5 udvalgte krigsdeltagere

Fra marts 2021 vil der ca. 1 gang pr. uge blive oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.

Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.

Denne uges 5 personsider:
Andresen, Mathias Hansen (1882-1954)     – født i Emmerlev sogn.
Hansen, Jørgen (1899-1923)    – født i Asserballe sogn.   Krigsfange i Aurillac, Frankrig.
Madsen, Christen (1879-1915)       – født i Holsted sogn, Ribe Amt, Danmark.   Bosat i Fole sogn.
Schultz, Jørgen Hansen (1881-1974)     – født i Aller sogn.
Ulderup, Otto Christian Wilhelm (1876-1959)     – født i Aabenraa sogn.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

10 tanker om “5 udvalgte krigsdeltagere”

  1. Ikke helt få danske kvinder var sygeplejersker under og efter Verdenskrigen. Jeg har ret godt tjek på danske sygeplejersker på den anden side af østfronten (Rusland, og de regioner, der senere blev til Finland og Baltikum) og kan godt bidrage med information om danske sygeplejersker bag østfronten. Især i Rusland ved jeg, hvad de lavede. Jeg har i mange år beskæftiget mig med uudgivne krigsfangerapporter skrevet til det danske gesandtskab i Petrograd, det danske generalkonsulat i Moskva, og Dansk Røde Kors’ kontorer i Petrograd, Moskva, Kiev, med videre. Vestfronten ved jeg intet om.

  2. I 2012 udgav jeg protokollen for modtagere af Dansk Røde Kors krigsmindetegn for “Dansk krigsfangehjælp 1914-1919”.
    Det var i Personalhistorisk Tidsskrift 2012 (1), 69-104. Tanken var, at protokollen kan bruges som en personnøgle til de danskere, der deltog i krigsfangehjælpen på begge fronter. Og det kan den. Man kan tage fat i protokol-udgaven og “slavisk” oprette en personside for hver enkelt dansk sygeplejerske. Mindetegnet dækker vest- og østfront, hjemmetjeneste (Hald og Horserød), samt ikke mindst bag østfronten, og især – ‘min verden’ – Rusland, som Rusland var inden Brest-Litovsk aftalen i marts 1918. Kan vi begynde der med personsider på hver enkelt person?

    1. Til Bernadette Preben-Hansen.

      Tak for dine 2 kommentarer ang. sygeplejesker mm.
      Har du evt. mulighed for at sende artiklen til mig via mail?

      Som du sikkert ved, så er der pt. ikke så mange aktive frivillige – og den håndfuld der er, er pt. i gang med andre projekter.

      Du – og alle andre – er fortsat meget velkomne til at indsende personskemaer for krigsdeltagere.
      Hvis det man er interesseret i at gennemgå en bestemt kilde/kildegruppe med flere krigsdeltagere M/K, så vil det være en fordel at kontakte mig via mail inden man begynder. På den måde kan en del dobbeltarbejde undgås.

      Se mere om, hvordan man bedst kan bidrage med oplysninger på siden “Indsend oplysninger“.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

      1. Protokol-udgaven ligger her i en søgbar version: https://slaegtsbibliotek.dk/900360.pdf.

        Det var ikke ligefrem spændende at udgive den protokol, men ideen var, at den kunne bruges som en personnøgle til aktører i dansk krigsfangehjælp under 1. verdenskrig. Der er så en hel del sygeplejersker, der ikke fik mindetegnet, fordi de måske var “for små” (hvilket nu ikke hindrede dem i at yde en stor tjeneste), og der var jo også dem, der døde i tjenesten i Rusland.

        Jeg har intet imod at udfylde personskemaer, men det får jeg ikke gjort. Min forskningstid går med at skrive.

  3. Men jeg vil da prøve et at udfylde personskema, for at se, hvordan det fungerer.

  4. Nu har jeg set på et personskema.
    Der kan med fordel anvendes en anden type skabelon, der mønter sig på kvinder. Det tilgængelige skema er for mænd, menige soldater, eventuelt med hustru.
    Sygeplejerskerne havde ofte en baggrund i et eller flere hospitaler, fra Dansk Sygeplejeråd og Hærens Sygeplejekorps.
    Så: nyt skema specifikt til sagen, for at undgå rette-arbejde.

  5. Måske et-eller-andet forenklet som: (?)

    #Efternavn, Fornavne (fødselsår-dødsår)
    Persondata:
    Født: dd/mm-åååå, stednavn, sogn.
    Død: dd/mm-åååå, stednavn, sogn.
    Evt. børn:
    Uddannelse:
    Erhverv: SYGEPLEJERSKE
    Bopæl:
    Erhverv inden krigen:
    Tjeneste under krigen:
    Erhverv efter krigen:
    Dansk Røde Kors’ mindetegn “Dansk krigsfangehjælp 1914 til 1919”: JA/NEJ.
    Kilder:
    Publikationer:
    Foto:

    1. Til Bernadette Preben-Hansen.

      Jeg har nu læst din artikel i Personalhistorisk Tidsskrift, 2012, om modtagere af Dansk Røde Kors krigsmindetegn for “Dansk krigsfangehjælp 1914-1919”.
      Så vidt jeg umiddelbart kan se, har ingen af de nævnte tilknytning til det sønderjydske område. Navnelisten er derfor ikke umiddelbar brugbar som udgangspunkt for personskemaer her på websitet.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

      1. Fint, jeg havde faktisk glemt, at det skulle have sønderjysk interesse. Det indgrænser naturligvis personkredsen betydeligt, men der er jo nok en sønderjyde hist og pist.

  6. Mon ikke der er een eller to sønderjyder blandt de 764 personer, der officielt er anført som modtagere af Dansk Røde Kors krigsmindetegn for “Dansk krigsfangehjælp 1914-1919”? Aspektet ‘Sønderjylland’ er ikke min interesse, men det ville da være underligt (nærmest uforklarligt), om ikke nogle sønderjyder også modtog krigsmindetegnet. Det gælder bare om at plukke dem ud, og det er ikke min opgave. Med venlig hilsen, Bernadette Preben-Hansen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *