Den 25. november besvarer den danske udenrigsministeren i en skrivelse H. P. Hanssens henvendelse fra den 20. november 1918. Heri hedder det bl.a.

„Den danske regering har med hjertelig glæde modtaget De­res henvendelse af 18. november .. .

Den danske regering har ikke ment, at Danmark burde træde frem for verden med nogen udtalelse om Nordslesvig, forinden de danske nordslesvigere havde fremsat deres krav på selv at bestemme deres fremtidsskæbne på grundlag af folkenes selv­bestemmelsesret.

Men den har, da begge krigsførende parter havde tilkendegivet deres tilslutning til dette princip, samrådet sig med den danske rigsdags medlemmer, og i et fællesmøde den 23. oktober har disse — foruden den offentlige tilkende­givelse af, at det danske folk knytter, sine forhåbninger til en retfærdig gennemførelse af nationalitetsprincippet — vedtaget en udtalelse, som regeringen derefter har meddelt de krigs­førende magters herværende repræsentanter, og som den nu beder Dem bringe til de danske nordslesvigeres kundskab.

Ud­talelsen er sålydende:

“Efter at have hørt ministeriets meddelelse fastslår rigs­dagens fællesmøde, at der er enighed om, at fortsætte den til alle sider ligelige neutralitetspolitik, som hele det danske folk har givet sin tilslutning, at ingen anden ændring i Slesvigs nuværende stilling end en ordning efter nationalitetsprincipet stemmer med det danske folks ønske, følelse og interesse, og, under den forestående gennemførelse af det fra begge de krigsførende magters side godkendte nationalitetsprincip: folkenes selvbestemmel­sesret, at ønske løsningen tilvejebragt på en sådan måde, at der ikke voldes skade i forholdet til nogen af siderne, hvorved også genforeningens fremtidige sikkerhed betrygges.”

Denne udtalelse bliver den 26. oktober til­stillet de krigsførende magters, samt Norges og Sveriges gesandter i København.