Henrik Pontoppidan: Sønderjylland

I Berlingske Tidendes tillæg “Ude og hjemme”, trykt den 25. december 1918, stod Henrik Pontoppidans digt om den kommende afstemning og genforening. Pontoppidan forventede i december 1918 lige som de fleste andre, at Sønderjylland ville være dansk til den følgende sommer 1919 – men sådan skulle det ikke komme til at gå.

Sønderjylland

Det lyder som et Eventyr, et Sagn fra gamle Dage:
en røvet Datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage!

Det sker, hvad som et Drømmesyn har straalet for vor Tanke!
Til Sommer vajer Dannebrog igen paa Dybbøl Banke!

Hvad knap vi turde hviske om i Krogen mellem Venner
forkyndes nu paa Dansk og Tysk som Løfteord af Frænder.

Velkommen hjem til Moders Hus, vor Søster, Hjertenskære!
Saa bleg du blev i Kæmpens Favn i Striden for din Ære!

Du sad i Bolt og Fangejern til Spot for vilde Drenge.
Seks tusind unge Sønners Liv var dine Løsepenge!

Men du vil ingen Sørgefest! Mens Taaren Øjet brænder,
du skjuler stolt, hvad ondt du led i hine Bøddelhænder.

Du kommer klædt i hvidt og rødt og smiler os imøde.
Hil dig, vor Moders Øjensten, i Nytids-Morgenrøde!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *