19. oktober 1918. Krigsfange: Tobakken blev genbrugt tre gange

Hans Peter Hansen, Tønder, gjorde krigstjeneste ved RIR266 på vestfronten. Den 2. oktober 1918 blev han taget til fange. Han kom i en fangelejr med 1.400 andre tyske soldater – herunder én anden nordslesviger. Men efter nogle dage blev de udskilt sammen med nogle fanger fra Elsass-Lothringen, Tjekkiet og Polen.

(… fortsat)

De fanger, der var så heldige at få en lille tjans i køkkenet, kunne sagtens. Man fik endda ekstra betaling for at være med her — fem francs hver 14. dag.

Af bønnemel bagtes nogle ret velsmagende pandekager, og der bagtes rigeligt.

En almindelig fange havde kun fem centimer om dagen. Med fem francs ekstra var man næsten rene kapitalister, vi kunne således tillade os at købe flere småting i lejrens kantine, en tavle chokolade eller lidt rygelse.

Amerikansk pladetobak kunne vi også købe, og den var ret god.

Tobakken gjorde fyldest tre gange. Første gang blev den anvendt som skrå; efter at være blevet tørret blev den anvendt som pibetobak og røget. Til sidst anvendtes det, der endnu var tilbage, som snus.

(… fortsættes)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *