24. november 1916 – Johan Wrang: “såret har åbnet sig igen”

Johan Wrang var søn af bogholder ved Flensborg Avis, Jørgen Wrang, og blev ved krigens udbrud indkaldt til Füsilier-Regiment Nr. 86, hvor han gjorde tjeneste hele krigen – fra januar 1915 som løjtnant.

Mainz 24/11.1916

Kære Doschi!
Rigtig hjertelig tak for de kære ord. Du spørger til min rejse. Ja, det blev helt anderledes end jeg havde tænkt mig. Som du vel husker, ville være taget videre fra Hamborg samme aften klokken 11.06. Jeg derfor skrevet til mine bekendte, at jeg havde tre timers ophold i Hamborg, og de skulle tage til ”Hotel zum Kronprinz. Der dukkede også fire venner op.

Tiden gik hurtig i det gode selskab og med øl og kl. 10.20 sagde en af mine venner, han mente, at der kørte et tog noget senere, ved 12.30-tiden. Jeg forhørte mig straks hos portieren, hvordan det forholdt sig, da jeg gerne ville være sammen med mine venner en time længere. Portieren sagde mig, at køreplanen for D-toget var blevet ændret i går, så han ville straks forhøre sig på banegården. Han fortalte mig efterfølgende glædesstrålende, at der kun kørte et tog den aften og det var allerede kørt kl. 10.16. Mange tak sagde jeg, det var nok til, at jeg vidste, at jeg først kunne komme videre næste morgen. Det glædede naturligvis mine venner, og vi tilbragte så en behagelig aften i Hamborg. På den måde blev min rejse så forsinket, at jeg, som jeg allerede har skrevet, først var fremme i Mainz kort efter 7. Man havde dog ventet på mig, så jeg fik også min del. Det var herligt og ubehagelighederne næste morgen var heller ikke særlig voldsomme.

Med såret går det desværre ikke synderlig godt. Jeg har jo allerede skrevet om indsprøjtningen. Jeg kan sige det, det var forfærdeligt. Fem gange stak han nålen i det tålmodige sår; jeg var syg resten af dagen. Resultat blev, at såret har åbnet sig igen, men huden har da løsnet sig noget fra knoglen. Ved du hvad lægen sagde til mig i morges? Hvis jeg fik to indsprøjtninger til, så mente han, at det ville være nok. Det er noget andet end orlov, ikke sandt? Men alligevel går jeg i morgen på klapjagt med nogle andre, der har inviteret mig.

Her er vejret også forfærdeligt, resultatet er, at vi alle sammen er blevet mere eller mindre forkølede. Men vi har været standhaftige i denne uge, og er hver aften gået i seng ved 9-9½ tiden. Det tror du vel næppe på, men sådan er det. En grund er det selvfølgelig også, at vi befinder os sidst på måneden.

Du spørger om, hvordan ”Jødinden” var. Jeg kan kun sige, at den var storslået, såvel musikken, som skuespillet. Jeg undte dig virkelig gerne, at du en gang fik sådan en forestilling at se. Nu begynder det allerede at blive mørkt og jeg må så derfor slutte for i dag. I håbet om snarest at høre fra dig er jeg din gamle ven Hanni.

(Brev i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, oversat fra tysk)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *