Lauritz Jensen var delingsfører ved Regiment 84’s 8. kompagni. Midt i august blev han forflyttet fra grænsebevogtning ved Aller til Østfronten.
Banedæmningen Bialystok- Bielsk – Brest-Litowsk overskred vi endnu den 19. 8. uden kamp.
Men efter knap en time måtte vi igen deployere. Russerne havde sat sig fast foran landsbyen Proniewicze, og jeg måtte med min deling forstærke 7. kompagni, der allerede lå i stilling forude.
Da vi trådte ud af skoven vest for landsbyen, blev vi modtaget af en heftig gevær- og maskingeværild. Men nogenlunde i dækning af terrænet kunne vi nå frem til 7. kompagnis stilling og grave os ned.
Hvis jeg ikke tager fejl, lå III bataljon til højre for os. Det regnede igen stærkt. Hele dagen og også den næste formiddag, den 20. august, beskød russerne os heftigt. Særligt blev vi plaget af beskydning fra halv venstre. Så snart en mand stak hovedet lidt frem, peb der straks nogle kugler; vi havde flere tab med hovedskud.
I den retning, hvorfra skuddene kom, stod der en trægruppe, som jeg lod skyde ind i, men plagerierne hørte ikke op. Nogle dage senere så jeg under fremmarchen tæt forbi vor daværende stilling en grusgrav, fra hvis forhøjede men forfra ikke synlige rand skuddene i hvert fald kom.
Af Regiment 84’s historie. Udkommer på dansk senere i 2015.