Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, blev det begyndelsen på en 3 år lang korrespondance mellem ham og hustruen Inger, om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum d. 1. september 1915

Min kære Inger!

I eftermiddag har jeg fået brev fra Thaysen, men det var ikke meget opmuntrende. Han skrev deri, at min ansøgning om høstorlov var bleven afslået. Jeg tænker det er mest hans skyld, for dersom han bare havde anbefalet ansøgningen, skulle den nok være gået igennem, men det skal jo nu være således for os, kære Inger. Jeg venter dig nu ganske bestemt herud på lørdag, lad det så bare gå med høsten, som det kan. Dersom de ikke vil lade mig komme hjem og hjælpe lidt, lad det så bare blive til, hvad det kan…

I aften har vi et forfærdeligt regnvejr. Dersom det sådan bliver ved, kan det blive vanskeligt at få høsten bjerget, men det kan jo være, at krigen skal endes på denne måde. Gud give at vi snart kunne få fred…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.