24. november 1918. Endnu 20 kilometer at gå: “Vaabenstilstandens Frist siges at udløbe Kl. halv 2 Nat.”

Ernst Christiansen var 39 år, da han blev indkaldt som armeringssoldat i 1916. I det civile var han chefredaktør på Flensborg Avis.

24. November

Stiller 8,15 og marcherer paa frossen Vej, senere køligt Solskin.

Gennem smukt Bakkeland med Trævækst og Stenbrud over Limont, Hestreux, Poulseur nede ved Ourthfloden med store Stenbrud og op igennem Dalen.

Middagshvil. 6 Kilometer til Sprimont. Vi marcherer igennem den lange By med Musik, allerede dygtig trætte. Vi skulde være gaaet i Kvarter her; men vi siges at skulle fremskynde Marchen. Landet skal rømmes i Zoner, og man har ladet os ligge saa længe, at vi er nogle af de sidste og staar i Fare for at blive internerede.

Ud ad Vejen til Louveigne. Maa stoppe op for Kolonner af Gruppe A — vi er Gruppe B af en større Marchekolonne. Lang Ventetid, saa et lille Stykke frem, igen Holdt. Langt om længe ind i Louveigne.

Der er fuldt af Vognkolonner paa tværs af vor Vej. Vi maa skilles fra vore Vogne og af Sted alene. Over 8 Kilometer til Pepinster. En endeløs Vej efter en lang Dagsmarche.

Det bliver mørkt. Vi maa løbe for at følge med. Foden gør mere og mere ondt, Ryggen værker. Krampefornemmelser. Til sidst synges der i Galgenhumor, og det hjælper lidt. Vi øjner Lys forude. Spørger en Civilist. — Encore quatre km! (Fire endnu.)

Vi ser nu Lys dybt nede under os i en Floddal. En endeløs Tur endnu i Zigzag. Endelig halvotte, dødtrætte efter 35 Kilometers Marche, er vi nede i Byen og venter segnefærdige paa at faa anvist Kvarter.

Til sidst vises hele Kompagniet ind i en stor tom Sal, kold, med isnende Træk. Bart, snavset Gulv. Drikker lidt Kaffe og prøver at lægge mig ned med Tornysteren som Hovedpude for at hvile den smertende fod.

Er snart gennemisnet. Op igen. Ud i Byen, køber lidt Hvedebrød og drikker en Kop Kaffe. En kort Tid i en lille opvarmet Sal, saa jages vi ud.

Det svirrer med Rygter, og alle er i Oprør. Vaabenstilstandens Frist siges at udløbe Kl. ½2 Nat. Der er 20 Kilometer ad den nærmeste Vej til den tyske Grænse.

En lille Flok beslutter vi at tage af Sted paa egen Haand, hvis Kompagniet ikke vil.

Saa oplyses der, at der er et Døgn endnu at løbe paa; men et Par af Armeringskompagnierne er allerede stukket af fra Kolonnen.

Vi giver de trætte Køreheste lidt Sukker. De staar forspændte paa
Gaden og har intet faaet hele Dagen. De smaa Stakler staar foran de store Læs med ludende Hoved og trætte Øjne. Jeg tilbringer Natten gaaende frem og tilbage og sidder lidt ned ind imellem.

Ernst Christiansen: Du kan, du maa og skal! To Aar i Krig, Slesvigsk Forlag, Flensborg 1923

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *