Foto fra Sønderborg Slots billedsamling med fransk krigsmateriel erobret den 4. juli 1915 ved Infanterie-Regiment Nr. 60´s storm på højdedraget ved Croix-de-Carmes i Lorraine mellem Metz og Nancy. Ud over nogle maskingeværer og de store morterbomber til venstre i billedet er der hovedsageligt tale om ældre kanoner uden rekylbremser, samt morterer som selv kanonere i krudtets barndom ville have kunnet nikke genkendende til.
