Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen
Sønderjylland og Krigen.
Fængslet
Dyrlæge A. D. Hansen i Skærbæk blev den 30.-31. Januar sat fast og den 2. Februar ført til Flensborg, hvor han er interneret.
Klokkeringningen i Hvidding
i Tirsdags havde, efter hvad vi erfarer, intet som helst med nye Indkaldelser at gøre, men maa — hvis det er Klokkerne dér, som har ringet — staa i forbindelse med en eller anden kirkelig Tjeneste.
De høje Hestepriser
Lorenz Lange på Branderup Mark købte i Fjor en Hest for 825 Mark. Forleden dag blev der ifølge “Flensborg Avis” budt ham 3.000 Mark for den; men han ville ikke sælge.
Nis Juhl på Branderup Østermark købte for 12 Aar siden en Hoppe for 350 Mark. I forgaars solgte han Hoppen og fik 1.100 Mark for den. Det er en Krybbebider, der væver, når den løber.
Brødet i Flensborg
Magistraten i Flensborg har bekendtgjort, at der dér i Byen nu kun maa bages Hvedebrød i Størrelsen 50 og 100 Gram, Sigte- og Rugbrød i Størrelsen 1, 2 og 3 Kilogram. Til Kager maa der kun anvendes 10 Procent Hvede- eller Rugmel.
Samtidig er det blevet forbudt at udføre Brød eller Mel fra Flensborg Bys Område.