6. marts 1919. Krigsfange i Condat hos en vinhandler …

Hans Peter Hansen, Tønder, gjorde krigstjeneste ved RIR266 på vestfronten. Den 2. oktober 1918 blev han taget til fange. Via forskellige krigsfangelejre kom han til den særlige lejr for sønderjyder i Aurillac. Her bad han om at komme på landbrugsarbejde.

Den næste dag kom der besked om, at vi ti mand skulle andetsteds hen. Kun fem mand skulle indtil videre bliver her i Condat.

Vor gamle vagtmand udvalgte selv de folk, han ville beholde her i Condat. Det blev Christian Kaufmann, Reinhard Sørensen, Georg Petersen, Mads Nielsen og mig.

Efter at vor styrke således var skrumpet ind, fik vi endnu bedre dage. Vi kom på arbejde hos byens borgere. En tid havde jeg min gang hos præsident Shervil i Condat. Manden var noget lignende som borgmester eller sognerådsformand herhjemme. Derudover var manden også vinhandler. Jeg fik min part af hans vin. Man drak nemlig vin hver dag.

Mine kammerater fik en dag besked om at følge med en større  bonde ud på hans marker. Man skulle hjælpe til med at brænde numre ind i studenes horn, og malke køer skulle man også. For dem, der var kendt med den slags, var det jo et dejligt arbejde.

Om aftenen, når kammeraterne vendte hjem fra dagens arbejde, havde de altid en god sjat mælk med. Den havde de fået i tilgift. Risengryn havde vi også, så aftenens menu lød på risengrød og godt med vin til.

Vi havde gode dage her i Condat …

DSK-årbøger 1961

En tanke om “6. marts 1919. Krigsfange i Condat hos en vinhandler …”

  1. Min farfar Lorens Jessen var bonde på slæktsgården Elager på Smølmark, Broager. Han skriver i sin dagbok: ” Da krigen brød ud i 1914 søgte jeg om at få 10 russiske fanger på min gård, som skulle arbejde i landbruget. på gårdene i Smøl, da der var så mange indkaldte i krigen.” Og sådan blev det ået efter. Min far var dengang 13 år og enebarn. Han havde stor glæde og nytte af omgang med russerne, som muligvis havde børn derhjemme og som i fritiden lærte far bl.a. at sy støvler. Om aftenen sad de ofte bag laden, rundt et bål, og sang. Far havde en hamonika og de lærte ham at spille 2 russiske sange.
    Helt til sine gamle dage husket far dette og elsket at fortælle.
    I vognhuset blev det indrettet sovesal, et fellesrum? og eget rum til oppasser, alle med gitter foran vinduene. I alle år etter stod dette uendret, helt til gården dessverre blev solgt og hele den, -i mine øjne, -verneverdige bygning blev fjernet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *