4. november 1915. Østfronten: Marsch i snestorm

Füsilier K. Tastesen, Vestpreussisk Infanteriregiment 148, 11. Kom. 5. Gruppe, blev i foråret 1915 såret på vestfronten og efter endt rekreation og orlov blev han genindkaldt i ny enhed på den nordligste del af østfronten i Kurland ved floden Düna i det nuværende Litauen. Her deltog hans enhed i tyskernes sommer- og efterårsoffensiv.

Af Allan Otto Wagner

Sidst i Oktober blev vi afløst og marscherede 22 km i en frygtelig Snestorm til Krautsche, hvor vi kom i Reserve. Huse var der ingen af, saa vi maatte ligge i Understanderne. Der blev vi godt forsynet med Støvler og Tøj.

Det var forfærdelig koldt, men vi fik snart muret nogle Kaminer op af Ler og Sten, og saa hentede vi Brænde i Skoven til at fyre med. Der laa vi til den 4. November, da vi kom i Skyttegravene ved Alt Seilburg. Der var ikke nogen videre Kamp, da alt var tilføgen med Sne, og det var rædselsfuldt koldt

K. Tastesen: En sønderjydes oplevelser under Verdenskrigen (u.å.)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *