23. december 1916. Gennem mudderet til fronten ved Somme

N.A. Christensen, Graasten, var indsat i Somme-slaget tre gange.

Levende begravet

Et Juleminde fra Sommefronten 1916.

Allerede to Gange er vi i Eftersommeren 1916 med vort aktive Regiment blevet kastet ind i Somme-Slagets Rædsler, for hver Gang efter 6-8 Dages Indsats i forreste Skyttegrav under Materialkampens hidtil uhørte Ildsvælg at miste over Halvdelen af Regimentet.

Alligevel er Maalet endnu ikke fuldt. For tredie Gang er vi igen, den 23. December, undervejs til Somme-Fronten. Atter skal vi ind i Smeltediglen. Rædslen og Uhyggen lister sig atter ind paa enhver af os. Stemningen er langt nede. Vi havde denne Gang bestemt regnet med at holde Jul i Ro bag Fronten.

Endnu er vi ca. 12 km bag Fronten, men Fjendens langtrækkende Kanoner holder alle Veje under Ild, og Vejen er oprevet af Granater.

Det regner og har regnet i mange Dage. Vejen er et eneste Ælte af Slam, Morads, og Granathullerne er fyldte til Randen. I Gaasegang vandrer vi efter Mørkets Frembrud fremad i Regn og Snesjap. Vi har forsynet os med en lang Stok for at føle os frem Skridt for Skridt. Skønt vi har Benene omviklet med vandtæt Stof, helt op til Skridtet, har vi snart Støvler og Uniform fulde af Væde. Oppakningen suger stadig mere Vand og tynger for hvert Skridt mere og mere. Trods den kølige Decemberregn løber Sveden i Strømme. Ofte sker det, at en Kammerat lydløst glider ned i et vandfyldt Granathul, og vi maa hale ham op.

Efter en timelang, yderst trælsom March gennem 40-50 cm dyb Lervælling og Morads naar vi Byen Miraumont i Nærheden af Bapaume. Her ligger Fjendens Spærreild tæt og regelmæssig. Vi kommer ikke udenom den.

Dyb Alvor, Talen forstummer. Atter lurer Døden alle Vegne paa os.

Her begynder Infanteriets Verden. Ingen anden Formation gaar saa langt frem. Et kort Hvil foran Indgangen til Ruinhobene af den tidligere By. Vor Fører spejder efter et svagt Punkt i Spærreilden. Intet Ord høres i al denne Larm. Vi afventer næste Serie Granater og Shrapnels, saa gaar det gruppevis March-March i Løb for Livet ind i en vældig Sky af Ild, Røg og Stank.

Ingen ser til højre eller venstre, kun fremad.

En Serie af svære Brisant-Granater fylder Luften med et gurglende Hyl og hugger brølende ned kort foran os, — af Sted, — af Sted!

Uden for Ruinerne samles vi for at trække Vejret, Lungerne arbejder vildt, og vi maa samle Kræfter til det sidste Fremstød.

Der er endnu ca. 4 km til forreste Linie. De sidste Kilometer er der udlagt Ledebaand, for at vi kan finde frem, og med Snoren i Haanden famler vi os omsider hen paa Morgenstunden frem til den saakaldte Stilling, mens vi atter og atter forstyrres af idelige planløse Granatoverraskelser. Uden Ledebaand er det haabløst at finde frem gennem denne Ørken af Granathuller, der er saa store som Mergelgrave eller mindre Søer.

(… fortsættes)

DSK-årbøger 1951

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *