Senest ændret den 4. december 2020 8:55
H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.
Det var kun Rygter, det med Vestfronten, thi nu sidder vi her i Skjorteærmer under Italiens dejlige Sol. Jeg har faaet overdraget en „Rekvisitionskommando” og er selvstændig. Folkene skal ikke faa for meget Vand i Suppen, saa længe vi er her.
Hver Dag „rekvirerer” jeg en Ko eller to, ligesom der nu er Brug for dem. Jeg har endvidere faaet overdraget Indkvarteringskommandoen. Det volder dog ingen Vanskeligheder; thi jeg har lagt Beslag paa et Par store Skoler, og der er Plads nok. Værre er det med en Underhaandsordre, som jeg har, og som gaar ud paa at skaffe lidt „Adspredelse”.
Der er nemlig kun to Lokaler af den Slags, jeg finder formaalstjenlige, og dem vil de russiske Krigsfanger, som arbejder her paa Egnen, ikke afstaa. De ér ikke til at drive bort, og hele Dage staar de i Kø for at komme ind. Den Sag har jeg opgivet. De mange Fanger er begyndt at komme fra Fronten, der ligger langt borte.
Aldeles uden Bevogtning kommer de, i Flokke fra 2—10 og flere Mand ad Gangen. Afstandene imellem Flokkene er store, og i flere Dage er de marcheret igennem Byen. I Forbimarchen gennemroder de Møddingerne efter noget spiseligt. Afmagrede, sultne, trætte og forkomne slæber de sig af Sted. Mange Brød har vi stukket ud til dem, men det forslaar kun lidet.
Ved Byens eneste fælles Pumpe er der altid Slagsmaal imellem dem for at komme til at faa noget Vand. I Begyndelsen forsøgte vi at skille dem ad, men det har vi opgivet. Vi lader dem slaas. De skal samles i Leibach og skal derfra føres videre til Lejrene i Tyskland og Østrig, hvortil det er Meningen, at vi skal føre dem.
— Det blev imidlertid ikke til noget, og om Grunden herfor er der ingen, der ved nogen ordentlig Besked. Men der gaar fæle Rygter.