Vejle Social-Demokrat skrev den 23. juli følgende:

Sønderjydernes Ankomst
Ved 11-tiden i Gaar Formiddags opankrede „St. Thomas” ud for Fakkergrav og Repræsentanter for Vejle By, Sønderjydsk Fond i København og komitéen i Vejle, der paa „Svanen” var sejlet Damperen i Møde, gik om Bord.

Postkontrollør Aksel Nielsen bød velkommen til Danmark og gav en del Oplysninger om Programmet. Der overraktes derefter enhver 25 Kr., beregnet til Hjemrejsen, samt nogle Ernæringskort, der gav Tilladelse til at købe Varer, paa hvilke der er lndførelsesforbud.

I alt var der 321 Fanger. De fortalte, at Rejsen havde været haard; man skulde egentligt have været Nord om Skagen, men var bleven nødsaget til at gaa gennem Kielerkanalen, hvad der havde sinket noget. Rouen forlod man Lørdag Aften.

Fangerne var i alle Aldre, men dog for størstedelen unge. De Stammede fra 1. og 2. Zone og havde været anbragt i franske og amerikanske Fangelejre i Frankrig. De var til slut bleven samlede i Rouen, hvor der endnu befandt sig 1000 sønderjydske Fanger. 2200 er ialt ankommet til Danmark og der menes at være endnu 2000 Sønderjyder i andre franske Fangelejre. Ved 4½ tiden sejlede Damperen ind ad Fjorden ledsaget af en Del Baade og lagde til Boldværket i Havnen ved 5-tiden, hvor flere tusinde Mennesker havde samlet sig for modtage de fremmede Gæster. Ogsaa adskillige Sønderjyder var kommet hertil for modtage Slægtninge, som formentes at være blandt Krigsfangerne, bl. a. fandt en sønderjydsk Moder sin Søn, som hun ikke havde set i 5 Aar.

Efter at Landstigningen havde fundet Sted bød den konstituerede Borgmester, Gartner Fr. Poulsen, Gæsterne velkommen med følgende Ord:

Paa Vejle Bys Vegne skal jeg hermed byde dem hjertelig velkommen. Vi vil være glade ved at have Dem i vor Midte, for at faa Lejlighed til at vise, at vi føler med Dem og glædes med Dem over, at den Tid er nær, da Grænsepælene mod Syd skal flyttes. Haabet om Genforening med vore Landsmænd i Sønderjylland er nær sin Opfyldelse, og det sker paa en Maade, som vi alle sammen kun kan være tilfredse med, idet det sker derved, at Princippet om Folkenes Selvbestemmelsesret bliver det afgørende. Dette Princip, som ogsaa proklameredes af Præsident Wilson, er jo nu efterhånden trængt igennem og anerkendt af alle Nationer, ogsaa af vor store sydlige Nabo. Dermed mener jeg, at vi har en vis garanti for, at vi i Fremtiden kan komme i godt nabovenligt Forhold til vor stor Nabo. De Savn, Lidelser og Kampe, De har gennemgaaet, har saaledes ikke været forgæves, og efter Tid er nu endelig Fredens Dag oprunden. Og lad os haabe, at den maa blive varig og at de svære Saar, som Krigen har slaaet, snart maa læges, saa Folkene igen kan række hinanden Broderhaand over Grænserne. Vi forstaar saa godt Deres Længsel efter at komme til Deres kære i Hjemmet og skal af den Grund heller ikke forlænge deres Ophold her mere end nødvendigt; men jeg føler mig forvisset om, at enhver, De kommer i Berøring med her, vil gør alt for, at De maa finde Dem godt iblandt os. Jeg byder Dem, som sagt, hjertelig velkommen her til vor By og haaber, at de maa tage gode Minder med herfra, og lad os saa i Fællesskab udbringe et Leve vort genforenede Fædreland, Danmark. Danmark leve (Hurra’) Derefter takkede en af Sønderjyderne i Kammeraternes Navn Vejle By for den venlige modtagelse.

Efter Ankomsten her til Byen afmarcheredes der straks i 2 Hold, med 160 i hvert, henholdsvis til Langelinies og Nyboesgades Skoler, hvor der var stor Renselsesfest. Efter den blev de iført nyt Kluns fra inderst til yderst, fik Sko paa Fødderne og ny Hovedbedækning. Alt som Gave fra Sønderjydsk Fond. Tøjet var leveret gennem London Herre Magasin, Undertøjet opkøbt hos forskellige og Støvler og Sko kommen fra København. Efter Iklædningen havde de vanskelig ved at kende hverandre. Det gamle tøj blev dels kasseret, des bundtet sammen, Saaledes at hver enkelt kan tage det med sig.

Farten gik derefter Teaterhotellet og Forsamlingsbygningen, hvor der blev serveret en stor Bøf for dem. Senere samledes de paa Jærnbanepladsen og blev fordelt til Værterne. Ca. en ene Halvpart kom paa Landet, navnlig til Byerne Daugaard, Assendrup, Bredsten og Grejs, men derimod ingen til Jelling, hvad der forbavser os Del.

En Skuffelse for mange af Værterne var det, at mindst 2/3 af Gæsterne var tysktalende (ca. 150 var fra Flensborg By), saa at de ikke kunde tale med dem. Komitéen er dog uskyldig med Hensyn hertil, idet man som sikkert er gaaet ud fra, at Franskmændene kun vilde sende dansktalende herop. Det har man dog ikke gjort, men har blot fyldt skibet med Fanger.
Men hvad enten de nu er tysk eller dansktalende, saa er de Krigsfanger, som har lidt Nød og Elendighed, og som nu, da de er kommet herop, bør behandles godt. I Aften er Fangerne Byens Gæster ved en Middag i Skyttehuset, hvorefter de hver for sig søger Syd paa med Togene. Nogle enkelte rejste i øvrigt straks efter Ankomsten til Byen. 3 af Soldaterne maatte ved Ankomsten indlægges paa Sygehuset, men alle de øvrige var raske, om end enkelt mødte med Bind. Adskillige bar Mærker af Saar.

Tak til Vejle Stadsarkiv for avisudklippet.