Peter Østergård fra Stursbøl i Oksenvad Sogn gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86 på Vestfronten. I begyndelsen af maj fik han sin første orlov, men i slutningen af måneden var han tilbage i skyttegravene i Frankrig.

I skyttegraven d. 1. Jun i 1915.

Det er morgen — ja efter middelevropæisk tid er det jo hen på eftermiddagen, for klokken er jo over et, men herude er vi altid en halv dag bagefter. Spiser først til middag henved kl. 9, står så vagt eller arbejder om natten, og så først henad morgenstunden kommer vi til ro og sover til middag. Eftermiddagen går så med at skrive og holde snak eller læse, hvad vi lige har lyst til, og inden vi ser os til, er det atter aften, og en dag er atter gået, og man er kommen et skridt nærm ere mod freden, om end det måske er et lille . — —

Tak for pakkerne, som kom inat, vi får nemlig post om natten kl. godt 12. D et var også ved at blive lidt tomt i spisekamret, for det, jeg havde med, var ved at slippe op. Det samme var tilfældet med Jørg. Lengers, og Rasmus Nissen har ikke fået noget i den sidste tid, da han har ventet efter at kom med på orlov. Dog nu kom der afslag igår, så det lykkedes ikke.

Vi er alle 3 ved at skrive, to hernede og Jørg. Lenger ude i gangen. Det er ganske morsomt at høre, hvordan J. L. øver sig i de nye melodier, som han lærte den aften hos jer. Send mig engang ved lejlighed et hefte „Syng dig glad“, så kan han også lære ordene.

(Fra Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 98)