Kategoriarkiv: Nyheder

Ny bog om luftangrebet på Tønderbasen

Knud Jakobsen fra Sea War Museum Jutland i Thyborøn har skrevet en fin, lille bog om de britiske luftangreb på Luftskibsbasen i Tønder.

Forfatteren bag den fremragende bog om Jyllandsslaget og søkrigen i Nordsøen har begået endnu en bog, denne gang i væsentligt mindre format og med fokus på én enkelt begivenhed, nemlig det britiske luftangreb på Luftskibsbasen ved Tønder den 19. juli 1918.

Angrebet var verdenshistoriens første succesfulde hangarskibsbaserede luftangreb mod et mål på landjorden. Denne militære bedrift er derfor stadig genstand for stor interesse, ikke mindst i Storbritannien, hvor man omfatter begivenheden med stolthed.

Bogen er på 64 sider, velillustreret med mange fotos, de fleste dog ganske uden kildeangivelser.

En mere fyldig anmeldelse følger her på siden senere.

Bogens pris er 75,- kr.

Bogen kan købes i boghandelen eller direkte hos forlaget, der kan kontaktes på nedenstående e-mail eller telefonnummer.

contact@seawarmuseum.dk

tlf. 40 43 38 08

Den sorte Dag ved Moulin anmeldt i Sønderjysk Månedsskrift

Bogen om sønderjydernes blodigste dag i Første Verdenskrig er anmeldt i det nyeste nummer af Sønderjysk Månedsskrift.

Anmelderen kalder det en lille, fin og rigt illustreret bog, der giver læseren et levende og detaljeret indblik i det barske og grufulde liv i de tyske skyttegrave ved Moulin-sous-Touvent.

“Bogen er ikke kun anbefalelsesværdig for dem, der interesserer sig for 1. Verdenskrig og krigens mange sønderjyske skæbner, men også for folk med mere almen historisk interesse.”

Bogen kan købes i boghandelen eller hos forlaget, Historisk Samfund for Sønderjylland.

Sønderjysk Månedsskrift 2018/4

 

Sommerferielæsning: Den sorte Dag ved Moulin-sous-Touvent

Senest ændret den 23. oktober 2018 10:49

Bogen om den blodigste dag i Første Verdenskrig – i hvert fald set fra et sønderjysk synspunkt!

Mere end 100 sønderjyder faldt denne ene dag. I alt faldt over 6.000 sønderjyder i den mere end 1.500 dage lange krig.

Historikerne Martin Bo Nørregård og René Rasmussen beskriver i den meget velillustrerede bog baggrunden for slaget og kampenes forløb. Det sker på baggrund af både franske og tyske militære kilder samt et væld af øjenvidneskildringer fra de sønderjyske soldater, der var med.

Bogen indeholder både samtidige og helt nytegnede kort, masser af samtidige fotos fra skyttegravene ved Moulin-sous-Touvent og portrætter af sønderjyske soldater, og den rummer desuden en liste over data på de sønderjyder, der faldt denne dag.

Pressen skrev bl.a.:

“… en imponerende lille bog.”

“Som læser er man helt tæt på begivenhederne på slagmarken og er med helt nede i skyttegravene hos soldaterne.”

“Giver et fremragende overblik over selve slaget og i nogle af de skæbner, som tog del i det.”

“Bogen er let at læse og fordrer ikke det store kendskab til krigen”

“Kan også bruges af slægtsforskere”

“Yderst levende skrevet … En spændende og absolut læseværdig bog … den kan anbefales på  det varmeste”.

“Bogen er ikke kun anbefalelsesværdig for dem, der interesserer sig for 1. Verdenskrig og krigens mange sønderjyske skæbner, men også for folk med mere almen historisk interesse.”

Køb den i boghandlen eller direkte hos forlaget!

https://www.hssdj.dk/butik/boeger/den-sorte-dag-ved-moulin

Se anmeldelser neden for.

Siden Saxo

Anmeldelse i “Siden Saxo” 1/2018

Alt om Historie

Alt om Historie 7/2018

Våbenhistorisk Tidsskrift

Våbenhistorisk Tidsskrift 1/2018

Chakoten

Chakoten 3/2018

Sønderjysk Månedsskrift

Sønderjysk Månedsskrift 4/2018

Grænsen

Grænsen 2018/5

 

 

Første oplag blev udsolgt på under tre måneder. Andet oplag er nu halvvejs væk.

 

Ny bog om 84’eren Nikolaus Andresen

Hvordan kan man bringe liv til en samling gamle feltpostbreve og dagbøger, så personen bag dem står lyslevende for en moderne læsers øjne?

Det giver Frank Meier et bud på i bogen “Nikolaus Andresen (1884-1915) und seine Zeit. Eine historische Biographie.”

Bogen er netop udkommet i april 2018 på BoD – Books on Demand, Norderstedt. Den er et meget vellykket eksempel på, hvordan man ved at inddrage en række andre kilder og baggrundslitteratur kan skrive en spændende og vedkommende bog på baggrund af en slægtnings efterladte breve og papirer.

Nikolaus Andresen var bror til forfatterens bedstefar. Han blev født i Scheggerott (Skæggerød) i Angel (Sydslesvig) og voksede op i det nærliggende Ulsnis (Ulsnæs) ved Slien. Moderen Anna Christine f. Petersen stammede fra Nordslesvig (Tønder).

Nikolaus Andresen uddannede sig til gymnasielærer, før han som 28-årig aftjente sin værnepligt som såkaldt étårig frivillig (“Einjährigfreiwilliger”) ved Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86 på Duborg Kasernen i Flensborg i 1913.

Ved krigsudbruddet blev han indkaldt til Infanterie-Regiment “von Manstein” Nr. 84 som officersstedfortræder (senere reserveløjtnant) og gjorde krigen med i dette regiment, indtil han faldt i september 1915.

Nikolaus Andresen deltog i 84’ernes indtog i Belgien (med tilhørende kamp mod civile belgiere) og det store Marne-slag i Frankrig i september 1914, dernæst i tilbagetrækningen til Aisne-floden, hvor regimentet bl.a. lå ved Chemin des Dames og Moulin-sous-Touvent, før det i sommeren 1915 kom til Østfronten.

Ud over Nikolaus Andresens egne breve og dagbøger bygger Frank Meier bogen på sin bedstefars optegnelser om den faldne broder.

Det, der navnlig gør meget læseværdige bog interessant og værd at lære af for andre forfattere, er dens anvendelse af litteraturen.

Nikolaus Andresens breve flettes nemlig sammen med andre soldaterberetninger fra IR84’s fyldige regimentshistorie (hvor Nikolaus Andresen er nævnt af andre erindringsskrivere adskillige gange). Nogle steder kan disse andre stemmer fylde huller i Nikolaus Andresens egen beretning ud, og andre steder udvider de perspektivet og gør fortællingen bredere, mere detaljeret og dermed også mere vedkommende.

Forfatteren fører desuden med forklarende passager og baggrundsafsnit med rod i faglitteraturen læseren gennem Nikolaus Andresens værnepligtstid og krigsoplevelser og binder det hele sammen til en let læselig verdenskrigshistorie med bedstefaderens bror som omdrejningspunkt.

Det fungerer faktisk rigtig udmærket!

Metoden kan hermed anbefales til andre, der måtte have lyst til at sætte en slægtnings efterladte feltpostbreve eller krigsdagbøger ind i en større sammenhæng.

Bogen er på 307 sider og koster 39,99€ som trykt bog og 14,99€ som E-bog.

TV-udsendelse: Breve fra skyttegraven

I 2013 sendte TVSYD udsendelsen “Breve fra skyttegraven” i anledning af genindvielsen af den sønderjyske soldaterkirkegård i Braine i Frankrig.

Udsendelsen handler om de tre brødre Jørgen, Søren og Niels Rasmussen fra Simmersted. Jørgen Rasmussen døde den 22. august 1918, få måneder før krigens afslutning, og ligger begravet på kirkegården i Braine.

Udsendelsen følger slægtningen Kirstine Rasmussens rejse til Frankrig – og tilbage i tiden. Vært er Jørgen Guldberg.

Se eller gense den ved at klikke på linket her

eller ved at klikke på nedenstående billede

 

Rydning på Zeppelinbasen tirsdag den 29. maj kl. 16-19.

Støtteforeningen for Zeppelinbasen inviterer til ny dag med rydning og fritlægning, der finder sted tirsdag d. 29. maj 2018, kl. 16.00-19.00.

Vi bestiller sandwich og drikkevarer til dem, der giver en hånd med, så derfor skal vi bede om, at man tilmelder sig.

Og alle kan være med – både store og små, unge og gamle.

Hvis man ikke har mulighed for at deltage i hele tidsrummet, er man stadig meget velkommen.

Tilmelding kan ske til mhdyrmose@gmail.com.

Mødested: Ved Toska-hallen i Soldaterskoven nord for Tønder

Tidspunkt: Kl. 16.00.

Betonvejen ind til hangaren TOSKA
Betonvejen efter rydning
Rydningsarbejde ved betonvejen

Vær med til at gøre den store Zeppelinhangar synlig!

Støtteforeningen for Zeppelinbasen meddeler:

Vi inviterer til ny dag med rydning og fritlægning, der finder sted tirsdag d. 29. maj 2018, kl. 16.00-19.00.

Vi bestiller sandwich og drikkevarer til dem, der giver en hånd med, så derfor skal vi bede om, at man tilmelder sig. Og alle kan være med – både store og små, unge og gamle.

Hvis man ikke har mulighed for at deltage i hele tidsrummet, er man stadig meget velkommen.

Tilmelding kan ske til mhdyrmose@gmail.com.

Mødested: Ved Toska-hallen
Tidspunkt: Kl. 16.00

Fotos fra seneste rydningsdag

Den nordre løbekat
Forsyningstelt til vand og madvarer til de frivillige
Betonvejen ind til sidedøren i TOSKA
Forsyningsgrøften med brint, vand, strøm og brændstof
En ryddet sti på tværs af TOSKA
Betonvejen ind til sideadgangen til TOSKA-hallen
Foto: Zeppelin- og Garnisonsmuseum Tønder

Over 100.000 sidevisninger i april måned 2018

I april måned 2018 havde vi for første gang over 100.000 sidevisninger på én måned, nærmere bestemt 103.418.

Tallet i april er genereret af 14.330 brugere, der har gennemført 29.472 sessioner.

Vi har to gange tidligere været lige i underkanten af 100.000 på en måned, men denne gang gennembrød vi loftet.

Det seneste år har hjemmesiden haft lige knap én million sidevisninger. Tallet dækker over, at i alt 124.230 brugere har besøgt hjemmesiden til sammen 301.091 gange og ved hvert besøg på hjemmesiden har læst lidt over 3 indlæg eller sider i gennemsnit.

I første halvår af 2015 lå vi typisk mellem 30.000 og 40.000 sidevisninger om måneden. Interessen for Første Verdenskrig ser altså ud til at stige.

Vi har haft i alt 2.569.306 sidevisninger siden slutningen af august 2014, da vi begyndte at tælle. Da havde hjemmesiden dog allerede været i gang siden juni 2014.

Statistik over sidevisninger de seneste tre år. Det store fald i juli 2015 (helt til venstre på grafen) skyldes et længere sidenedbrud. Som det ses, er interessen for hjemmesiden stadigt stigende. Toppe og dale afspejler begivenhederne på slagmarken – når der er en offensiv i gang, så kommer der flere indlæg og interessen stiger, Når der derimod er roligt på fronterne, så falder antallet af indlæg og interessen daler også smule.

Når vi mon at runde de 3.000.000 sidevisninger inden 11. november 2018? Det er svært at sige! Det gode sommervejr har i hvert fald betydet, at antallet af sidevisninger er dalet temmelig drastisk. Og eftersom en meget betragtelig del af vore læsere tilsyneladende er skole- og gymnasieelever, så kan man vel også imødese et fald hen over sommerferien.

Nedenfor ses en graf over de seneste 30 dages sessioner. Der er et helt fast mønster (som har kunnet ses i hvert fald det seneste halvandet år), at antallet af sessioner, brugere og sidevisninger falder drastisk lørdag-søndag og stiger igen mandag. Vi kan ikke vide det med sikkerhed, men jeg tror, det hænger sammen med, at skoler og gymnasier i stigende grad bruger hjemmesiden.

Jeg ville ønske, at vi havde bedre muligheder for at gøre hjemmesiden mere undervisningsegnet (hvilket den desværre slet ikke er nu). Men her ligger en spændende udfordring at tage fat på, når de daglige opdateringer fra krigen vil ebbe ud fra november 1918.

 

Anmeldelse: Vi var mennesker i skyggernes tid

”Vi var mennesker i skyggernes tid” af Mads-Peder Winther Søby, forlaget Brændpunkt

Anmeldt af Lotte Marie Roesgaard, historiker og frivillig medarbejder ved Den store krig 1914-1918.

Bogens grundidé er rigtig interessant: Hvad sker der egentlig i hovedet på en soldat, der står i skyttegraven og venter på at signalet kommer til at kravle op overkanten og gå imod fjendens kugler i Ingenmandsland? Hvordan kan noget menneske finde viljen til at kravle op over kanten til den formodentlig visse død? Det kan man vel heller ikke og derfor er de soldater, der kommer op over, kun skygger af mennesker.

Vi følger bogens hovedperson, den dansksindede Hans, der meldte sig frivilligt i krigens første dage i håb om at ”få del i glansen”. Vi er med Hans i timen for den klaustrofobiske sammenstimlen i skyttegraven hvor tankerne både går til hjemmet, til Maja, de døde kammerater og sågar vikingerne og Oehlenschläger, men også til øjeblikkets blanding af rædsel og følelsesløshed. I den time hvor man går fra menneske til soldat.

Bogens hovedperson forbliver bogen igennem en skygge eller papfigur. Paul fra ”Intet nyt fra Vestfronten” har jeg følt sympati for, siden jeg læste om ham i 9. klasse, for 30 år siden. Hans rører mig på intet tidspunkt. Dels fordi jeg irriteres over bogens tillempede og lidt forkrampede gammeldags sprog og dels fordi en soldat, der venter på at gå den visse død i møde, naturligvis nok må give afkald på sin menneskelighed for at kunne gøre noget, der strider mod alt logik. Eller for at bruge Hans’ egen ord ” Jeg vil få umenneskeligt svært ved at blive menneske igen”.

Til trods for irritationen undervejs, har jeg ikke desto mindre haft svært ved at slippe bogen efter jeg blev færdig. Hvordan kan jeg forvente at finde et menneske i bogens hovedperson, jeg kan mærke? Hvordan kan bogen være anderledes, når den beskriver et menneske i skyggernes tid? For hvem kan mærke en skygge?

Hvis du foretrækker en roman, hvor du identificerer dig med hovedpersonen og er spændt på hvad der sker med ham, så skal du vælge en anden bog.

Hvis du i stedet synes en god roman, er en bog, der sætter tankerne i gang, så er ”Vi var mennesker i skyggernes tid” en god bog.

Lotte Marie Roesgaard

“Den store krig” anmeldt i tidsskriftet RUBICON

De historiestuderende på Syddansk Universitet udgiver tidsskriftet RUBICON, der udkommer tre gange årligt. Første nummer af årgang 2018 bringer en anmeldelse af hjemmesiden Den store krig 1914-1918, som vi hermed bringer med redaktionens tilladelse.

Anmeldelse af hjemmesiden:

Sønderjyderne og Den Store Krig, 1914-1918

Af Benedikte Xenia Rokkedahl, Historie og Engelsk kandidatstuderende.

Under Første Verdenskrig deltog omtrent 26.000 dansksindede slesvigere i tysk krigsdeltagelse, grundet grænseændringen efter Anden Slesvigske Krig, der gjorde det nuværende Sønderjylland til en del af det tyske kejserrige.

I det nordlige Slesvig kunne krigen mærkes, da en del af de unge mænd i regionen var i krig, samt med ankomsten af tyskernes krigsfanger.

Baggrunden for denne hjemmeside er at formidle denne historie; at indsamle og  dele arkivalier og fotos om sønderjyder og Sønderjylland under Første Verdenskrig.

Den daglige opdatering om Første Verdenskrig, med 100 års forsinkelse, er foretaget af hovedredaktionen værende Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot og Forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, i samarbejde med en lang række kulturinstitutioner og -foreninger i Sønderjylland og frivillige privatpersoner.

Sønderjyderne og Den Store Krig, 1914-1918 har, til trods for det lave budget, et væld af informationer, og hjemmesiden bliver kontinuerligt opdateret med nye tilføjelser.

Af interessante undersider på hjemmesiden må nævnes introduktionen til sønderjyderne i Første Verdenskrig skrevet på engelsk af Ph.D. Claus Bundgård Christensen. (31)

Udover det faglige perspektiv findes der også de almene sønderjyske perspektiver på krigen, så som uddrag fra den 3 år lange korrespondance mellem soldaten Jørgen og hans hustru Inger Friis på hjemmefronten i Fjelstrup, og sønderjyske følelser og oplevelser af krigen. Deriblandt bør historien om to sønderjyder fremhæves, som mødtes i Østafrika, hvor de sang ”Der er et yndigt Land”. (32)

Hvad der gør hjemmesiden bemærkelsesværdig er dens overvældende gode evne til digital formidling af historien.

Hjemmesiden er i sig selv bygget op med et solidt system af ’tags’ der gør det nemt at navigere gennem de tre et halvt års materiale, der på nuværende tidspunkt findes på hjemmesiden – hvilket er sorteret efter måned og år i arkivet.

Et af de største ’tags’ er “hjemmefronten” med 400 emner (33) og en anden er “krigsfanger”, men der er også mere specifikke ’tags’ som leder en på vej til relevante emner, der samler informationer om præcis dét man gerne vil læse mere om.

Dertil skal hjemmesidens store bibliografi roses, både til litteratur, udgivne kildesamlinger og erindringer fra sønderjyske krigsdeltagere, dertil henvisninger til arkivalier og databaser så som tabslister og registrerede desertører.

Hjemmesiden opdateres dagligt med “dagens faldne sønderjyder”, hvilket er med til at gøre krigen mere levende her hundrede år efter.

At opdatere ofte er en af fordelene ved digital formidling, som der bliver gjort brug af på hjemmesiden.

Sønderjyderne og Den Store Krig, 1914-1918 er også på de sociale medier, navnlig på Facebook med over 5.500 ”likes”. (34)

Profilbilledet er også en del af deres digitale formidling, da det er et billede af en sønderjysk soldat, der på et tidspunkt dør i krigen,
hvorefter profilbilledet skiftes til et af en anden sønderjysk soldat.

Effekten af dette er, at de faldne sønderjyske soldater bliver fremhævet som personer med ”egen” profil på Facebook. Dette er i tråd med hvad Museumsinspektør René Rasmussen udtalte til
JydskeVestkysten: det menneskelige aspekt er det, der trækker. (35)

Facebook er desuden det sociale netværk hvor det bredeste publikum af danskere er aktive (over 60 % i 2016) (36), og dermed har Sønderjyderne og Den Store Krig, 1914-1918 mulighed for at
kunne sprede sine informationer til et potentielt stort publikum.

Dette er en af fordelene ved digital formidling – det kan spredes meget hurtigt og meget bredt.

Interessen for historien om de sønderjyske krigsdeltagere er bred. Hjemmesiden har rundet to millioner [2.500.000 i marts 2018, RR] besøgende siden 2014, og ifølge Rasmussen er der to grupper:
dem med familie i krigen og dem der interesserer sig for første verdenskrig generelt.

Dette vidner om et potentielt stort forum for formidling af historien.

Ligeledes fortalte Rasmussen til Jydske Vestkysten, at der er et interaktivt element i formidlingen, idet der bliver sendt materiale fra efterkommere (37) samt der bliver kommenteret og stillet
spørgsmål. (38).

Sønderjyderne og Den Store Krig, 1914-1918 vidner om at formidlingen er til et ikke-akademisk forum, men dette gør ikke hjemmesiden mindre værdifuld.

Dette understreges også med at deres bibliografi fremhæver akademiske opgaver fra studerende, som har skrevet om sønderjyderne og Første Verdenskrig.

Hjemmesiden kan både bruges som inspirationskilde til videre læsning om de krigsdeltagende sønderjyder og om livet på hjemmefronten i en region, der få år efter stemte om regionens nationale tilhørsforhold.

Brugen som et bibliografisk startsted kan anbefales, særligt med henblik på kilder om sønderjydernes egne fortællinger og
erindringer.

I sig selv er www.denstorekrig1914-1918.dk et glimrende eksempel på, hvordan formidlingen af historie har udviklet sig i den digitale tidsalder. Den er interaktiv, den er med ’tags’ og sociale medier, og den bruger det menneskelige aspekt som trækkraft, mens den er stadig baseret i forskningen.

(31) Den Store Krig 1914-1918. “Introduction – Danes in the German Army 1914-1918”. Den Store Krig 1914-1918 – Sønderjyderne og Den Store Krig 1914-1918. Web. 28.10.2017. https://denstorekrig1914-1918.dk/listerlitteraturlinks/danes-in-the-german-army-1914-1918/

(32) Den Store Krig 1914-1918. ” 18. september 1916. “Søren Hansen, I Presume?” Sønderjysk kaffepunch
ved Rufijifloden”. Den Store Krig 1914-1918 — Sønderjyderne og Den Store Krig 1914-1918. Web. 28.10.2017. https://denstorekrig1914-1918.dk/18-september-1916-soeren-hansen-i-presume-soenderjysk-kaffepunch-ved-rufijifloden/

(33) Af dags dato, den 28. oktober 2017

(34) Facebook. “Sønderjyderne og Den Store Krig 1914-1918”. Facebook. Web. 28.10.2017. https://www.facebook.com/S%C3%B8nderjyderne-og-Den-store-Krig-1914-1918-242432435944844/

(35) Grinderslev, Mads. “Hjemmeside om verdenskrig runder to millioner visninger”. Jydske Vestkysten. Web. 28.10.2017. https://www.jv.dk/kulturtoender/Hjemmeside-om-verdenskrig-runder-to-millioner-visninger/artikel/2549359

(36) DR Medieforskning. “Medieudviklingen 2016”. DR Medieforskning. Web. 28.10.2017.

(37) Hvilket det kan tilføjes, at min familie i Sønderjylland ligeledes har gjort, dog først efter anmeldelsen var skrevet.

(38) Grinderslev, 2017.

Tur til Vestfronten til november 2018

FOF i Kolding inviterer til Vestfronttur

Kom med på en tur i 1. Verdenskrigs fodspor i anledningen af 100 for krigens afslutning. Vi skal være på den Danske Krigskirkgård i Braine den 11. i 11. kl. 11.11 for at mindes de faldne Sønderjyder med en kransenedlæggelse. Men først skal vi til Flanderen i Gent, hvor vi er 3 døgn.

Her skal vi besøge Den Flamske front ved Ypres, besøge krigskirkegårde, museer og opleve Last Post. Vi skal se Brügge og derfra går turen igennem Somme til Compiegne, hvor våbenhvileaftalen trådte i kraft d. 11/11-1918 . Vi skal besøge bl.a. Le Grand Guerre ved Maeux og forhåbentlig ind og se togvognen, hvor våbenhvilen blev forhandlet på plads.

Den 11/11 køre vi til Braine for at besøge den Dansk/Sønderjyske Kirkegård. Herfra køre vi til Verdun og videre til Bastogne i Ardennerne, hvor vi overnatter.

Fra Bastogne køre vi til spa og videre til Eupen-Malmedy og videre i gennem Tyskland til Luneburg, hvor vi overnatter i Lauenburg. Så er vi nået til tures sidste dag, som går gennem Kiel, hvor vi skal se udstillingen om matrosopstanden i 1918 inden turen går til Danmark.

Se mere her:  http://www.fof.dk/kolding/Kursusoversigt/ture/ww1

25. april 1918. … langt højere bjerge … end Dybbølbjerg!

Lærer H. Petersen fra Blans Skole fortæller følgende episode fra et lazaret i Pommern

I Slutningen af April Maaned 1918 oplevede jeg lykkelige Dage i et Lazaret „Bad Polzin” i Bag-Pommern. Trods mit svære Saar humpede jeg rundt i Lazarettets smukke Have. Der var Kæmpebede med blomstrende Tulipaner og et Væld af skønne Blomster og Vækster. Det var et Paradis for en saaret Frontsoldat. Jeg laa en Eftermiddag i Græsset og dasede i Solskinnet sammen med nogle Kammerater. Og saa begynder den muntre Episode, som her skal fortælles.

Et Stykke fra os kom paa den brede Havegang et Selskab Officerer og desuden en Embedsmand fra Regnskabsvæsenet (Zahlmeister). Det var den sidstnævnte, som fortalte Historier, saadan lidt højrøstet. „Jo, jeg er godt kendt i Nordslesvig”, sagde han. „Jeg har tit været i Graasten, Lyksborg og Sønderborg”.

Det kan nok være, at jeg begyndte at spidse Øren. Det var da dejligt at høre sin Hjemegn nævne, tænk, helt ovre i det yderste Bag-Pommern. Jeg blev ligefrem glad ved Fortælleren. Men saa fortsatte han: „Ja, der er ogsaa smukt her i Pommern, men — der er jo ingen Bjerge her — kun saadanne smaa Bakker, nej, da skulde De se i Nordslesvig — lige over for Sønderborg paa Sundeved; der ligger Dybbølbjerget; — ih, sikken et Bjerg, det er ca. 500-600 meter højt, og saa gaar det stejlt ned i Havet. Storslaaet, kan De tro.”

Det var mere, end jeg kunde staa for. Hurtigt gennemtænkte jeg Situationen. Jeg kendte ikke Fortællerens Rang, derfor vilde jeg kalde ham Hr. Løjtnant, — der kunde jo ikke ske mig noget, vi var da ikke i Tjeneste. Jeg syntes dog, han havde gjort det for grovt.

Da Selskabet langsomt kom forbi os, sprang jeg op og gjorde Honnør: „Jeg beder Hr. Løjtnanten und­skylde, at jeg blander mig i Deres Samtale, men jeg maa fortælle Dem, Hr. Løjtnant, at Dybbølbjerget ikke er 500 meter højt, ikke engang 100 meter, det er nøjagtigt 68,4 meter, Hr. Løjtnant.”

Han blev rød i Hovedet, og Herrerne saa interesseret paa Fortælleren og mig. „Hvad siger De, Dybbølbjerget ved Sønderborg er ikke 500 meter højt? Hvorfra ved De det?“

„Hr. Løjtnant, det er min Hjemegn, jeg har travet op ad Dybbøl Banke mange Gange, jeg har leget i Skanserne som Skoledreng, desuden har jeg undervist Seminarieskolens Elever i Hjemstavnslære. — Ja, Dybbøl Banke er 68,4 meter, det kan ikke blive til mere!“

Officererne morede sig, Fortælleren blev noget flov, og inden han gik, sagde han: „Hvad er Deres Navn?” — „Gefreiter Petersen, Stue Nr. 14!” — „Jeg skal huske det!” — Ja, havde han ikke løjet saa grovt, havde jeg holdt min, Mund.

Men der kom et Efterspil: En Dag kom Lazaretinspektøren — nu kendte jeg hans Rang og Titel — ind til mig paa Stue 14 og sagde: „Der har vi Seminaristen, ham med Dybbølbjerget. Gefreiter Petersen, jeg har ingen Skriver, i Morgen begynder De paa mit Kontor. Vi fik et Par fornøjelige Maaneder sammen paa Lazaretinspektørens Kontor, og det kom ene og alene af, at Dybbølbjerget derhjemme i min kære og skønne Hjemegn var blevet saa højt — saa højt.

DSK-årbøger, 1941

Zeppelinbasen: Rydningsdag 22. april 2018

Søndag den 22. april 2018 afholdt Museum Sønderjylland og Støtteforeningen for Zeppelinbasen Fortidsmindedag med rydning af dele af terrænet, hvor den store Zeppelinhangar TOSKA stod under Første Verdenskrig.

Vejret var godt og der var mødt 20-25 mennesker op for at give en hånd med.

Hvis man ønsker at melde sig ind i Støtteforeningen for Zeppelinbasen (det koster 100,- kr om året), så send en mail til formand Malene på denne e-mail  eller kasserer Bonni på denne e-mail

Dagens mål var at rydde og rense betonvejen, der går som en stikvej ind til siden hangaren, og derfra rydde en rute hele vejen på tværs af TOSKA indtil den nordligste løbekat. Endelig skulle forsyningsgrøften i langs gavlenden renses op.

Betonvejen, der fungerer som stikvej ind til siden af TOSKA – her set ude fra før rydningen. Sidste år fik vi skrabet den fri – nu skulle den renses af og vegetationen i siderne holdes nede.
Der blev ryddet pænt ud i siderne
Mange steder var vejen ved at gro til igen
Knækket, hvor betonvejen slår ind mod TOSKA fra siden – fint ryddet og fejet.
Betonvejen efter rydningen
Indgangen til betonvejen – efter rydningen
Før rydningen: Planlagt rute på tværs af TOSKA fra nord
Frivillige i gang med rydningen – set fra nord
Efter rydningen: På tværs af TOSKA set fra nord
Planlagt rute på tværs af TOSKA – set fra syd
Frivillige i gang med rydningen af ruten p tværs af TOSKA – set fra syd
Efter rydningen: Ruten på tværs af TOSKA – set fra syd
Vore gode venner fra Zeppelin- og Garnisonsmuseum havde stillet militærteltet op – her var der koldt vand og fedtemadder til de tørstige og sultne.
Museum Sønderjylland med redskaber og forsyninger
Forsyningsgrøften under oprensning
Grøften dukker frem under alle de nedfaldne blade. Her førtes bl.a. rør med brint fra gasværket frem til de store Zeppelinere.
I flyhangaren står en replika af en Albatros C.V. Den har været brugt til filmen “I krig og kærlighed”, der får premiere til november 2018.
Flyhangaren efter renoveringen af fronten.

Zeppelinbasen – hvad skjuler der sig i skovbunden? Kom til fortidsmindedag på søndag den 22. april 2018

Søndag den 22. april står i Zeppelin Tønders tegn.

Vi afholder Store Rydningsdag i samarbejde med Museum Sønderjylland i regi af den landsdækkende Fortidsmindedag. Store og små – gamle og unge, har muligheden for at være med til at påbegynde rydningen og fritlæggelsen af ruinerne af Toska – den største af Zeppelinhallerne.

Vi er spændte på at se, hvad der dukker frem af skovbunden. Det bliver en hyggelig, sjov og ikke mindst lærerig dag.

Mødested: Parkeringspladsen foran flyhangaren i Soldaterskoven v. Tønder

Tidspunkt: Kl. 13.00

Husk: Gummistøvler, selvom solen selvfølgelig skinner på søndag, er skovbunden våd.

Arbejdsredskaber
Vi har fået doneret nogle arbejdsredskaber til Støtteforeningens arbejde, så vi kan komme godt i gang med rydningen. Men hvis man har mulighed for det, er man mere end velkommen til at tage egne redskaber med, så vi er sikre på, at der er nok til alle. Det kan være en skovl, en kost, en sav, en beskæresaks m.m.

Etablering af arbejdsgruppe
Håbet er også, at vi gerne vil etablere en rydnings- og fritlægningsgruppe, der kan mødes lidt oftere og hjælpe til med arbejdet. Det vil vi fortælle mere om på søndag men ind til da, kan man overveje, om man har lyst til at være med.

Generalforsamling
Inden Fortidsmindedagen afholder Støtteforeningen Generalforsamling på Hagges kl. 11.00, hvor man er mere end velkommen. Se dagsorden her.

Foredrag i Odense den 19. april kl. 19:00

Odense Højskoleforening indbyder til foredrag med museumsinspektør René Rasmussen (Museum Sønderjylland).

Foredraget: “Frontliv, faneflugt og fangelejr. Sønderjyder i Den store Krig 1914-1918” foregår kl. 19:00 på Sct. Knuds Gymnasium.

Se mere om foredraget her

NB: Det er et arrangement for medlemmer af Odense Højskoleforening, men det er dog muligt at betale entré ved indgangen (eller melde sig ind i foreningen).

Efter det oplyste er entréen 50,- kr.

Kontakt evt. foreningens formand Olav Grue på denne mail

 

Kom ud på Zeppelinbasen til Fortidsmindedag søndag den 22. april

Støtteforeningen for Zeppelinbasen indbyder til fortidsmindedag på Zeppelinbasen ved Tønder

Foreningen meddeler følgende:

Vi gentager succesen fra sidste år og inviterer i samarbejde med Museum Sønderjylland og Zeppelin- og Garnisons Museum Tønder til Fortidsmindedag. Dagen afholdelse i forlængelse af generalforsamlingen.

Mødested: Parkeringspladsen foran flyhangaren i Soldaterskoven v. Tønder

Tidspunkt: Kl. 13

Gemt i Soldaterskoven findes ruinerne af tre enorme luftskibshaller og resterne af barakker til 600 mand. Det er resterne af den store zeppelinbase, som blev opført her kort efter 1. verdenskrigs udbrud i 1914.

Desværre er ruinerne næsten helt skjult af krat og buske, og skovens mange besøgende får ikke et ordentligt indtryk af det omfattende anlæg. Der er også fare for at fundamenterne nedbrydes af skovvækst.

Vi håber derfor, at mange vil hjælpe os med at rydde krat og buske for at synliggøre og bevare ruinerne.

Basens Støtteforening vil være tilstede for at vejlede og deltage i rydningen sammen med Skov- og Naturstyrelsen.

Museumsinspektør og 1. verdenskrigsekspert René Rasmussen fortæller om basens historie og Zeppelin museet holder den nyligt istandsatte flyhangar åben for publikum.

Museet og foreningen er vært ved en lille forfriskning: fedtemadder som for 100 år siden!

Indbetaling af medlemskontingent for 2018

Det er blevet tid til at indbetale medlemskontingent for 2018.
Pris for medlemsskab: 100 kr. årligt pr. person

Kontonummer er: 7933 1042311
Angiv: Navn og mail ved overførsel

6. april 1918. A.P. Andersen: “… at gaa der mutters alene og stolpre og falde over Lig mellem eksploderende Granater var nu ikke sjovt.”

A.P. Andersen gjorde krigstjeneste ved Ballonzug 33. Observationsballonerne blev brugt til at lede den tyske artilleribeskydning.

Vi kom da igennem Natten, og Dagen derpaa — efter at Telefonledningerne saa vidt muligt var reparerede — forsvandt Halvdelen af Etablerings-Truppen. De skulde ikke nyde en Nat til, — en Nat, som blev ligesaa uhyggelig som den lige skildrede. Dagen efter igen forsvandt Resten med Undtagelse af Wurttembergeren Dürrer. Vi to var alene den tredie Nat.

Men saa turde jeg ikke friste Skæbnen længere til ingen Nytte, og henmod Aften sagde jeg til Dürrer: „Nu gaar jeg ind til Hovedtruppen og faar et Hestekøretøj; saa kommer jeg og henter dig i Morgen, for dette her er til ingen Verdens Nytte!” —- „Ja, stik du bare af”, sagde den tapre Schwabe, — „du skal vel ikke nyde en Nat til! “ —- „ Nej, ikke med min gode Vilje”.

Om Aftenen drog jeg saa af Sted for at finde vor Ballonzug i Nærheden af Hangest, og det var ikke nemt. Det var let nok at se, hvor Fronten var, for den viste sig som en stor Halvkreds mod Vest, hvor det flammede og bragede uden Ophør. Men mod Øst var Vejene vanskelige at finde — og at gaa der mutters alene og stolpre og falde over Lig mellem eksploderende Granater var nu ikke sjovt.

Jeg kom ogsaa helt ud af Kursen og endte til sidst i en større By, som senere viste sig at være Montdidier. I Byens Udkant, i en stor Lade, sov jeg denne Nat sammen med mange Infanterister, medens selve Byen blev beskudt.

Dagen efter kom jeg til Hangest, fandt vor Ballonafdeling og aflagde Rapport. Jeg ventede mig en ordentlig Skylle af Lt. Küster, som jo ikke var mig venligt sindet i denne Tid. Ganske vist mente jeg jo, at jeg igen havde handlet efter Konduite; men jeg havde jo forladt min Post!

Dog — intet skete; min Melding blev bare taget til Efterretning. Der blev sendt en Vogn af Sted efter Dürrer, som hen mod Aften kom tilbage som den pligttro Tinsoldat, der havde holdt ud til det sidste.

DSK-årbøger 1954

 

Sønderjysk desertør havner på Grønland

Jens Jepsen fra Bylderup gik over grænsen i 1915 – og endte i en kryolitmine i Grønland! Ny bog fra Historisk Samfund for Sønderjylland.

Gunnar Solvang, tidligere museumsinspektør i Køge, er forfatter til en ny bogudgivelse fra Historisk Samfund for Sønderjylland. Bogen har titlen ”En sønderjysk rømningsmand i Grønland” og er historien om den 19-årige Jens Jepsen fra Bylderup ved Tinglev, der i 1915 valgte at krydse Kongeåen for ikke at blive tysk soldat i 1. verdenskrig.

To brødre var allerede med i krigen, en tredje var udvandret til Amerika. Jens’ plan var at rejse over til bror Hans, men på Grundtvigs Højskole i Lyngby ombestemte han sig og sejlede til Grønland, hvor han arbejdede tre år i kryolitminen.

Først et halvt år efter verdenskrigens afslutning kunne han i 1919 vende hjem, og igennem mange år drev han den gamle kaptajnsgård Straagaard ved Aabenraa.

Gennem breve mellem Jens, hjemmet og bror Hans i Amerika får læserne af bogen et levende indblik i de følelser, tanker og beretninger, som fløj tværs over verdenshavet, mens krigen rasede i Europa. Desuden skildres det hverdags- og fritidsliv, som Jens oplevede sammen med kammeraterne i det fjerntliggende Ivigtut.

Bogen afspejler skismaet mellem Jens’ liv i Ivigtut og forholdene hjemme i landsdelen – rømningsmandens refleksioner på baggrund af sine oplevelser og de mænd, der under fremmedherredømmet fulgte “pligtens tunge bud” som soldat i den tyske hær.

Teksten understøttes af et righoldigt billedmateriale, hvor hovedparten er grønlandsbilleder, taget af kammeraten Harald Johansen, og publiceres her for første gang i 100 år.

Bogen er på 72 sider, indbundet og både rigt og smukt illustreret.

Bogen koster 98,- kr for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland og 148,- for ikke-medlemmer.

Køb den hos Historisk Samfund for Sønderjylland eller i boghandelen.

 

Foredrag i Sjørring ved Thisted torsdag den 22. marts: Første Verdenskrig – Sønderjyder i en skelsættende krig

Torsdag den 22. marts kl. 19:00 holder museumsinspektør René Rasmussen foredrag på Sjørringvold Efterskole, Vorupørvej 60, Sjørring, 7700 Thisted.

Da sønderjyderne i 1914 så tilbage på 50 året for 1864, var der intet, der tydede på, at tiden under tysk styre ikke ville fortsætte i yderligere 50 år. Men det ændrede Første Verdenskrig på.

Første Verdenskrig blev den første moderne, totale krig, og mens Danmark forholdt sig neutralt, deltog ca. 35.000 sønderjyder på tysk side.

De kom til at deltage i en helt ny type krig, som verden end ikke havde kunnet forestille sig i årene op til 1914.

Første Verdenskrig blev også politisk en skelsættende krig, ikke kun for sønderjyderne.

For da krigen efter mere end fire år var forbi, havde verden forandret sig: Fire imperier var faldet og Europakortet var blevet tegnet helt om.

I foredraget skal vi høre om sønderjydernes deltagelse i den moderne krig og om de konsekvenser, krigen fik for Sønderjylland og Europa.

Arrangører: Foreningen Norden Thisted og Grænseforeningen for Thy og Mors.

Foredraget finder sted i forbindelse med en generalforsamling, men man behøver ikke være medlem af nogen af foreningerne.


Arrangør har ikke oplyst noget om evt. entrépris, men man skal som regel betale et mindre beløb for kaffen.

14. marts 1918. “I fem svinehunde skal til England!”

Christian Hansen, Aabenraa, blev i november 1917 taget til fange af englænderne og sat i krigsfangelejr. I marts 1918 kom han til Feltham.

En Morgen i Marts Maaned 1918 ved Appellen blev Numrene 446, 447, 448, 449 og 450 raabt op og kommanderet tre Skridt frem. Mathias Carstensen fra Skelde spurgte sagte „Har du ogsaa stjaalet Brædder?”

Vi anede ikke, hvad der var i Vejen, og vi spurgte vor tyske Kompagnifører, en Feldwebel, hvad vi havde forbrudt os med. „Ihr fünf Schweinehunde sollt nach England” gav han arrigt til Svar. Vi var meget spændte. Kl. 8 fik jeg Ordre til at gaa over og rense ud i Vagtlokalet hos den engelske Vagt. Men det blev til noget helt andet end Rengøring.

Den engelske Stabssergent indbød mig til Frokost, og for første Gang siden Krigens Begyndelse satte jeg mig til et rigtigt Frokostbord: Brød med et tykt Smørlag paa og ovenpaa igen Pølse og længere hen i Frokosten kom der Ost, Honning og andre rare Ting paa Brødet. Dertil drak vi stærk og sød The og sluttede af med Cognak og Cigaretter.

Aah, det var dejligt. Jeg fik yderligere Cigaretter med til mine Landsmænd. Kl. 9.45 hed det „Træd an “, og saa gik det til Fods til le Havre Sct. Oma og herfra med Tog til le Havre, hvor vi blev indtil den næste Konvoj gik over.

I Feltham blev vi budt velkommen af Pastor Troensegaard Hansen og fik udbetalt 5 Shilling. Vi arbejdede ved forskelligt, paa en Flyveplads, i en Champignon-Kultur og paa en Bondegaard, men trods de efter Omstændighederne gode Kaar længtes vi jo alle efter vore Kære og efter vort Hjem.

DSK-årbog 1943

9. marts 1918. “Enten er alt dette Humbug, eller ogsaa er der ingen Gud.”

Rasmus H. Damm fra Storvig ved Toftlund gjorde krigstjeneste (M. W. 92)

Cotricourt, den 9. 3._ 1918.
(Første Aften i Kvarter , i Frankrig).
. . . . Violinspilleren fik Instrumentet frem, og straks efter kom ogsaa Mundharperne. Vi morede os paa sædvanlig Vis med Musik og Sang, og sn a rt samledes Byens Beboere omkring os. De saa slet ikke fjendtlige ud, tværtimod, men holdt sig dog lidt tilbage. Efterhaanden rykkede de nærmere og morede sig over Sangene.

Da vi saa gik over til mere alvorlige Sange, duggedes Franskmændenes Øjne. Det gjorde os endnu mere stemningsfulde, og da vi med vemodige Stemmer sang: „Nach der Heimat möcht ich wieder“, var der ikke alene flere Kvinder, men ogsaa enkelte Mænd, som græd.

Atter det samme Billede, som vi saa tit har fremtryllet. Paa Rejsen gennem Tyskland har vi mange Gange, naar vi holdt paa en Banegaard, sunget vemodige Sange og Hjemlængselssange, og Folk har staaet paa Perronerne og lyttet og grædt. Men det var vore egne Folk. Folk, som maaske kendte en eller anden i Kompagniet. For manges Vedkommende forsultne Mennesker, som kom for om muligt at faa et Stykke Brød af Soldaterne.

At de kunde græde ved vor Sang, er kun naturligt. Men at vi faar Russere og Franskmænd til at græde med vor Sang, vi, der som deres Fjender har besat deres Land, har været med til at dræbe deres Kære, og er dem til daglig Plage og Besvær, det synes underligt. Og dog … de ved lige saa godt som vi, og vi ved det lige saa godt som de, at det ikke er os og dem, som har villet Krigen.

I hvert Fald er baade de og vi i de 3 Aar bleven belært om, at Krig er en Forbandelse. Hvorfor skal vi slaa deres Mænd og Sønner ihjel og ødelægge deres Land og Byer, og hvorfor skal deres Mænd og Sønner slaa os ihjel? Vi kender jo ikke hinanden, har ikke set hinanden og kan da heller ikke nære Had til hinanden.

Vi er samme Slags Mennesker, vi tilbeder den samme Gud, og dog … Vor, saavel som deres verdslige og kirkelige Øvrighed formaner os daglig til at bede Gud velsigne den Nations Hære, og give den Nation, som hver af os nu tilhører, Sejren.

O, Taabelighed! Det er kun for naive og enfoldige Mennesker. Det beviser tilfulde, hvor lidt Gud er regnet af Mennesker. Thi hvor kan vi af en retfærdig Gud forlange, at han skal velsigne den ene Nation til at ødelægge den anden.

Nej, enten er alt dette Humbug, eller ogsaa er der ingen Gud. Men der er en Gud!

DSK-årbøger, 1943.

 

Foredrag i Lyngby den 15. marts: Frontliv, faneflugt og fangelejr

Museumsinspektør René Rasmussen holder foredrag kl. 19:00 på Kulturstedet Lindegården i Lyngby, Peter Lunds Vej 8, 2800 Lyngby.

Foredragets titel er: “Frontliv, faneflugt og fangelejr. Sønderjyder i Den store Krig 1914-1918.”

Arrangøren skriver:

Kulturstedet Lindegaarden har indgået samarbejde med “Historiske Dage”, der bl.a. arrangerer festivallen “Historiske Dage” i Øksnehallen og nu også rejser til historisk interessante steder.

Næste foredrag er
”På sporet af 1. verdenskrig: Frontliv, faneflugt og fangelejre: Sønderjyder i Den store Krig 1914 -1918”.

Ved Første Verdenskrigs udbrud i 1914 var Sønderjylland en provins i Det tyske Kejserrige. Derfor blev mænd fra hele landsdelen indkaldt til tysk krigstjeneste. I alt deltog ca. 35.000 sønderjyske mænd som soldater i Den store Krig, og deraf faldt ca. 6.000, ca. 2.500 deserterede og ca. 4.000 blev taget til fange. I foredraget vil

René Rasmussen, museumsinspektør på Sønderborg Slot, mv. fortæller i sit levende, vidende og (også) humoristiske foredrag om krigsudbruddet og soldatertilværelsen i skyttegravene, om deserteringer og flugten over den danske grænse og fra de særlige krigsfangelejre, som de allierede indrettede til de dansksindede sønderjyder.om krigen,

En krig, der også har sat sig spor i Kgs. Lyngbys lokalområde med de gamle forter, der indgik som en del af Københavns befæstning.

René Rasmussen er museumsinspektør på Sønderborg Slot og et af de mennesker i Danmark, der ved mest om første verdenskrig og Sønderjylland. Og så er han en gudbenådet fortæller, der med stor humor og indsigt kan formidle stoffet, så det fremstår levende og relevant for tilhørerne. Han er af samme grund en efterspurgt foredragsholder og har også deltaget i adskillige historiske programmer på TV2. Endelig er han tovholder på hjemmesiden
denstorekrig1914-18.dk.

Billetter á 50 kr. købes i døren.

Foredrag i Silkeborg den 13. marts: Frontliv, faneflugt og fangelejr

Museumsinspektør René Rasmussen holder foredrag i Silkeborg i medborgerhuset på Bindslevs plads nr. 5 kl. 19:00. Alle er velkomne.

Foredragets titel er “Frontliv, faneflugt og fangelejr. Sønderjyder i Den store Krig 1914-1918.”

Det både alvorlige og morsomme foredrag indeholder bl.a. lydklip med sønderjyske krigsveteraner, der fortæller om deres oplevelser.

Efter foredraget holder Grænseforeningen generalforsamling, men man behøver ikke være medlem for at være tilhører til foredraget, som kom bare!

 

Foredrag i Horsens 1. marts: “Frontliv, faneflugt og fangelejr.”

Torsdag den 1. marts kl. 19:00 holder museumsinspektør René Rasmussen foredrag på Horsens Bibliotek (foredragssalen), Tobaksgården i Horsens. Arrangør er Horsens Kulturhistoriske Forening.

Foredraget emne er:

“Frontliv, faneflugt og fangelejr. Sønderjyder i Den store Krig 1914-1918” med et udblik til Genforeningen i 1920.

Ved 1. Verdenskrigs udbrud i 1914 var Sønderjylland en provins i Det tyske Kejserrige. Derfor blev mænd fra hele landsdelen indkaldt til tysk krigstjeneste. I alt ca. 35.000 sønderjyske mænd deltog som soldater i Den store Krig. Ca. 6.000 faldt, ca. 2.500 deserterede, og ca. 4.000 blev taget til fange.

I foredraget vil René Rasmussen fortælle om krigsudbruddet og soldatertilværelsen i skyttegravene, om deserteringer og flugten over den danske grænse – og om de særlige krigsfangelejre, som de allierede indrettede til de dansksindede sønderjyder.

Det tyske nederlag i krigen gav mulighed for, at sønderjyderne kunne stemme sig hjem til Danmark. Men hvor skulle den kommende grænse gå? Det blev ét af de mest omdiskuterede spørgsmål i Danmarks historie.

Entré: 25,- kr. Gratis adgang for medlemmer af Horsens Kulturhistoriske Forening.

Det vil være muligt at købe et lille udvalg af foredragsholderens bøger til en særligt favorabel pris.

 

Bogen om Toftlund under Første Verdenskrig flot anmeldt i Grænsen

Én af Danmarks førende eksperter i Første Verdenskrigs historie, Nils Arne Sørensen fra Syddansk Universitet, har i Grænseforeningens tidsskrift “Grænsen” s. 6-7 anmeldt bogen “Fra Vestergade til Vestfronten. Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918.

Anmelderen skriver bl.a.: “En stor bog i fornemt udstyr med talrige billeder, men også masseraf velskrevet tekst. De tre forfattere kan være stolte af resultatet afderes arbejde. At læseren er i vidende hænder, er der heller ingentvivl om: Her er tale om grundigt arbejde, hvor der er gravet dybt iaviser, biblioteker og (endda private) arkiver.Som helhed er bogen et flot eksempel på, hvor detaljeret et indblik i den menneskelige tilværelse for hundrede år siden det er muligt at grave frem, selv når man er langt fra magtens centre.”

Bogen er på 476 meget velillustrerede sider i stort format. Første oplag på 600 eksemplarer blev revet væk. Derfor er den lige kommet i et nyt og revideret oplag. Den kan købes hos Toftlund Lokalhistoriske Forening og Arkiv for 250,- kr. + forsendelse.

Vi vil gerne her fra hjemmesiden denstorekrig1914-1918.dk ønske Toftlund Lokalhistoriske Forening tillykke med det flotte resultat.

Vi vil samtidig gerne opfordre andre Lokalhistoriske Foreninger til at tage udfordringen op. Der ligger mange gode og spændende historier derude og venter på at blive skrevet.

/RR

Spændende bog om Th. Hansen Hartung er kommet i nyt oplag

Senest ændret den 2. august 2018 10:35

Forlaget Hartung udgav i 2016 Theodor Hansen Hartungs erindringer under titlen: “En sønderjydes liv på godt og ondt.”

Bogen blev hurtigt udsolgt, men nu er den kommet i et nyt oplag.

Det er Hartungs egne erindringer, der ligger til grund for bogudgivelsen. De er nedskrevet i begyndelsen af 1950’erne. Bogen er meget velillustreret med talrige fotos og kort.

Theodor Hansen Hartung (1894-1960) oplevede mere, end de fleste: Han deltog som soldat i Første Verdenskrig 1914-1918; han var i 1920 betjent i CIS (den internationale politistyrke) under afstemningskampen i Sønderjylland; han blev efter Genforeningen i 1920 politibetjent i det noget urolige Højer, hvor det tyske mindretal stod stærkt, hvor nazismen efter 1933 hurtigt radikaliserede mange og hvor Hartung snart fandt sig selv i åben konfrontation med både tyske og danske nazister; han måtte gå under jorden under besættelsen 1944-1945, vendte tilbage til Højer efter krigen, men blev forflyttet til Strib ved Middelfart, fordi hans personlige sikkerhed ikke kunne garanteres pga. forholdene i Højer den urolige efterkrigstid.

Det er alt sammen meget velfortalt med en personlig tone, der svinger mellem det nøgternt konstaterende og det personligt indignerede. Man mærker som læser tydeligt Hartungs stærke personlighed og faste holdninger.

Her på hjemmesiden skal vi dog først og fremmes fokusere på hans oplevelser i Første Verdenskrig, som fylder ca. 80 af bogens i alt 205 velillustrerede sider.

Hartung blev indkaldt i oktober 1913 for at aftjene sin værnepligt ved Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86 i Flensborg. Han tilhørte 4. kompagni (I. Bataljon). Hans krigserindringer begynder således med værnepligten – og de ydmygelser af rekrutterne, der fulgte med.

FR86 blev til straks i august 1914 sendt fronten og deltog i indmarchen i Belgien, kampene ved Tirlemont, Mons og endelig det store slag ved Marne, hvor den tyske hærs offensiv blev standset – eller, som Hartung skriver: “Her i Marne-slaget fik vi de klø, vi vistnok trængte til.” (s. 21). Nu var det tyskernes tur til at gå tilbage.

Hartung beskriver krigshandlingerne set fra den meniges synspunkt, hvor krigens rædsler veksler med den altid sultne soldats jagt på mad og drikke.

Begge de krigsførende parter gravede sig i efteråret 1914 ned.

Regimentet opholdt sig ved Ribecourt og Dreslingcourt, før de kort efter nytår 1915 kom til Moulin-sous-Touvent. Her blev FR86 som bekendt voldsomt decimeret et halvt år senere ved “Den sorte Dag ved Moulin” – men dette undgik Hartung, der lige omkring nytår blev udtaget sammen med 99 andre fra Bataljonen til at danne grundstammen i det nyoprettede Infanteri-Regiment Nr. 266.

Sammen med dette regiment kom han i stedet til Østfronten, hvor han deltog i de voldsomme kampe ved Augustowo. I marts 1915 blev han såret. Hans beskrivelser af kampene og forholdene på lazaretterne er ikke for sarte nerver.

Efter endt lazaretophold blev han sat til at uddanne rekrutter i Haderslev, men blev efter uoverensstemmelser med en overordnet sendt tilbage til fronten til sit gamle regiment, Füsilier-Regimenr Nr. 86, denne gang dog til 7. kompagni (II Bataljon). Regimentet lå da ved Somme-Py.

Hartung var med i det store slag ved Somme i juli 1916 og har nogle gode beskrivelser af både kammeratskab og de rystende oplevelser ved fronten. Han blev igen såret – formentlig i dagene lige omkring den 20. juli. (I det hele taget er fravær at præcise datoer fortællingens største svaghed).

Efter et fornyet lazaretophold kom han til rekreationskompagniet hos Reservebataljon Nr. 86 i Flensborg og senere blev han sendt på grænsebevogtning mod grænsen til Holland.

Efter nogen tid blev han atter erklæret “KV” (Kriegsverwendungsfähig – “anvendelig til krigsførelse”), og kom efter et par omveje til Reserve-Artillerie-Regiment Nr. 59 (RAR59). Her fik han en meget kort uddannelse i at skyde med 10,5 cm Haubitz. Han nåede at opleve Vestmagternes offensiver i 1918.

Han var efter eget ønske blevet artillerist, men det var ikke nødvendigvis noget godt bytte i forhold til infanteriet. For her i krigens slutfase var Vestmagterne blevet uhyggeligt dygtige til at sætte det tyske artilleri ud af spillet. Hartung oplevede endnu en gang at være helt tæt på døden, da en fuldtræffer dræbte alle mand og heste i hans stilling – med undtagelse af ham selv.

Men endelig var krigen forbi den 11. november 1918. Hartung giver udmærkede beskrivelse af de meniges jubel og af opgøret med særligt forhadte officerer.

Fra hans virke som betjent efter krigen har han noget meget interessante betragtninger om selvmordsraten blandt sønderjyske krigsdeltagere i 1920’erne.

Resten af bogen handler som nævnt om hans virke som politibetjent. Det er ret usædvanligt at finde erindringer af en CIS-betjent (han opholdt sig på Vadehavsøen Før under afstemningskampen).

Hartungs detaljerede beskrivelse af forholdene i Højer i 1920’erne, 1930’erne og under besættelsen har langt mere end bare lokalhistorisk interesse. De er naturligvis farvet af hans personlige anstrengte forhold til det tyske mindretal og af at være blevet skrevet i umiddelbar forlængelse af retsopgøret, som han finder alt for slapt. Hartung lægger ikke fingrene imellem og er ikke just forsonligt anlagt. Men han er et spændende bekendtskab, og forlaget Hartung skal have tak for at have gjort det muligt for en bredere kreds at lære ham nærmere at kende.

Bogen er på 203 sider og koster 200,- kr.

Den kan købes i boghandlen og på nedenstående adresser:

  • Museum mellem Slesvigs grænser, Rens
  • Sønderborg Slot, Sønderborg
  • Genforeningsmuseet, Christiansfeld
  • Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune

Eller den kan bestilles direkte hos forlaget på nedenstående adresse:

Forlaget Hartung
Strandbjerggårdsvej 10
4400 Kalundborg

e-mail: forlagethartung@yahoo.dk
eller telefon 50 92 66 45

Vortrag von René Rasmussen Donnerstag der 15. februar in Flensburg

Die Gesellschaft für Flensburger Stadtgeschichte lädt zum Vortrag ein am Donnerstag der 15. Februar um 19:00 Uhr im Europasaal im Flensburger Rathaus, Rathausplatz 1, Flensburg.

Der Historiker und Kurator im Schloss Sonderburg (Museum Sønderjylland) spricht über das Thema:

“Nordschleswiger und Flensburger im Ersten Weltkrieg 1914-1918.”

Alle sind willkommen!

 

 

 

10. februar 1918. Ugens kampe fra The Great War

Youtube-kanalen The Great War bringer hver uge en oversigt over den forgangne uges kampe i Første Verdenskrig. Vært er historikeren Indiana Neidell.

Der er ret roligt på fronterne i denne tid. Denne gang handler det derfor navnlig om politiske forhold på hjemmefronten i de forskellige lande. I Storbritannien er der mistillid mellem regering og hærledelse. De italienske udsigter til landgevinst efter krigen så dystre ud, især hvis en eventuel fredsslutning skulle følge Wilsons 14 punkter, der forudsatte, at nationalitetsprincippet skulle være bestemmende for grænsedragninger efter krigen. En opsplitning af Østrig-Ungarn i et antal selvstændige stater, ville ikke efterlade mange bidder til Italien. Fredsforhandlingerne i Brest-Litowsk mellem Tyskland og den bolsjevikkiske ledelse af det post-revolutionære Rusland udvikler sig til en rodet affære. Centralmagterne vil fastholde kontrol med fødevare- og råstofproducerende områder af det tidligere Zar-rige. Oprettelsen af en Ukrainsk lydstat på områder, som polakker betragtede som polske, kunne desuden medføre utilfredshed i de store polske mindretal i den tyske og østrig-ungarske hær.

Ny roman om en sønderjyde i Første Verdenskrig udkommer til marts

Mads-Peder Winther Søbys nyeste roman

Vi var mennesker i skyggernes tid

udkommer 21. marts 2018

Forlaget skriver:

“I Vi var mennesker i skyggernes tid følger vi en ung sønderjyde i en tysk skyttegrav under 1. verdenskrig i den sidste time inden angrebet kendt som “ Den store tyske forårsoffensiv” i 1918. Hovedpersonen er en reflekteret ung mand og meget af den sidste tid, inden det farlige angreb, går med tilbageblik og refleksioner omkring livet, døden, kærligheden, kultursammenbrud, Gud og alt derimellem…”

Se mere på Forlaget Brændpunkts hjemmeside

Og læs mere på forfatteren Mads-Peder  Winther Søbys hjemmeside

“Den sorte Dag ved Moulin” kommer i et nyt oplag

Forlaget har besluttet at trykke et nyt oplag af Martin Bo Nørregård og René Rasmussens bog “Den sorte Dag ved Moulin-sous-Touvent”.

Bogen, der handler om den ene dag i Første Verdenskrig, der kostede flest sønderjyder livet, udkom 1. november 2017.

Den må have ligget under mange juletræer, for blot tre måneder senere var næsten hele første oplag væk!

Nu har forlaget, Historisk Samfund for Sønderjylland, besluttet at trykke et 2. oplag.

Bogen kan allerede nu bestilles hos boghandlere eller direkte hos forlaget. Den koster 149,- kr (vejl.).

“En rystende, men fremragende beretning” skriver historie-online.dk

Forfatterne forsøger ved hjælp af tysk, fransk og sønderjysk kildemateriale, et meget stort fotomateriale og helt nytegnede kort at komme så tæt på begivenhederne som muligt og besvare spørgsmålene:

Hvad skete der egentlig i skyttegravene ved Moulin den 6. juni 1915?

Hvad var baggrunden for angrebet og hvordan forløb kampene?

Hvorfor gik et så galt?

Mere end 100 soldater fra Sønderjylland mistede livet denne ene dag – herunder ikke færre end tre par brødre: Hans og Karl Baller fra Sønderborg; Andreas og Otto Schwarz fra Broager og Hinrich og August Hansen fra Als.

Vi er helt tæt på begivenhederne, når forfatterne lader de sønderjyske soldater selv komme til orde. Men forfatterne bevarer hele tiden overblikket over kampenes overordnede forløb ved at holde de talrige øjenvidneskildringer op mod franske og tyske hærberetninger.

Øjenvidneskildringer fra bogen:

“Frygtelig ser skyttegravene ud. Her rager et gevær op, dér en arm, dér en fod. Der findes ikke en håndsbredde jord, der ikke er oversået med granatsplinter.” (Wilhelm Jürgensen, løjtnant)

“Med ét kom kammeraten Lorenz Peter Jørgensen fra Skovby i Vedsted Sogn løbende ind i dækningsrummet fra skyttegraven med rædslen malet i sit ansigt og råbte skrækslagen: ‘De kommer! De kommer!’ Med den sidste stavelse på læben styrtede han død om på trappen, ramt i baghovedet af en geværkugle, som trængte ud gennem panden. (Hans Petersen, 1. kompagni)

“Løjtnant Hans Baller, som havde ført 9. kompagni frem til afløsning, forsvarede sig stående på brystværnet med sit blankvåben mod den sorte fjende, indtil han sank bagover, ned i graven.” (Kaptajn Kosegartens beskrivelse af Hans Ballers død).

“Der var ikke mere tale om at skyde. Hurtigt drejede jeg mit gevær og slog med kolben. De blev mig imidlertid for mange; 5-6 mand fór løs på mig, og jeg måtte flygte efter at have slået et par ned.” (Anonym øjenvidneskildring i et feltpostbrev)

“Blodet flød i stride strømme, det så ud som i et slagteri.” (Karl Klemmensen, sanitetssoldat)

“Man er nødt til selv at have mærket lugten af denne mere end én kilometer lange, menneskelige massegrav, før man kan forstå den voldsomme kvalme, der overvælder én. Åh! Hvor var den afskyelig og gennemtrængende, denne lugt af slagmark; den gennemtrænger én; påvirker én; forfølger én; forgifter éns krop og sjæl!” (Fernand Basty, fransk løjtnant, om det syn, der mødte ham, da han inspicerede de erobrede tyske skyttegrave).