25. november 1918. “Vi gik 25-30 kilometer om dagen, og igennem Belgien i et stræk, 65 kilometer.”

Paul Hedegaard gjorde krigstjeneste ved en MG-deling ved IR86.

Det blev meddelt os, at kommunisterne havde taget magten i Tyskland – Rhin-broerne var blevet besat og kunne sprænges i luften når som helst.

Derfor beholdt de tyske armeer, der nu fyldte alle landeveje, deres udrustning. –

Jeg vil antage, at vi gik 25-30 kilometer om dagen og igennem Belgien i et stræk, 65 kilometer.

Vi overnattede for det meste i stalde og lader, og da vi var de sidste, der forlod skyttegravene, er jeg næsten sikker på, at franskmanden var i hælene på os og sov på de samme »flotte hoteller« som vi.

På de lange marchture tyngede oppakningen mere og mere, og da vi kom til Mosel-floden, kastede vi alt overflødigt som gasmasker, stålhjelme og skanseredskaber i floden og følte os lettede.

Provianten blev efterhånden rigeligere, nu vi kom til de store depoter.

Vi soldater tog ikke synderlig skade af at få lidt mere under uniformen, men hestene, der fik rigeligere af havre og andre lækkerier, fik kolik, og mange måtte skydes.

For at holde vejene fri måtte kanonerne ofte skubbes ud over kanten, og skete det oppe fra en bjergryg så var det ligefrem et fantastisk syn at se de tunge krabater med hele deres vægt tage både træer og buske med sig ned i dybet.

Da min ven Vilhelm så et sådant syn af en kanon i stilling langt nede på bondens mark, udbrød han tørt: »Når den bonde kommer hjem engang, så kan han da begynde at lege krig for sig selv«.

DSK-årbøger, 1969

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *