Fra samlingerne: Garde-træn-uniform

I slutningen af 1915 indførte den tyske hær en enhedsuniform for alle våbengrene, den såkaldte Bluse M1915. Jakken havde en bedre pasform og et simplere snit end de tidligere jakker, og betød både en besparelse i materialer og arbejdstimer.

03061h_02_resize

Denne M1915 Bluse har tilhørt en gefreiter ved gardens trænbataljon (Garde-Train-Bataillon). Den har en grøn, ombøjet krave med gardens hvide dobbeltlitzer og gefreiterknap på hver side. De dybe ærmeopslag er uden pynt og kunne bruges til opbevare mindre ting i. Jakken knappes fortil med seks hornknapper, der dækkes af stofliste. Kraven lukkes i halsen med 2 hægter, og kan i opslået tilstand knappes sammen ved en hornknap og en stofflap. I hver side en taljekrog til at støtte bæltet, på ryggen den højre af oprindeligt to taljeknapper med samme funktion som krogene.

03061h_25_resize 03061h_13_resize 03061h_02_resize

Gardebataljonens hvide skulderklapper med lyseblå kantning og gråt ”Kapitulanten” bånd ved skuldersyningen er aftagelige, og holdes ved kraven fast af en kronet stålblikknap og ved skuldersømmen af en stofløkke. Skulderklapperne var normalt ikke aftagelige på M1915, som det var tilfældet på de M1907-jakken før krigen, måske stammer de fra en tidligere jakke. Jakken er foret med brunt stof, i hvis bagskøder findes to inderlommer, på indersiden af venstre forskøde en lomme til forbindingspakke, på venstre og højre bryst inderlommer. På ydersiden af hver af forskøderne en lomme med flap, der kan lukkes med kronet knap af stålblik. På venstre bryst ordensspange for jernkorset af 2. klasse.

03061h_30_resize 03061h_27_resize 03061h_05_resize

Jakken er på indersiden stemplet ”B.A. VI. 1916”, dvs. Bekleidungsamt for VI. Armeekorps, derunder med jakkens størrelse ”43 94/82 11/66”,  og under det producenten: ”BRESLAUER SCHNEIDER INNUNG”.

Uniformen befinder sig på Museet for Sønderborg Slot – museumsnummer 3061H

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *