18. oktober 1917. Füsilierregiment 86 på vej til Østfronten

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev kaldt et “danskerregimentet”, fordi usædvanligt mange sønderjyder gjorde krigstjeneste i det.

Jernbanen fragtede regimentet til landsbyer nord for Gent, og dér fik man budskabet: Divisionen skal sendes til den østlige krigsskueplads! Det blev hilst med glæde. For selv de stærkeste naturer havde efterhånden fået nok af vestfronten. Derovre vinkede helt nye forhold, nye lande og mennesker, måske opmarch og bevægelseskrig, som regimentet ikke havde kendt mage til i mere end tre år.

Den grå, flandernske mudderørken var snart glemt. Glade og fornøjede, besteg füsiliererne togene, der skulle fragte dem østover, i Sleidingen og Langebrügge nord for Gent. Jernbanerejsen gik over Mecheln (Mechelen), Brüssel (Brussel/Bruxelles), Löwen (Leuven/Louvain), Lüttich (Liège), Aachen, Köln, Düsseldorf, Münster Osnabrück, Bremen, Hamburg, Lübeck, Kleinen (Bad Kleinen) (denne station huskede man længe på grund af særdeles god forplejning), Stettin (Szczecin, Polen), Dirschau (Tczew, Polen), Marienburg (Malbork, Polen), – her kunne man se den værdige ordensborg af samme navn spejle sig i floden Nogat – videre over Elbing (Elblag, Polen), Königsberg (Kaliningrad, Rusland), Eydtkuhnen (Chernyshevskoye, Rusland), Kowno (Litauen) til Wilna (Vilnius, Litauen).

Fem dage var regimentet undervejs. Sådan en jernbanerejse har, bortset fra nogle ubekvemmeligheder, sin charme. Tyskland ruller forbi én, ingen bekymringer, ingen tjeneste. Hver ottende time spises der. Tidspunktet forskubber sig ganske vist alt efter forplejningsstationernes placering. Midt om natten holder toget, en stemme råber et eller andet sted ”Forplejning!” Füsiliererne vikler sig ud af deres tæpper og stavrer søvndrukne over nogle spor, skal rundt om nogle lange togstammer, indtil et lovende lys vinker. Her træder de ind i en behagelig gennemvarm barak. I hjørnet damper en kæmpe kogekedel, som de træder hen foran, ofte ser de også de fyldte skåle stå i lange rækker på bordene, og ved siden af kæmpemæssige kaffekander. Kvindehænder har indrettet hallen så beboeligt som muligt. Papirguirlander hænger fra loftet, Hindenburg- og Ludendorffbilleder på væggen. En plejerske sælger postkort. Hun er genstand for almindelig beundring, hvor længe har man ikke set tyske kvinder! For det meste forlader 86’erne mætte lokalet. Hvor de har været, ved de næppe. De vikler sig igen ind i deres tæpper, og toget kører videre gennem natten.

Den 21. oktober nåede man Wilna. Kompagnierne blev indkvarteret i tidligere russiske kaserner, helt fredsmæssigt med stuevagter og stuetjeneste. Divisionen var gruppereserve for gruppe Eichhorn.

Den sædvanlige rengøring og appeller gav füsiliererne deres soldatermæssige udseende tilbage. Ved eksercits blev disciplinen og ved feltøvelser den militære uddannelse pudset af, særligt blev erfaringerne fra Flandernslaget indprentet.

Fra: Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *