Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Beverloo d. 24.10.1916

Jeg kommer altså snart hjem, men ved endnu ikke bestemt, når jeg kan rejse herfra. I går var jeg hos kompagniføreren, og han forhørte mig angående et og andet om ansøgningen. Det var meningen, at jeg kunne have rejst i morgen, onsdag. Men da det drejer sig en længere orlov, skal kommandaturet også give sit samtykke dertil, og derfor går der et par dage længere hen. Men så har vi det jo tilgode siden. I dag er der brev til mig, det fortalte en af dem, jeg var sammen med i Spa. Ellers skal du ikke skrive til mig, for brevene får jeg jo ikke, når jeg rejser hjem. Vi arbejder fra om morgenen kl. 7V2-IOV2 og fra 2-6 så her er ikke megen fritid, men ellers har jeg det godt, men ville hellere være blevet i Spa. Håber at I har det godt, mine kære, og mange kærlige hilsner og på snarlig gensyn fra din egen Jørgen.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.