Andet Møde i Fredskommissionens danske Kommission
I Mødet 1. Marts gennemgik Kommissionen sine Vedtagelser af 26. Februar og besluttede:
At Linjen Kappel-Tønning fastsættes som Sydgrænse for Folkeafstemningen, og at Grænsen ikke burde drages sydligere, dels fordi det egentlige Sydslesvig aldrig havde været dansk, dels for ikke at faa Spørgsmaalet om Kiel-Kanalen indblandet i Drøftelsen.
At der vil være Grund til at udnævne en international Kommission, som skal forberede Folkeafstemningen og overvaage dens Udførelse, saaledes at der paalægges den Ansvar for Ordenens Opretholdelse i de af de tyske Tropper og den tyske Forvaltning rømmede Omraader.
Den internationale Kommission skal støtte sig til et eller to Krigsskibe, der kaster Anker i Flensborg, og som, hvis det gøres nødvendigt, kan udskibe Landgangskorps.
Denne Kommission skal omfatte neutrale Medlemmer; Svenskere og Nordmænd synes at maatte være særlig egnede. Danske og tyske Personligheder, udpegede paa Stedet selv, kan knyttes til den, men kun som tekniske Medhjælpere.
Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.