22. februar 1915 – Iver Henningsen: “Et hurra for vor fører Hindenburg”

Iver Henningsen gjorde gennem det meste af 1915 tjeneste ved Reserve-Sanitätskompanie Nr. 60, der var tilknyttet 80. Reserve-Division på den nordlige del af Østfronten.

Iver Henningsen, Haderslev, i fuld uniform før afmarchen til fronten i begyndelsen af 1915.
Iver Henningsen, Haderslev, i fuld uniform før afmarchen til fronten i begyndelsen af 1915.

“Den 22. afmarch kl. 9. I Prostken passerede vi grænsen. Prostken er en stor by, hvor grænsen går lige gennem. Byen, den del der hører til Tyskland, er fuldstændig afbrændt og russerhusene står endnu. Altså så vidt er deres skændselsdåd gået, dette røverkor, at brænde og skænde til sidste grænsepæl har altså været målet. Men nu er vi på russisk område, og skal vi måle dem med det samme mål, var jo nu bedst lejlighed at begynde. Dog nej, vi hører til et civiliseret folk og er ikke, som vi bliver kaldte, barbarer.

Om aftenen tog vi kvarter i et forladt russisk gods. Det var næsten tom for alle møbler, men et stort flygel samt senge, borde og stole til officererne fandtes dog endnu. Da luften ikke var ren, og kosakkerne strejfede om i omegnen, blev vi alle i hovedkvarteret med flæsk, pølse, cigarer, cigaretter og rom, som blev fordelt. Det var ekstra gave for trofast udholdenhed i Bobern, samt en skrivelse fra hærledelsen som opfordrede os til i fremtiden at vise den samme kammeratskab og opofrelse. Et hurra for vor fører Hindenburg, og vi havde en gemytlig aften med musik og sang, dertil en lille grog.”

Dagsbogsuddraget er taget fra bogen “Sanitetssoldat på østfronten”, der udkommer den 27. februar.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *