En tanke om “Christian Adolphsen’s krigsdagbog”

  1. mere, så kravlede jeg selv hen at ville hente mig en, men var nu ——– da havde jeg en lige i snuden og glad var jeg. Jeg ilede tilbage, at der var ingen der kunne komme med, så var jeg bleven såret den 17. juli morgen kl. ½1.
    I Lazarettet
    Da jeg nu var kommen tilbage til Malancourt skov blev jeg rigtig forbunden og om morgenen kl. 6 ladet i en sanitetsauto og den har ført mig tilbage, men

    hvordan ved jeg også ikke før jeg med flere andre lå i en stor sanb. [Sanitätsbereich?] og lige da jeg blev vågen kom de og hentede os der væk igen i en auto, men denne dag mærkede jeg det, det var urimeligt som de kørte med os, en lå der ved siden af mig med livsår [maveskud?] og jamrede den arme karl, og jeg kunne ikke hjælpe ham, jeg havde nok i mig selv da det nu også begyndte at svulme op så jeg næppe kunne se ud af øjnene, men hen ad kl. 11½ nåede vi til vort bestemmelsessted, her blev jeg udladet og indlagt….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *