Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Foredrag i Aabenraa den 19. september kl. 19: “Danmarks bedste flyver”

Foredrag med Museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland, arrangeret af Historisk Samfund for Sønderjyllands Aabenraa-kreds.

Foredraget er gratis, men af praktiske årsager skal vi bede om tilmelding via dette link senest den 18. september kl. 16.00.

Ved foredraget kan bogen “Danmarks bedste flyver” købes til medlemspris på kun 200 kr.

Om foredraget:

Danmarks bedste flyver:

Ved den store genforeningsfest på Dybbøl banke i 1920 fløj en flyvemaskine ind over Kongeskansen og nedkastede et Dannebrogsflag. Piloten var sønderjyden Christian L. Johannsen. Han var født i Bylderup sogn, men opvokset i Aabenraa og Flensborg.

Under Første Verdenskrig var han tysk krigsflyver på Vestfronten, og efter verdenskrigen var han pilot i Danmark. Under navnet ”sønderjyden” fløj han opvisninger, taxiflyvning, faldskærmsudspring og almindelig ruteflyvning. Efter et uheld med en trafikflyver flyttede han i 1928 til Tyskland. Her var han flyvende avisbud og sprøjteflyver – afbrudt af to spektakulære langdistanceflyvninger: i 1929 fra London til Kina og i 1931 over Atlanterhavet som den første sønderjyde.

I 1930’erne blev han en del af den tyske genoprustning, og under 2. verdenskrig uddannede han piloter til Luftwaffe. Efter krigen vendte han hjem til Danmark igen.

Museumsinspektør René Rasmussen

Foredragsrække i Haderslev om Første Verdenskrig – sæt krydser i kalenderen

Senest ændret den 27. august 2024 8:18

Foredragsrækken om Sønderjylland og sønderjyder i Første Verdenskrig fyldte i foråret Riddersalen på Sønderborg Slot, og flere foredragsgæster måtte gå forgæves.

Nu gentager Museum Sønderjylland foredragsrækken i Haderslev hen over efteråret 2024 og i begyndelsen af 2025.

Sæt kryds i kalenderen, når det går løs på:

Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev.

Foredragsprogram:

Tirsdag 12. november kl. 19.00
Psykiske krigsskader
v/ historiker og adjunkt Kasper Nissen

Psykiske krigsskader. En del af de ca. 25.000 krigsveteraner,
der vendte hjem til Sønderjylland efter krigen, var for traumatiserede til at genoptage den tilværelse, de havde haft før
krigen. Hør om deres kamp for at finde en plads i livet og
samfundet efter oplevelserne i skyttegravshelvedet.

Tirsdag 26. november kl. 19.00
Den sorte dag ved Moulin
v/ museumsinspektør René Rasmussen

Ingen anden dag i hele Første Verdenskrig kostede så
mange sønderjyder livet som ”Den sorte Dag ved Moulin” 6.
juni 1915, hvor flere end 100 i løbet af få timer mistede livet.
Men hvad skete der egentlig og hvorfor gik det så galt?

Tirsdag 14. januar kl. 19.00
Hjemmefronten 1914-18
v/ museumsinspektør Mariann Kristensen

I mændenes fravær måtte samfundets funktioner holdes i
gang af kvinder, ældre og børn. Hør hvordan det foregik, og
hvordan kvinder og børn tilpassede sig de uvante forhold.

Tirsdag 28. januar kl. 19.00
Sønderjyder i Første Verdenskrig
v/ museumsinspektør René Rasmussen

Man kan møde sønderjyder de mest uventede steder i
Første Verdenskrig. Hør om kendte og ukendte episoder,
som sønderjyder deltog i eller var vidne til.

Tilmelding og billetter lige her: Museum Sønderjylland (msj.dk)

Ny oversat regimentshistorie på hjemmesiden: Marine-Infanterie-Regiment Nr. 2

Den myreflittige Jørgen Flintholm har efterhånden oversat rigtig mange tyske regimentshistorier til dansk.

Det gør det meget lettere at komme tæt på begivenhederne under Første Verdenskrig, hvis man f.eks. vil følge en enkelt soldat.

Regimentshistorierne han findes på siden her: Regimentshistorier – oversat til dansk | Den Store Krig 1914-1918

Vi prioriterer de regimenter, hvor mange sønderjyder gjorde krigstjeneste.

Denne gang er det Marine-Infanterie-Regiment nr. 2. Det er den første regimentshistorie fra et marine-regiment, som Jørgen Flintholm har oversat.

Regimenterne står i “nummerorden”, uanset om det er infanteri-, artilleri-, pionér- eller kavaleri-regimenter.

Størstedelen af den tyske hærs arkiver gik tabt under luftbombardementer under 2. verdenskrig. Men i årene mellem 1919 og 1939 udkom en lang række regimentshistorier, der som regel byggede på regimentets egne krigsdagbøger fra det tyske rigsarkiv. Disse regimentshistorier er derfor ofte de bedste kilder til at komme tæt på begivenhederne.

 

Kampen om historien – Sønderjylland afsnit 4: Verdens bedste grænse?

I 2020 sendte DR en serie på fire afsnit om stridsspørgsmål i Sønderjyllands og Danmarks historie. Serien fik titlen “Kampen om historien” og havde Adam Holm som studievært.

Oplægget til 4. afsnit lyder sådan her:

Adam Holm inviterer til debat om den grænse, der blev resultatet af afstemningen i Slesvig i 1920. Et flertal blandt nordslesvigerne stemte JA til at vende tilbage til det danske rigsfællesskab. Men kan man overhovedet tale om en genforening ? Og har vi glemt, at der har været masser af konflikter i årene efter den nye grænsedragning ? Udløber: 9. apr 2025.

Afsnittet kan ses på “DR Gensyn” ved at klikke på linket neden for.

Kampen om historien: Sæson 2 – Verdens bedste grænse? | DRTV

23.-24. august 1914 – 110-året for Slaget ved Mons

H.C. Brodersen gjorde krigstjeneste i Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86.

I hans udgivne krigserindringer “I ildlinjen” kan man læse følgende dramatiske beretning om nærkampe med de britiske soldater.

Vi stormede den engelske Skyttegrav, hvor „Tommy” mødte os med opplantet Bajonet. Jeg saa mig pludselig staa ene overfor 2 store, stærke Englændere, der saa ud til at ville sælge deres Liv saa dyrt som muligt.

Det lykkedes mig efter et Par kraftige Udfald at slaa Geværet ud af Haanden paa den ene, der satte afsted tilbage. Vi var nu 2, og efter et Par Minutters Forløb, arbejdede Lungerne paa os, som var det et Par Blæsebælge. Sveden drev ned over Ansigtet og sved i Øjnene. Bevidstheden om, at den, der gav op, var dødsens, gav os uanede Kræfter.

Det blev en frygtelig, forbitret Kamp for det sølle Liv. Han fik Held til at stikke mig i Laaret, og jeg kunde mærke det varme, klæbrige Blod løbe ned af Benet. Kort efter fik han en Flænge over venstre Haand, saa Blodet drev nedover Fingrene og videre langs ad Geværet, men endda var vi lige vidt.

Det er umuligt at beskrive, hvordan jeg var til Mode, men jeg husker, at jeg i pludselig Angst for at skulde dø geraadede i et frygteligt Raseri. Jeg tænkte: „Nu, eller aldrig,” og samlede mine sidste Kræfter til et afgørende Stød. Uden, som reglementeret, at slippe Geværet med venstre Haand, gjorde jeg et Udfald. Han parerede prompte og kraftigt, men blottede derved sin venstre Side.

Det var det, jeg havde ventet. Med sammenbidte Tænder og under Opbydelse af mine sidste Kræfter lagde jeg ud til det sidste afgørende Stød og — ramte. Med min Bajonet imellem sine Ribben sank han sammen med en stønnende Lyd. Mere saa jeg ikke, thi ogsaa jeg faldt sammen som en vaad Klud. Det var forbi.

Da jeg kort efter atter kom til Bevidsthed, rullede jeg mig ned i Skyttegraven, hvor jeg fik set til mine Saar. De blødte stærkt, og jeg var just ifærd med at anlægge en Forbinding, da et Par Officerer kom forbi. De troede, at jeg „trykkede” mig, og i kraftige Vendinger anmodede de mig om snarest at indfinde mig ved mit Kompagni.

Ved Siden af mig laa en Englænder med afskudte Ben. Han var mere død end levende, og ved Tegn bad han mig om at skyde ham en Kugle for Panden. Han vilde hellere dø end leve Resten af sit Liv som Krøbling. Til den anden Side laa en død Englænder udstrakt paa Ryggen med en Harmonika imellem sine udstrakte Arme og slappe Hænder. Den Granat, der havde afbrudt hans Spil, havde ogsaa afrevet hans Livstraad. Overalt lød der Klageraab og Raab paa Saniteter.

Bogen er udsolgt fra forlaget, men kan købes i museumsbutikken på Sønderborg Slot for kun 100 kr.

Kampen om historien – Sønderjylland afsnit 3: Sønderjyder i krig

I 2020 sendte DR en serie på fire afsnit om stridsspørgsmål i Sønderjyllands og Danmarks historie. Serien fik titlen “Kampen om historien” og havde Adam Holm som studievært.

Oplægget til 3. afsnit lyder sådan her:

Adam Holm inviterer til debat om de sønderjyder, der blev tvunget i krig under 1. verdenskrig. Hvorfor kom den danske stat ikke deres landsmænd på den anden side af den daværende grænse til hjælp? Og var den danske forsvarspolitik og delvist privat finansierede humanitære indsats en del af en virkelig snedig plan for at få Sønderjylland tilbage til Danmark? Udløber: 8. apr 2025.

Se udsendelsen på DR’s hjemmeside “DR Gensyn” ved at klikke på linket neden for.

Kampen om historien: Sæson 2 – Sønderjyder i krig | DRTV

Kampen om historien – Sønderjylland afsnit 2: Tabet af Sønderjylland

I 2020 sendte DR en serie på fire afsnit om stridsspørgsmål i Sønderjyllands og Danmarks historie. Serien fik titlen “Kampen om historien” og havde Adam Holm som studievært.

Oplægget til 2. afsnit lyder sådan her:

Adam Holm inviterer til debat om tabet af Sønderjylland. I 1864 tabte Danmark krigen mod Preussen og Østrig, og det område, vi i dag kender som Sønderjylland, kom til at høre under det tyske rige. På hvilken måde lever “1864” videre i dag, og hvorfor bliver vi ved med at vende tilbage til krigen? Hvorfor kan den stadig bringe sindene i kog? Udløber: 7. apr 2025

Udsendelsen er nu tilgængelig på DR Gensyn (udløber i april 2025) og kan ses ved at klikke på nedenstående link:

Kampen om historien: Sæson 2 – Tabet af Sønderjylland | DRTV

Kampen om historien – Sønderjylland afsnit 1: Danmark til Ejderen

I 2020 sendte DR en serie på fire afsnit om stridsspørgsmål i Sønderjyllands og Danmarks historie. Serien fik titlen “Kampen om historien” og havde Adam Holm som studievært.

Oplægget til 1. afsnit lyder sådan her:

Adam Holm inviterer til debat; Ligger grænsen til Tyskland hvor den skal? Umiddelbart kan det virke som et absurd spørgsmål, måske er det endda et farligt og provokerende spørgsmål, men hvorfor var der i midten af 1800-tallet, der mente at Danmark burde gå til Ejderen? Hvilke argumenter var der i spil – og giver de mening? Dengang og i dag? Udløber: 6. apr 2025

Udsendelsen er nu tilgængelig på DR Gensyn (udløber i april 2025) og kan ses ved at klikke på nedenstående link:

Kampen om historien: Sæson 2 – Danmark til Ejderen? | DRTV

 

Skurke og helte i Sønderjyllands historie

DKSYDs serie om “Skurke og helte i Sønderjyllands historie” bygger på bogen af samme navn. Den indeholder 20 artikler om lige så mange personer i Sønderjyllands historie – nogle af dem skurke, nogle af dem helte – og næsten alle med en snert af begge dele.

”Skurke og helte i Sønderjyllands historie” er på 325 sider og rigt illustreret. Den koster 178 kr (vejl) i boghandlen og kun 98 kr for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland , hvis man køber direkte fra forlagets hjemmeside.

Blandt skurkene og heltene finder vi: Thyra Danebod, Knud Lavard, Hertug Abel, Grev Gert af Holsten (Den kullede Greve ), Margrethe den 1, Nis Henriksen, Dronning Dorothea, Kansler Kielsmanseck, Hans Schack, Prins Frederik af Nør, general de Meza, Margethe von Wildenradt-Krabbe, Karen Poulsen (“Pigen fra Kamtrup”), Hansigne Lorenzen, H.P. Hanssen, Cornelius Petersen, Frits Clausen, Gustav Alfred Jepsen, Johanne Hansen og Søren Telling.

Forlaget skriver:

Alle gode historier har deres skurke og helte, det gælder også Sønderjyllands historie – og nu er 20 af dem samlet i en bog, ”Skurke og helte i Sønderjyllands historie”, der er udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland i samarbejde med Museum Sønderjylland.

En række historiske personer, der af samtiden eller eftertiden har fået prædikater som skurke eller helte, er taget op til kærlig, men også kritisk behandling. Personernes gerninger og motiver er blevet analyseret og fremlagt, så læserne selv kan tage stilling til berømmelse eller fordømmelse.

Nogle skurke er blevet rehabiliteret, mens nogle helte er pillet ned fra deres piedestaler. Fælles for langt de fleste er, at der også var noget positivt at sige om skurkene og noget negativt at sige om heltene. En nærmere granskning viste nemlig, at personerne kun sjældent var så sorte eller hvide, som de umiddelbart fremstod. Enkelte fik dog lov at stå i det kendte lys, men nu med nye facetter føjet til deres historie.

Forfatterne kommer vidt omkring, fra middelalderlige fyrster over adelige i renæssancen til personer, der spillede deres rolle i det 19. og 20. århundredes nationale kampe. Nogle af personerne havde allerede erhvervet skurke- eller heltestatus i deres samtid på grund af deres rolle i bestemte sammenhænge. Andre fik først denne status mange år senere i eftertidens kamp om historien.

”Den væsentligste lære af arbejdet med denne bog har været, at der er langt mellem de rigtige skurke og de sande helte”, siger museumsinspektørerne Inge Adriansen og Mikkel Leth Jespersen, der har redigeret bogen. ”De fleste af os indeholder begge dele – også de personer, der har opnået status som skurk eller helt i eftertiden. De var alle mennesker på godt og ondt, og da det er menneskene, der sætter kød og blod på historien, håber vi, at denne bogs 20 personskildringer vil blive læst med lige så stor fornøjelse, som det har været at redigere dem”.

TV-udsendelse: “Pigen fra Kamtrup” – Karen Poulsen hjalp over 200 desertører over grænsen til Danmark

I DKSYDs række af interviews om “skurke og helte i Sønderjyllands historie” er vi nået til Karen Poulsen, også kendt som “Pigen fra Kamtrup”.

Under Første Verdenskrig hjalp hun mere end 200 desertører over grænsen til Danmark.

Se interviewet med historikerne Louse Klinge og René Rasmussen lige her.

Karen Poulsen er én af mange sønderjyske “skurke og helte”, der behandles i bogen af samme navn. Bogen er på 325 sider og behandler 20 historiske personer, som man kan hæfte betegnelsen “skurk”, “helt” – eller “begge dele” på.

Bogen kan købes i boghandlen eller bestilles hos forlaget lige her: Skurke og helte i Sønderjyllands historie (hssdj.dk)

Den koster 178 for ikke medlemmer og 98 for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland.

Forlaget skriver: 

Alle gode historier har deres skurke og helte, det gælder også Sønderjyllands historie – og nu er 20 af dem samlet i en bog, ”Skurke og helte i Sønderjyllands historie”, der er udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland i samarbejde med Museum Sønderjylland.

En række historiske personer, der af samtiden eller eftertiden har fået prædikater som skurke eller helte, er taget op til kærlig, men også kritisk behandling. Personernes gerninger og motiver er blevet analyseret og fremlagt, så læserne selv kan tage stilling til berømmelse eller fordømmelse.

Nogle skurke er blevet rehabiliteret, mens nogle helte er pillet ned fra deres piedestaler. Fælles for langt de fleste er, at der også var noget positivt at sige om skurkene og noget negativt at sige om heltene. En nærmere granskning viste nemlig, at personerne kun sjældent var så sorte eller hvide, som de umiddelbart fremstod. Enkelte fik dog lov at stå i det kendte lys, men nu med nye facetter føjet til deres historie.

Forfatterne kommer vidt omkring, fra middelalderlige fyrster over adelige i renæssancen til personer, der spillede deres rolle i det 19. og 20. århundredes nationale kampe. Nogle af personerne havde allerede erhvervet skurke- eller heltestatus i deres samtid på grund af deres rolle i bestemte sammenhænge. Andre fik først denne status mange år senere i eftertidens kamp om historien.

”Den væsentligste lære af arbejdet med denne bog har været, at der er langt mellem de rigtige skurke og de sande helte”, siger museumsinspektørerne Inge Adriansen og Mikkel Leth Jespersen, der har redigeret bogen. ”De fleste af os indeholder begge dele – også de personer, der har opnået status som skurk eller helt i eftertiden. De var alle mennesker på godt og ondt, og da det er menneskene, der sætter kød og blod på historien, håber vi, at denne bogs 20 personskildringer vil blive læst med lige så stor fornøjelse, som det har været at redigere dem”.

”Skurke og helte i Sønderjyllands historie” er på 325 sider og rigt illustreret.

“Sønderjyllands Helte og Skurke” – Frits Clausen

I denne episode af “Sønderjyllands helte og  skurke” handler det om lægen og naziføreren Frits Clausen fra Bovrup.

Clausen havde deltaget som soldat i Første Verdenskrig på Østfronten, men var ret hurtigt blevet taget til fange. Han blev talsmand for de dansksindede fanger i Rusland og forbindelsesled til de kredse i Danmark, der støttede fangerne.

I 1933 blev han fører for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP).

TV-stationen DKSyd har historikerne Henrik Skov Kristensen, tidligere leder af Frøslevlejrens Museum, og René Rasmussen, museumsinpektør ved Museum Sønderjylland, i studiet til en samtale om denne modsætningsfyldte personlighed.

Se samtalen ved at klikke på linket nedenfor.

Kasper Nissen: Psykiske krigsskader blandt sønderjyske krigsveteraner (foredrag på video)

I januar-februar 2024 holdt Historisk Samfund for Als og Sundeved og Museum Sønderjylland en foredragsrække på Sønderborg Slot på i alt fire foredrag om Sønderjylland og sønderjyder i Første Verdenskrig.

TV-stationen DKSyd var på plette og optog hele foredragsrækken.

Kasper Nissens foredrag om “Psykiske krigsskader blandt sønderjyske veteraner 1914-1918” kan ses lige her:

De første tre foredrag ses eller genses nedenfor.

Mariann Kristensen fortalte den 16. januar 2024 om Hjemmefronten 1914-1918

René Rasmussen fortalte den 31. januar 2024 om Den sorte Dag ved Moulin.

René Rasmussen fortalte den 5. februar 2024 om Sønderjyder på fjerne fronter.

 

Nye serie på TVSYD-play: “Min oldefars krig”

Jens- Christian Hansens oldefar Knud Christian Petersen faldt i Frankrig i 1915.

Men hvad skete der egentlig? Og hvor tæt kan man egentlig komme på en sønderjysk skæbne i Første Verdenskrig?

Følg Jens-Christians jagt på svaret på TVSYD+.

Alle fire udsendelser er lagt ud på TVSYDs hjemmeside og kan ses lige her:

Min oldefars krig | TV SYD (eksternt link).

Du kan også se afsnittene enkeltvis:

1:4 | Begravet i fremmed muld – Min oldefars krig | TV SYD

2:4 | Sporet fører til Frankrig – Min oldefars krig | TV SYD

3:4 | Livet i skyttegravene – Min oldefars krig | TV SYD

4:4 | Det sidste hvilested – Min oldefars krig | TV SYD

Særudstillingen på Sønderborg Slot: Krigen under jorden

På Sønderborg Slot vises for tiden en stor særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig.

Her er et par indtryk fra det rum, der hedder “Dødvandet”, nemlig de tre montrer, der handler om krigen under jorden.

KRIGEN UNDER JORDEN
Det var i praksis ikke muligt at angribe over jorden uden at lide enorme tab. Derfor gjorde begge krigens parter forsøg på i stedet at angribe under jorden.
Det var normalt pionersoldaternes (ingeniørtroppernes) opgave i en bevægelseskrig at rydde forhindringer af vejen for hærens fremrykning: bygge eller reparere broer, sprænge fjendtlige forsvarsværker etc., og omvendt sikre eget tilbagetog: sprænge
broer etc.
Fra udstillingen: tysk pionérsoldat ca. 1915/1916 med udrustning.
I skyttegravskrigen blev én af pionerernes vigtigste opgaver at grave tunneler under jordoverfladen, placere sprængladninger under fjendens stillinger og bringe dem til sprængning, for derved
at bane vejen for infanteriangreb på jordoverfladen i det kaos, der opstod.
Omvendt var det en lige så vigtig opgave at forhindre, at fjenden gjorde det samme.
En sønderjysk pionersoldat med initialerne J.G. har i et feltpostbrev den 27. oktober 1915 givet en beskrivelse af arbejdet dybt under jorden:
“Vi har nu i næsten fire måneder uden afbrydelse arbejdet i fjeldet med hakke og spade, hammer og mejsel og som sidste nyt elektriske boremaskiner, for ved sprængning at komme hurtigere fremad.
Når man i skakten stille lytter, høres der i alle retninger hvileløse slag af hammer eller hakke blandet med en skurrende lyd fra borene. Franskmandens slag kan skelnes fra vore, da han arbejder
i hurtigere takt, begrundet på, at han bruger lettere værktøj.”
Foto af tunnel i kalkundergrunden i Nordfrankrig. Fotografiet et taget i 2023 af ASAPE 14-18 (Association des Souterrains Allemands de Puisaleine et des Environs 1914-1918), en fransk gruppe af historieformidlere, der bl.a. undersøger tunneler fra krigens tid.
Sprængning af ladninger under fjendens linjer blev ofte koordineret med angreb, men resultatet stod sjældent mål med den kolossale indsats, der skulle bruges på forberedelsen.
Denne form for krigsførelse var ikke vejen frem.
Arbejdet med at grave tunneler og skyttegrave var slidsomt – og gav mange kalkstykker, som soldaterne kunne fremstille små figurer af. Vi kan sætte navn på de fleste af de sønderjyder, der har fremstillet disse fine ting.

Nye oversatte regimentshistorier på hjemmesiden

Så er der nyt på siden med danske oversættelser af tyske regimentshistorier.

Jørgen Flintholm har netop oversat regimentshistorien for Reserve-Infanteri-Regiment nr. 223.

Den kan ses i selskab med de øvrige regimentshistorier lige her: Regimentshistorier – oversat til dansk | Den Store Krig 1914-1918

Det er et kæmpearbejde, Jørgen har præsteret, og det gør det meget lettere for interesserede med slægtninge i de pågældende regimenter at komme tæt på, hvad de oplevede under verdenskrigen.

Regimentshistorierne står blandet, men i nummerorden, og der er links til andre ressourcer på andre hjemmesider.

Vignetten til dette indlæg er fra en anden regimentshistorie.

100-årsdagen for indvielsen af den sønderjyske soldaterkirkegård i Braine

Det er i dag 100 år siden, at den sønderjyske soldaterkirkegård i Braine blev indviet. Det markeres med en stor højtidelighed i dag i Frankrig.

Her genbegraver man også de jordiske rester af Erik Petersen Skøtt, der faldt i 1916, men som først blev fundet ved entreprenørarbejder ved Verdun i 2022.

Følg med på TVSYD ‘s hjemmeside:

Efterkommere begraver 21-årig, som døde i kugleregn for 108 år siden | TV SYD

Nye serie på TVSYD-play: “Min oldefars krig”

Jens- Christian Hansens oldefar Knud Christian Petersen faldt i Frankrig i 1915.

Men hvad skete der egentlig? Og hvor tæt kan man egentlig komme på en sønderjysk skæbne i Første Verdenskrig?

Følg Jens-Christians jagt på svaret på TVSYD+.

Alle fire udsendelser er lagt ud på TVSYDs hjemmeside og kan ses lige her:

Min oldefars krig | TV SYD (eksternt link).

Du kan også se afsnittene enkeltvis:

1:4 | Begravet i fremmed muld – Min oldefars krig | TV SYD

2:4 | Sporet fører til Frankrig – Min oldefars krig | TV SYD

3:4 | Livet i skyttegravene – Min oldefars krig | TV SYD

4:4 | Det sidste hvilested – Min oldefars krig | TV SYD

Kresten Andresens breve – sat i musik af Lars Malm

DKsyd har selskab af Lars Malm, der bl.a. er kendt fra bandet Nordstrøm. Han er både musiker og gymnasielærer – og aktuel med albummet “Menneske igen”.

Kresten Andresen fra Ullerup (1890-1916) er dem måske mest kendte sønderjyske krigsdeltager. Hans breve og dagbøger er udgivet flere gange i talrige oplag.  Lars Malm har med udgangspunkt i brevene og dagbøgerne skrevet sange til et album, der bl.a. kan købes i museumsbutikken på Sønderborg Slot.

Lars Malm opdagede sønderjyden Kresten Andresen, da han vil illustrere den danske deltagelse i 1. verdenskrig i historieundervisningen.

I denne episode vil Lars Malm fortælle, hvordan Krestens tidløse ord har inspireret ham og beskriver den kreative proces bag musikken. Produceret af DKsyd

Den sorte Dag ved Moulin – hvad skete der egentlig?

Ingen anden dag i noget andet slag i hele Første Verdenskrig kostede så mange sønderjyder livet som “Den sorte Dag ved Moulin” – den 6. juni 1915.

Men hvad skete der egentlig? Og hvorfor gik det så galt? Det handlede museumsinspektør René Rasmussens foredag tidligere i år om.

DKSyd var til stede med et kamera og optog foredraget, der kan ses lige her:

Bogen “Den sorte Dag ved Moulin” af Martin Bo Nørregård og René Rasmussen udkom i 2017 (2. oplag 2018), men er for længst udsolgt. Den kan lånes på biblioteket.

Introfilm fra særudstillingen nu tilgængelig på YouTube

I den store særudstilling om “Sønderjyderne og Den store Krig” 1914-1918 på Sønderborg Slot er en introfilm, der ganske kort fortæller om baggrunden for Første Verdenskrig og sønderjyderens deltagelse i den.

Filmen skal sætte scenen for museumsgæsten, inden han eller hun bevæger sig ind i udstillingen.

Filmen er nu lagt på Museum Sønderjyllands YouTube-kanal.

Udstillingen kan ses på Sønderborg Slot indtil oktober 2025.

 

Hjemmesiden om Den store krig – hvem er vi?

I disse uger er det 10 år siden, at hjemmesiden denstorekrig1914-1918.dk gik online.

Det skete i månederne op til 100-året for krigens udbrud i juli 2014.

I disse to korte film fortæller to frivillige, der har været med siden begyndelsen, og arbejdet.

Filmene er optaget i forbindelse med særudstillingen “Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918”, der kan ses på Søndeborg Slot indtil efteråret 2025.

Her fortæller museumsinspektør René Rasmussen:

Her fortæller frivillig medarbejder Sonja Barsøe:

Se mere om sidens frivillige lige her: Om | Den Store Krig 1914-1918

Tak for kommentarerne

Tak for jeres kommentarer og supplerende oplysninger

Der har den sidste tid været indsendt flere kommentarer med bl.a. supplerende oplysninger og supplerende links til eksisterende personsider. Mange tak for det.

På grund af flere årsager, herunder generel travlhed og arbejdsfordelingen blandt de frivillige samt evt. sygdom, bliver kommentarer ikke altid besvaret, men “arbejdet af” efterhånden.
Kommentarerne bliver stående under hver personside og vil blive indarbejdet i personsiden efterhånden som de frivillige når dertil.
Nogle kommentarer og supplerende oplysninger kræver desuden en del tid at gennemgå og evt. finde flere kilder/oplysninger dertil.

Tak til de frivillige:
De frivillige, der arbejder “bag kulissen” på dette website er netop frivillige, hvilket vil sige, den enkelte har en aktiv rolle, når det kommer til at foreslå eller påtage sig opgaver, samt selvstændigt afgør, hvornår og hvor meget tid, der skal bruges på det.
Uden de frivillige havde websitet langt fra kunnet byde på så mange oplysninger om så mange krigsdeltagere.
Tak for jeres tid og store arbejde.

Der er i perioder mellem 3 og 10 aktive frivillige, der arbejder med at transskribere kilder, med at gennemgå supplerende kilder af meget forskellig art og med at finde oplysninger om krigsdeltagere, der derefter samles til personsider.
Pt. arbejder de frivillige primært med at færdiggøre igangværende del-projekter i forbindelse med krigsdeltagere, der endnu ikke har fået en personside.
Der er pt. 3 frivillige, der arbejder direkte på websitet med forskellige opgaver, herunder at redigere eksisterende og oprette nye personsider på baggrund af kommentarer, indsendelser til Sønderborg Slot og/eller de øvrige frivilliges bidrag.
Se evt. siden “Om” for at se, hvem der er frivillig.

Vær opmærksom på, at længere supplerende oplysninger om den enkelte krigsdeltager eller dennes slægtninge – herunder f.eks. personskemaer med oplysninger om krigsdeltagere, hvortil der pt. ikke er oprettet personsider – med fordel kan indsendes via mail til undertegnede.
Jo flere præcise oplysninger om f.eks. krigsdeltagerens navn, fødselsdato, dødsdato og stednavne, der indsendes – jo nemmere er det for de frivillige at arbejde videre på en evt. personside.
Se siden “Indsend oplysninger“ for, hvordan du bedst indsender oplysninger.

Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Harald Slott-Møllers genforeningsmonument – se det i udstillingen på Sønderborg Slot

Den danske kunstner Harald Slott-Møller (1864-1937) indsendte i 1925 dette udkast til en konkurrence om et genforeningsmonument, der skulle opstilles på Trianglen ved indgangen til Fælledparken i København.

Monumentets billedsprog med en død soldat, en kvinde i grådkvalt bøn og en pige med sprængte lænker taler ind i den sønderjyske grundfortælling: at de mange faldne sønner var et nødvendigt offer for at opnå Genforeningen.

Det blev dog ikke Slott-Møllers, men Axel Poulsens monument, der løb med sejren. Det forestiller en moder (Danmark), der tager en nøgen pige (Sønderjylland) i sin favn.

Slott-Møllers monument vises foran en stor fotostat af den folkemængde, der havde samlet sig foran “Folkehjem” i Aabenraa dem 17. november 1918 for at høre H.P. Hanssens store tale, som han sluttede med at citere Bjørnstjerne Bjørnsson: “Alt, hvad fædrene har kæmpet, mødrene har grædt, har den herre stille lempet, så vi vandt vor ret!”

Se det i udstillingen “Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918” på Sønderborg Slot.

Udstillingen kan ses indtil udgangen af oktober 2025.

Foredrag på YouTube: Se René Rasmussens foredrag om den sønderjyske flyver Christian Johannsen

Museumsinspektør René Rasmussens foredrag om “Danmarks bedste flyver” – sønderjyden Christian Johannsen – på Told- og Grænsemuseet i Bov den 11. april 2024 blev optaget af TV-stationen DKSyd.

Det var digteren Kai Hoffmann, der i 1927 gav Christian Johannsen betegnelsen “Danmarks bedste flyver.” Og Johannsen var også en fremragende pilot, der kom ud for mere end de fleste: Tysk krigsflyver i Første Verdenskrig, sagkyndig for det danske forsvarsministerium og pilot i 1920’erne i først Dansk Luft Rederi, dernæst Dansk Luft Transport og endelig Det Danske Luftfartselskab. Efter et uheld med et trafikfly flyttede han til Hamborg, hvor han fløj for Hamburger Luftverkehrsgesellschaft og gennemførte langdistanceflyvninger: I 1929 fra London til Amoy (Xiamen) og i 1931 fra Lissabon til New York – næsten! For han måtte nødlande på havet og drev rundt i 158 timer, før han og hans medflyvere endelig blev reddet. I 1930’erne og under Ande Verdenskrig indrulleret i Luftwaffe, inden han i 1948 vendte hjem til  Danmark, hvor han bosatte sig i Lyngby nord for København.

Foredraget kan ses på selskabets YouTube-kanal. Klik på linket nedenfor.

Bogen om Christian Johannsen udkom for få uger siden. Den er på 352 sider med ca. 170 illustrationer.

Bogen kan købes i boghandlen eller på internettet.

Henkogt flæskesteg fra Første Verdenskrig – se den i særudstillingen på Sønderborg Slot

Frederik Martin Madsen (1897-1974) fra Bre­debro forventedes hjem på orlov, og i den anled­ning henkogte hans mor, Katrine, en flæskesteg.
Sønnen blev imidlertid taget til fange og vendte først hjem, da krigen var forbi og flæskestegen havde stået i viktualierummet i nogle år.
Siden da har ingen følt trang til at spise den.
Se flæskestegen i montren om desertering og orlov i den store særudstilling på Sønderborg Slot om sønderjyder i Første Verdenskrig.
Henkogt flæskesteg fra Første Verdenskrig – se den i den store særudstilling om Sønderjyder i Første Verdenskrig! (foto: Stig Bang-Mortensen).

Flæskestegen er venligst udlånt af Bredebro Lokalhistoriske Arkiv.

Tag med en tur til Vestfronten med Jørn Buch som rejseleder

Rejseselskabet skriver:

Busrejse: Første Verdenskrigs slagmarker på Vestfronten

Rejse med Lauritzen Rejser den 12.-17.juni 2024 med Jørn Buch som rejseleder.

Turen starter i Flandern i Belgien med bl.a. besøg i Langemarck og byen Ieper/Ypres, som er totalt genopbygget efter 1.verdenskrig. Her findes den berømte Menenport med næsten 55.000 navne på savnede britiske soldater efter de mange Flandernslag.

Menen Poort / Menin Gate i Ieper/Ypres

Efter Flandern kører vi til Vimy og Lorette i nærheden af Arras i Nordfrankrig. Derefter går turen gennem Somme-området med de voldsomme kampe i 1916 via Compiegne, hvor våbenstilstandsaftalen blev underskrevet den 11.11. kl.11 i 1918, til byen Reims med den berømte katedral, som vidner om de hårde kampe under 1.verdenskrig.

Den 15.juni skal vi deltage i markeringen af 100-året for oprettelsen af den særlige danske kirkegård i Braine, hvor der ligger 73 dansksindede soldater, men hvor der den 15. juni indvies en ny grav med en nylig fundet dansksindet soldat.

Far og søn ved bedstefars grav

Turen rundes af med et besøg i Verdun-området, som ligger i den østlige del af Vestfronten i Nordfrankrig. Verdun blev af de dansksindede soldater kaldt for Helvedes Forgård. Vi skal bl.a. opleve det forfærdelige Benhus i Douaumont, hvor der ligger ben som rester af mange tusinde uidentificerede soldater, som fylder store kælderrum fra gulv til loft.

Turen til Vestfronten besøger de største og vigtigste slagmarker, og overalt ser man de mange soldaterkirkegårde, som tilsammen vidner om 1.verdenkrigs forfærdelige ofre, og turen kombineres med 100-års jubilæet for den danske kirkegård i Braine.

Tilmelding til Lauritzen Rejser i Tønder, tlf. 74 72 15 20

Det nye nummer af Sønderjysk Månedsskrift lige udkommet

Så er det nye nummer af “Sønderjysk Månedsskrift” lige uddelt til abonnenterne. Det er årets tredje nummer – månedsskriftet udkommer otte gange om året.

Der er som sædvanligt masser af spændende læsestof.

August F. Schmidts artikel handler om folkeovertro og helbredende trylleformularer. Hvis man slog sig eller forvred et led, var der en fast, folkelig tro på, at det hjalp at slå korsets tegn over det kvæstede sted, mens man mumlede formularen om ”vrid og blod.” Denne trylleformular har meget dybe rødder helt tilbage i førkristen tid, men var endnu i brug i Sønderjylland omkring Genforeningen.

Den første kvindelige faldskærmsspringer i Danmark var engelsk og kaldte sig ”Sylva Boyden”. Hun sprang ud i et forrygende stormvejr i efteråret 1920. Springet gik ikke helt som planlagt, men ingen kom til skade, selvom det på et tidspunkt så alvorligt nok ud. Hendes pilot var den kendte sønderjyske flyver Christian Johannsen. Miss Boyden optrådte under falsk navn, fordi hendes forældre ikke måtte vide, hvad hun foretog sig, og hun turnerede med sin onkel, der slet ikke var hendes onkel. Den underholdende og næsten utrolige historie fortælles af René Rasmussen i artiklen ”Pigen, polarhelten og piloten”.

Andreas C. Johannsen beretter i sin artikel om ”Sønderborgs Sygehuse” i tiden fra før genforeningen og indtil slutningen af 1930’erne. Det var vanskelige tider, men den danske stat investerede massivt i opbygningen af et dansk sundhedsvæsen i Sønderjylland, og i Sønderborg blev statshospitalet på den gamle marinestation det mest avancerede uden for København. Artiklen er den første i en serie på tre. De øvrige to dele bringes i de kommende numre.

Sten Boye Poulsens artikel handler om skiltemaler Jacobsen i Sønderborg. Han grundlagde sin blomstrende forretning allerede i 1920, men vil måske navnlig huskes for sine farvestrålende lakeringer af reklamer og logoer på mange af Sønderborgs firmabiler i 1970’erne og 1980’erne.

Bagsiden om forsiden handler om vandflyverstationen i Aabenraa.

Månedsskriftet bringer endvidere hele fem bogomtaler af nyere bøger, samt nyt fra Museum Sønderjylland.

Og hvordan bliver man så abonnent på dette fortrinlige blad? Man melder sig da ind i Historisk Samfund for Sønderjylland. Det kan ske ved dette link – og der er oven i købet rabat det første år https://hssdj.dk/bliv-medlem

Foredrag i Bov den 11. april kl. 19:00: Danmarks bedste flyver

Hør et spændende foredrag med René Rasmussen om Danmarks bedste flyver.

Ved den store genforeningsfest på Dybbøl i 1920 fløj en flyvemaskine ind over Kongeskansen og nedkastede et Dannebrogsflag.

Piloten var sønderjyden Christian L. Johannsen. Han var født i Bylderup sogn, men opvokset i Aabenraa og Flensborg.

Under Første Verdenskrig var han tysk krigsflyver på Vestfronten, og efter verdenskrigen var han pilot i Danmark. Under navnet ”sønderjyden” fløj han opvisninger, taxiflyvning, faldskærmsudspring og almindelig ruteflyvning.

Efter et uheld med en trafikflyver flyttede han i 1928 til Tyskland. Her var han flyvende avisbud og sprøjteflyver – afbrudt af to spektakulære langdistanceflyvninger.

I 1930’erne blev han en del af den tyske genoprustning, og under 2. verdenskrig uddannede han piloter til Luftwaffe.

Efter krigen vendte han hjem til Danmark igen, hvor han førte et stille liv som lappeskrædder indtil sin død i 1972.

Foredraget foregår i Told- og Grænsemuseet, Bovvej 2, 6330 Padborg.

Entré: 40,- kr.

Tilmelding lige her: Den sønderjyske flyver | Aabenraa Bibliotekerne

Bogen om “Danmarks bedste flyver” kan købes for kun 200 kr ved arrangementet. (normalpris: 298 kr).

Bogpræsentation på Sønderborg Slot den 2. april: René Rasmussen: “Danmarks bedste flyver”

Museumsinspektør René Rasmussen præsenterer sin nye bog: “Danmarks bedste flyver. Piloten Christian L. Johannsen i dansk og tysk flyvning.”

Det sker på Sønderborg Slot den 2. april kl. 16:00. Der er fri entré og bogen kan købes til en særpris på kun 200 kr (normalpris: 298 kr).

Piloten Christian L. Johannsen (1890-1972) deltog som sønderjyde i Første Verdenskrig på tysk side som krigsflyver 1917-1918. I 1919 flyttede han til Danmark, hvor han snart blev kendt som ”Danmarks bedste flyver.” Det var ham, der kastede et Dannebrog ned over den store Genforeningsfest på Dybbøl i 1920 og det var ham, der gennemførte Danmarkshistoriens første luftbårne forbryderjagt.

Efter et uheld med en trafikflyver flyttede han i 1928 til Hamborg, hvor han fortsatte sin flyverkarriere. I 1929 fløj han fra London til Amoy i Kina og i 1931 krydsede han Atlanterhavet som den anden dansker og den første sønderjyde. I 1930’erne blev han involveret i den tyske genoprustning og endte med rang af kaptajn i Luftwaffe.

Den fantastiske historie om den sønderjyske pilot udrulles for første gang i sin helhed af museumsinspektør René Rasmussen.

Det vil ved præsentationen være muligt at købe bogen til en særpris på kun 200 kr (normalpris: 298 kr).

Bogpræsentationen foregår i riddersalen og det er gratis at deltage  

Sønderborg Slot

Sønderbro 1, 6400 Sønderborg

Hvis du ikke kan vente så længe, kan bogen allerede nu købes i netbutikken på Historisk Samfund for Sønderjyllands hjemmeside.