gamle og Børn møder trofast frem og tager Pøbeloptøjerne som en særlig Forlystelse, der endog har den Fordel, at den er ganske gratis!

Dog – ganske gratis er den nu ikke. Det maa en Del af det store Publikum, der overværede  Forestillingen i Aftes, sande. Der faldt nemlig i bogstaveligste Forstand Brænde ned! Og det ramte ikke alene Bøllerne, men lige saa vel det skuelystne Publikum.

Som sædvanlig samledes Bøllesværmene ved Mørkets Frembrud paa Fælledvejen, og de fandt da deres trofaste Publikum paa Plads til at nye det Skuespil, der nu hver Aften siden Lørdag har været det beredt.

Henimod Midnatstid begyndte det. En Sværm af Urostiftere, der havde holdt til i Blaagaardsgade, knaldede 20-30 store Butiksruder og søgte at sprede de udstillede Varer omkring paa Gaden. Saa rykkede Betjentene frem, voldsommere og mere hensynsløse end nogen anden foregaaende Aften. Kort efter gik det paa samme Maade løs i selve Nørrebrogade, hvor “Skotøjsmessen”s Vinduer atter maatte holde for. Mange Par Fodtøj blev trukket ud af Vinduesudstillingen og stjaalet. Flere andre Forretninger maatte lide samme Medfart.

[…]

Politiet har nu opfordret Folk, der ikke har absolut Ærinde i de paagældende Gader om Aftenen, til at holde sig borte derfra efter Klokken ni. Thi det er nu Meningen  at gaa frem med haard Haand mod Urostifterne hver Aften, og der bliver ikke givet Pardon.

Efter Tildragelserne Tirsdag Aften skulde det ogsaa synes som Tilskuerne havde faaet en saadan Lektion, at de forstaar Formaalstjentligheden af at holde sig borte fra Optøjerne.


Dagens Nyheder


Strøm fra Elektricitetsværket

afgives indtil videre i Tønder kun i Tiden Klokken 7-9 Formiddag og 2-10,30 Eftermiddag.

Mindesmærkerne og Krigen

Ifølge “Flensburger Norddeutsche Zeitung” er Bismarck-Brøndens Germania Figur og de smaa Figurer i Bassinet paa Søndertorv i Flensborg “indkaldte til Krigstjeneste”, saa de vil blive fjernede for at blive omsmeltede.

Desuden følger Kejser Wilhelm den Førstes Buste ved Siden af Frue Kirke med, medens Wrangel-Mindesmærket i Byparken bliver staaende.


Fra Felten


Faldne

Enke Cathrine Schultz i Stevelt ved Øsby har modtaget den sørgelige Efterretning, at hendes Søn Niels er falden paa Slagmarken den 3. August. Han blev 31 Aar gammel.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Sergent Christian Jessen fra Perbøl ved Bolderslev falden.

Saarede

Maskinbygger Jens Møller, Søn af Urmager Møller i Ramsherred i Aabenraa, er under de sidste Kampe ved Vestfronten bleven saaret i den venstre Arm.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Heinrich Münster fra Stubbæk ved Aabenraa, Knud Knudsen fra Kals og Oluf Krüger fra Nustrup er bleven let saarede.

I Fangenskab

Peter Hinrichs, en Søn af Maler Hinrichs i Gramby, der har været savnet i nogen Tid, har nu i disse Dage sendt et Kort hjem med Meddelelse om, at han saaret er falden i fransk Fangenskab.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Vicefeldwebel Ernst Zierahn fra Toftlund, der hidindtil har været meldt savnet, ifølge Meddelelse fra Udlandet befinder sig i Fangenskab.

Hjemvendte fra Fangenskab

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Karl Hansen fra Aabenraa er vendt tilbage fra Fangenskabet.

Forfremmet og dekoreret

Christian Juhl, Søn af Mælkekusk Juhl i Badstuegade i Haderslev, er ifølge “Dv.” bleven forfremmet til Gefrejter og har samtidig faaet tildelt Jernkorset.

Dekorerede

Automobilkusk Christian Jensen fra tværs, der for Tiden er hjemme paa Orlov, og Friedrich Riedell fra Notmark paa Als har faaet tildelt Jernkorset.

(Læs hele Hejmdal fra 17. august 1918)

24. november 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “Befolkningen … stormede Bagerbutikkerne”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detach. m. Fcia.

1. Paalidelig Forbindelse over Grænsen.

a. For knap en Maaend siden afgik fra Flensborg en Troppetransport paa ca 2500 Mand. Paa Banegaarden var der fuldt af Koner og Børn, og da disse blev jagede bort, blev Soldatern rasende og demonstre[re]de, bl.a. ved at kaste Geværerne fra sig. Der blev saa rekvireret en Afd. af 86´ Rgt., der drev Soldaterne ud i Vognene. Da Toget satte i Bevægelse blev alle Vinduer brudt.

b. Ved Afrejse af en Troppetransport fra Byen Slesvig paa 1500-2000 Md skete samtidig lignende Spetakler.

c. I Flensborg ligger endnu mange Tropper, Hjemmelsmanden mener c 4000 Md, iberegnet de 17 aarige og lieg indkaldte ubrugbare.

d. Ved Mørvig er opstillet en traadløs Telegrafstation samt en Vandflyverskole med 32 Maskiner (6/11 styrtede 2 Maskiner ned paa Harrislev Mark, hvorved dræbtes 3 Off. og 1 menig).

e. For 3-6 Uger siden standsede i Flensborg Uddelingen af det sædvanlige halve Pund Gryn pr. Hoved om Ugen. Befolkningen krævede forgæves mere Brød og stormede Bagerbutikkerne 30-40 Kvinder blev fængslede og idømte 3-4 Ugers Fængsel. Faa Dage efter begyndte Optøjerne paany. En Afd. af 86´Rgt. samt Brandvæsenet blev da beordret ud.

Rationerne er pr. civil ugentlig 7 Pund, ½ Pund Gryn, 40 gr Smør, 1700 gr. Brød, 80 gr. Sukker, 380 gr. Kød, Mælk kun til Børn fra 1-6 Aar.
Priserne var følgende
Skinke 16-18 Mk pr Pund
Smør 12-14 – – –
Sæbe 3-4 – – –
Æg 0,50-0,60 – – –

Fra anden paalidelig Kilde:
Fra Toftlund afgik d. 14-15 ds. et Komp. Straffefanger til Nordfrankrig. Endnu findes i Byen 3 Komp. Straffefanger; desuden er en Landstormbatl. Indkvarteret i Omegnen.

3.
a. Ved en Mængde Overgangssteder ved Grænsen er Opgravningerne kastede til; Bommene staar derimod endnu.

b. Det forlyde med stor Sikkerhed og er i dag bekræftet fra ny Kilde, at 24´Batl. (den vestligste) i næste Uge skal afgaa mod S. (sikkert til Bevogtning af Jernbanen ved Rødekro), og at den skal erstattes med en anden B.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)