Frontliv, faneflugt og fangelejr. Foredrag i Kolding 3. november 2015 kl. 19:00.

Tirsdag den 3. november 2015 kl. 19:00 holder museumsinspektør René Rasmussen foredrag i Kolding. Det foregår i TV SYDs mediehus, Media Park 1, 6000 Kolding.

Der er fri entré, men det er nødvendigt af hensyn til pladserne at melde sig til på historieaften@tvsyd.dk eller telefon 76 30 31 32.

Frontliv, faneflugt og fangelejr. Sønderjyder i verdenskrigen 1914-1918.

Ved 1. Verdenskrigs udbrud i 1914 var Sønderjylland en provins i Det Tyske Kejserrige. Derfor blev mænd fra hele landsdelen indkaldt til tysk krigstjeneste.

I alt ca. 35.000 sønderjyske mænd deltog som soldater i Den Store Krig. Ca. 6.000 faldt, ca. 2.500 deserterede, og ca. 4.000 blev taget til fange.

I foredraget vil René Rasmussen fortælle om krigsudbruddet, sønderjydernes krigserfaring og soldatertilværelsen i skyttegravene; om deserteringer og flugten over den danske grænse – og om de særlige krigsfangelejre, som de allierede indrettede til de dansksindede sønderjyder.

Læs mere om foredragene her: Historiske Foredrag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *