8 tanker om “Christian Adolphsen’s krigsdagbog”

  1. Hej.
    Betyder transskribere at man skal “oversætte” eller renskrive dagbogssiderne?
    Det er lidt svært at læse siderne i det viste eksempel.
    Jeg vil da godt hjælpe til, hvis der er brug for det.
    Mvh. Finn S. Andersen

    1. Hej Finn,

      Transskribere betyder her simpelthen at omforme billedet til en redigerbar tekst. Det er tilladt at rette stavefejl og ting der forstyrer læsbarheden.

    2. Hej Finn,
      Hvis du klikker på billedet, kommer der et forstørret billede frem.
      Vi modtager hjælp med tak.

  2. Adolphsen er ikke den store skribent. Både det tyske og det sønderjyske skinner kraftigt igennem. Her er en bogstav-til-bogstav transkription af de to aktuelle sider, og så kan man jo ud fra det diskutere, hvor meget man skal gøre for læsbarheden:

    Det var anderleder hos 27erne for de var igjen for tofelig og for ligegüldig det var die sokalde Lehrfolade Soldater men nu havet vie det stolde Grenader Regt R 90 som bestoe af Holstenere og Mecklenborgere de var jo rohlig og gemülig hos dem har jeg arleidet hele Vinteren i Molin. Det var en By som Franskmendene havde megtig under ild samtider for os havde 86 og 85 og Ben. 84 kempe her paa 86 Kirkegaar loe der mange Nord Slesviger alle dem der var falden der we Fegtningen den 1914 og 15 Junie 1915 der var ogsaa et massen Grav med 250 Suaver som var bleven afmürdet denn Dag da havde Franskmendene väret helt inde i vore Atielerie Stilling.
    D. 19. Dezmb.
    I Dag har vie haft en streng Dag alle Pionere har slept Miener op ie Stilling hele Formidagen helt til om Eftermidagen Kl. 4 var vie hos vore Mienekastere 200 Stk.

    1. Nu forstår jeg hvad Finn mente med at “oversætte” 🙂
      Jeg har ikke haft tid til at studere teksten så nøje, så jeg kendte ikke tekstens læsbarhed. Hans håndskrift er ikke nemmeste at læse.
      At gøre teksten læsbar er en større opgave, så vi må nok nøjes med en bogstav til bogstav transskription.

  3. Jeg tror nu nok at det er en god ide med lidt tegnsætning og anden lettere redigering, hvis dagbogen skal have interesse for nogen, og især hvis den skal kunne bruges i en eller anden sammenhæng. Herunder kommer mit forslag til de foreliggende sider, og jeg har taget side 4 og 5 med for sammenhængens skyld. Jeg er ikke altid sikker på, at min læsning er rigtig, så hvis andre læser noget andet hører jeg gerne om det. Det interessante ved dette afsnit er, at han befinder sig lige der, hvor “Den sorte dag ved Moulin-sous-Touvent” fandt sted. Alle de stednavne han nævner kan genfindes på diverse kort.

    [Side 4]
    så rundt i skoven til om søndag morgen den 13., hen kl. 6 kom vi til byen Folembray, her fik vi kvarter og var til mandag. Om middagen blev vi vækket, fik middag og gik rundt i byen og kom næste morgen hen til vor dejlige pionerlejr i Audignicourt, der kom vi hen den 14. Oktober om middagen kl. 11 og nu begyndte hovedsagen, først har vi gjort alt rigtig i stand, men den første aften gik der
    [Side 5]
    straks en afdeling i stilling, og det gik først til byen Antreches, der kom vi til om aftenen kl. 10, nu blev vi indkvarteret i en stor stenhule. I en som jeg aldrig havde været i før, her havde vi et sikkert kvarter og om dagene arbejdede vi 8 timer, men det varede kun 8 dage, så blev vi afløst og kom tilbage til Audrignicourt igen, og da deres 8 dage var omme så skulde vi ud igen, men den gang gik det i stilling hos 90,
    [Side 6]
    det var anderledes end hos 27erne for de var igen for tåbelige og for ligegyldige, det var de såkaldte chokoladesoldater, men nu havde vi det stolte grenaderregiment R 90, som består af holstenere og mecklenborgere, de var jo rolige og gemytlige, hos dem har jeg arbejdet hele vinteren i Moulin, det var en by som franskmændene havde mægtigt under ild sommetider, for os havde 86, 85 og Res. 84 kæmpet her,
    [Side 7]
    på 86´s kirkegård lå der mange nordslesvigere, alle dem der var faldet der ved fægtningen i 1914 og 15. juni 1915, der var også en massegrav med 250 zouaver som var blevet afmyrdet den dag da franskmændene havde været helt inde i vores artilleristilling.
    Den 19. december.
    I dag har vi haft en streng dag, alle pionerer har slæbt miner op i stillingen hele formiddagen, helt til kl. 4 om eftermiddagen var vi hos vore minekastere 200 stk.

    1. Til slut vil jeg copy-paste teksten ind i et word dokument og generere en søgbar pdf fil, som vil være at finde på Christians Adolphsens side. Jeg vil helt sikkert rette teksten til, så den er til at læse i den proces.
      Dagbogen består af 25 dobbeltsider, så en redigering vil spare mig for en del arbejde.

      zouaver = https://da.m.wikipedia.org/wiki/Zuaver

  4. Hans dagbog afviger nok ikke så meget fra andre krigsdeltager , men det kommer den til, når vi kommer til episoden, hvor han bliver skudt igennem hovedet og han kan berette om lazaret opholdet, så helt kedelig er den ikke.MvhPoul Christian Adolphsen Barnebarn til Christian Adolphsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *