17. marts 1919 – Sønderjydernes udflugt til Hillerød

S/S Primulas ankomst med de første sønderjyske krigsfanger til København og deres ophold de følgende dage var lidt af en begivenhed, og blev fyldigt refereret i de Københavnske blade . Et af dem var “Dagens Nyheder”, der efterfølgende samlede en del af deres artikler i en lille bog med titlen “De sønderjydske Dage i København”:

UDFLUGTEN TIL HILLERØD

Med morgenfriske og fornøjede Ansigter mødte Sønderjyderne Mandag Morgen Klokken 9 paa Nordbanegaarden — lidt betagede endnu af Indtrykkene fra den store Raadhusfest Søndag Aften men ikke Spor af medtagne. De blev fulgt dertil af deres Kvarterværter, og de blev straks modtagne med Musik af 1ste Artilleriregiment, som under Ledelse af Løjtnant Merrild spillede gamle danske Melodier.

Viften med Lommetørklæder fra alle Kupevinduer, Viften og Vinken fra Perronen, og saa bruste Toget af Sted.

Alle Villakvartererne under Vejs og alle Smaabyerne langs Banelinien var flagsmykket, og i Holte og i Birkerød mødte Skolebørnene op i samlet Flok, festklædt og under deres Banner og hilste Sønderjyderne med Sang.

I Frederiksborg, hvor alle Flagene naturligvis var ude, vajede Statsskolens lyseblaa Banner over en Menneskemængde, der fyldte hele Stationspladsen. Grosserer Chr. Holm. Fru Gedde og Boghandler Poulsen gjorde Honnør paa Komitéens og Byens Vegne, uden mange Ord, men med hjertelige Haandtryk, mere behøvedes heller ikke.

De raske og praktiske akademiske Skytter, der i disse sønderjydske Dage gjorde udmærket Nytte som Fest- og Ordensmarskaller, fik hurtigt Sønderjyderne fordelt mellem de elskværdige Frederiksborgere, der havde indbudt dem til smaa Frokostselskaber i Hjemmene.

„Det er kun altfor meget!“ sagde Sønderjyderne glade og taknemmelige, og lidt efter saa man i det lille hyggelige Hillerød det smukke Gadebillede, som vi nu kender fra København: En Vært, der broderligt spadserer med sin sønderjydske Gæst, eller med et Par Gæster, som bærer det hvide Armbind med Dannebrogsmærket.

Sønderjyderne kiggede sig alle Vegne interesserede omkring, „for det er jo første Gang, vi er paa Sjælland”.

 

“Sønderjyder ved Hostrups Mindesmærke i Hillerød” 17. marts 1919, efter “De Sønderjyske Dage i København”, 1919

 

Slottet imponerede dem allerede ved sin ydre Skønhed, og de blev længe staaende foran Granit-Mindesmærket for deres gamle Ven Digteren Hostrup, med de syngende Lærker, der stiger op over den modne Kornmark.

Kl. i 1½ samledes man i Slotsgaarden, hvor Musikkorpset modtog Selskabet med en rask Marsch, og hvor en Mængde af Byens Folk var mødt. Damerne rakte Sønderjyderne smaa Buketter af Vintergækker, omvuudet med røde Baand.

Jo mere Sønderjyderne havde set her i disse Dage, des mere tavse var de blevet, og des tydeligere har man af deres Udtryk kunnet læse, hvor tilfredse de var. Men den Dag paa Frederiksborg Slot fik de Tungebaandene rigtig løst og blev talende. De blev det i den Grad, at vi Københavnere, som har været der de hundrede Gange for at vise Gæster rundt, efterhaanden syntes, at Nationalmuseet næsten blev nyt for os, medens vi hørte paa dem. Om alt dette historiske vidste de Besked, grundigt, og paa en egen Maade, saa man gøs, hvis man kom til at begaa en Fejltagelse, naar man forklarede dem noget, og de saa rettede Fejlen.

— Vi kender det jo altsammen, men det bliver saa levende her, sagde de.

Foran Portræterne af Heltene fra 48 og 64 blev de længe staaende, og hvor der var et Maleri med Voldgrave og Fæstningsværker, gjorde de Sammenligninger mellem dem og de nutidige Skyttegrave, som de selv havde ligget i.

Redaktør Bernild ledede Forevisningen; og efter den, og efter at man inde i Slotskirken havde sunget „Der er et yndigt Land“ og hørt Fru Mengel-Thomsen oppe fra Orgelet synge „Kongernes Konge” og „Slesvig, vort elskede omstridte Land”, skulde man samles ovre i Hotel Leidersdorff. Det kneb med at faa Sønderjyderne derover. De blev staaende nede i Gaarden og talte om alt. hvad de havde set deroppe i Salene, og beundrede det store Springvand, som i Dagens Anledning sendte sine højeste Kaskader til Vejrs.

“Sønderjyder i Frederiksborg Slotsgaard” 17. marts 1919, “De Sønderjyske Dage i København”, 1919

Men omsider kom de da derover, hvor Kaffebordene ventede. Arrangementet var i al Beskedenhed. Partikulier Carstens holdt fra Scenen i Teatersalen en pæn Tale, hvori han sagde: — Har vi nu lært at sige Tak til Gud for, at vi har faaet det, vi har gaaet og sukket efter?
Fremtidig skal I ikke mere længes hjem, for nu er I hjemme. I skal sige: Nu vil vi kæmpe for Danmarks Sag. Og vi skal sige: Ingen Lunkenhed mere, men Enighed i Danmark. Nu sletter vi Aaen, nu er der kun eet Danmark. Haab paa Renhed og Lykke for det.

Grosserer Chr. Holm fra „Sønderjydsk Fond” her i København takkede Frederiksborg-Komitéen. Hillerød havde vist, at der var Hjerterum; for i Stedet for at beklage sig over Pladsmangel havde
Byens Borgere klaget over, at der ikke var kommet mange flere Sønderjyder — de, der ingen Gæster havde faaet i deres Hjem, følte sig forurettet.

Med Musikkorpset — det var i Ilden næsten uafbrudt — i Spidsen marscherede alle, Sønderjyder og Frederiksborgere, i sluttet Trop til
Banegaarden. Paa Tærskelen udbragte en Sønderjyde et „Leve Hillerød!” og saa begyndte Hurraraabene, der fortsattes paa alle Smaastationerne helt ind til Hovedstaden. Langs Banelinien, et ‘ godt Stykke udenfor Hillerød, stod Folk i Rækker og viftede med deres Lommetørklæder, saa de inde fra Toget lignede et hvidt Gærde. Og paa alle Perronerne, Birkerød, Holte osv., var Folk samlet og’ viftede med Flag og raabte Hurra, lykkelige over at faa et Glimt af de unge, blonde Landsmænd søndenfra, her i Forbifarten.

Paa Villa-Balkonerne mellem Stationerne, hvor Taget fløj hastigt forbi, stod Husets Damer flere Steder med mægtigt store Flagduge, som de holdt i de øverste Hjørner og lod bølge ud imod de forbidragende.

Nogle af Frederiksborg-Værterne fulgte med her til København; og ved Afskeden hørte vi en af dem sige til sin Sønderjyde: — Kom saa igen næste Aar, som De har lovet mig, og tag Konen med!

Der blev aabenbart knyttet varige Venskaber i disse sønderjydske Dage.

 

5 tanker om “17. marts 1919 – Sønderjydernes udflugt til Hillerød”

  1. Min farfar var blandt de mange aønderjyder der ankom til København. Har man nogen idé om de blev “tilbudt arbejde rundt om i Danmark? For min farfar endte i Odesherred som brugsuddeler
    Hans navn var Theodor Ottesen

  2. Hej Anne Nicolaisen !

    Der kunne være flere gode grunde til at en sønderjyde for 100 – 110 år siden, altså i tiden før, under og efter 1. verdenskrig, kom til København eller bosatte sig i Danmark uden for Sønderjylland.
    Generelt var det en tid, hvor mange vandrede fra land til by, og nogle udvandrede til USA og andre fjerne steder. Et tætmasket jernbanenet kunne få folk til tænke, om der kunne være bedre muligheder, der hvor banen førte hen.

    For sønderjyske mænd under krigen var Danmark også målet, når man deserterede fra tysk krigstjeneste eller flygtede for at undgå indkaldelse.

    Anne Nicolaisen, du skriver som om din farfar Theodor Ottesen var blandt de mange frigivne krigsfanger, som kom hjem til Sønderjylland med skib fra Frankrig og England til København eller andre danske havne.

    Ud fra Theodor Ottesens navn og oplysningen om Odsherred var det nemt (via MyHeritage.dk) at finde data om ham, og derefter at finde flere oplysninger.
    (Hørby på Tuse Næs ligger faktisk ikke i Odsherred, men i Tuse Herred).

    Theodor Ottesen var født 8. november 1894 i Rejsby Sogn, lige syd for den gamle grænse syd for Ribe. Folketælling 1925 oplyser bopæl i Uglerup, Hørby Sogn. Gift med Ellen Kristine, født 12. september 1903 i Skaverup, Nørre Asmindrup Sogn, som ligger lidt syd for Nykøbing Sjælland.
    (Skaverup ligger 5 km syd for Nykøbing). (Solvognen blev i 1902 fundet i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn).

    Kirkebog for Nørre Asmindrup Sogn, Kontraministerialbog, opslag 74:
    https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17117550#154305,25735998
    Ellen Kristine Laursen.
    Folketællinger 1911, 1916 og 1921: Bor i Nørre Asmindrup Sogn.

    Ellen Kristine døde 7. juni 1929. Se gravsten på Hørby kirkegård: https://arkiv.dk/vis/4157279
    Enkemand Theodor Ottesen blev i 1932 gift for 2. gang med Jenny Katrine Laursen, en søster til hans 1. kone Ellen Kristine.

    Tilbage til Theodor Ottesen og hans mulige ophold i København i 1919:

    Den tyske tabsliste, Verlustlisten 1. Weltkrieg, oplyser:
    Datum (listens dato) 1917-05-03: Ottesen Theodor, Reisby, Hadersleben, (født:) 8.11.94, leicht verwundet und vermisst (let såret og savnet).
    Datum 1917-07-20: Ottesen Theodor, Reisby, 8.11.94, bish. (= bisher = indtil nu) leicht verwundet und vermisst, in Gefgsch. (A.N.) [= i Gefangenschaft (= fangenskab) Andere Nation (= andet land / oplyst af et andet land)].

    Theodor Ottesen var fange i England og kom til Kjøbenhavn med skibet S/S Primula. Dette fremgår af et kartotekskort:
    https://cs.sa.dk/picture/view-values/274472?picture_series_id=1187&selectedTab=33&page=18

    Og så tilbage til dit spørgsmål, Anne Nicolaisen:
    De frigivne fanger fik en overvældende modtagelse i København og i de andre byer, skibene sejlede til. Jeg mener ikke, at de blev tilbudt arbejde. Man vidste, at de skulle hjem. (Og mon ikke de fleste af sønderjyderne ville have foretrukket at komme hurtigt og direkte hjem, fremfor at deltage i et par dages glædesfest efter skibets ankomst).

    Din farfar var 24 år, da han kom hjem. Det var almindeligt, at unge sønderjyder tog på højskole i Danmark / uden for Sønderjylland. Bl.a. fordi man ikke havde lært dansk i skolen i den tyske tid. Mit gæt er, at Theodor Ottesen kom på en højskole på Sjælland, måske Faarevejle Højskole eller Vallekilde højskole i Odsherred, og at han i den forbindelse mødte sin kommende kone Ellen Kristine.

    En anden mulighed kunne være, at familien Ottesen i Rejsby havde familie i København eller på Sjælland.
    Eller at T. Ottesen arbejdede i en brugs i Rejsby eller Hviding eller andetsteds i nærområdet, og at han der igennem blev opmærksom på ledige stillinger inden for brugsforenings-bevægelsen.

    Theodor Ottesen døde i 1971. Mindeord stod i Holbæk Amts Venstreblad 06-04-1971. Se https://arkiv.dk/vis/4254120
    Måske giver den nekrolog svaret ?

    Et billede af Ottesen: https://arkiv.dk/vis/3508981
    På denne side findes et link til flere sider: “Søg videre i Tuse Næs Lokalhistorisk Arkiv”. Fører bl.a. til ‘Reportage’: Jubilæum, Theodor Ottesen 25 år.

    Tuse Næs Lokalhistorisk Forening: http://tnlf.dk

    Med venlig hilsen fra Erik Sommer

  3. Mere om Theodor Ottesen, født 8. november 1894 i Rejsby Sogn:
    Jeg har nu fra ‘Tuse Næs Lokalhistorisk Forening’ modtaget skanninger af avisudklip:

    Mindeord i Holbæk Amts Venstreblad 6-04-1971. Se https://arkiv.dk/vis/4254120
    “Fhv. uddeler Theodor Ottesen, Uglerup, er død 76 år gammel.
    Han var født i Rejsby i Sønderjylland og fik sin handelsuddannelse i Brede ved Tønder. Da krigen kom i 1914, var han blandt de mange dansksindede, som måtte trække i den tyske uniform.
    Da krigsfangerne i 1919 blev frigivet, blev han som dansk hjemsendt over København. Inden tilfangetagelsen havde Ottesen været to år ved fronten, og han undgik ikke at blive såret.
    Siden 1919 havde han boet på Sjælland. Først var han kommis i Gislinge Brugsforening i halvandet år, hvorefter han blev uddeler i Hørby Brugsforening. Denne stilling bestred han dygtigt til 1965, og siden havde han boet i et hus, han lod opføre tæt ved sin gamle brugs.
    Ottesen var andelsmand og forstod sig på handel, så omsætningen i brugsen var stigende år for år.
    Trods de mange år på Sjælland havde Ottesen bevaret det sønderjyske sprog og det stille jyske lune, og med dette havde han vundet sig sjællandsk popularitet.
    Afdøde efterlader tre døtre og tre sønner.”

    (Gislinge ligger i Gislinge Sogn i Tuse Herred, som er syd for Odsherred. Gislinge er en stationsby ca. 12 kilometer vest for Holbæk. Byen ligger på banen Holbæk – Nykøbing Sjælland).

    Avisudklip, Holbæk Amts Venstreblad 27-09-1945. Se https://arkiv.dk/vis/4754148
    “Uddeler-Jubilæet i Hørby
    Mandag den 1. Oktober kan – som nævnt – Theodor Ottesen, Hørby, fejre 25 Aars Jubilæum som Uddeler i Hørby Brugsforening.
    Ottesen, der er Landmandssøn fra Rejsby i Sønderjylland, lærte dér til Købmandsfaget og bestyrede en Tid Forretningen for sin Principal, der var indkaldt som tysk Soldat under sidste Verdenskrig. Imidlertid blev han selv indkaldt og gjorde Krigen med i 4½ Aar, deraf 2 Aar i engelsk Fangenskab. I disse 4½ Aar døde Ottesens Moder, foruden at hans to brødre blev dræbt i Krigen. Alt dette maatte naturligt præge sin Mand. Men livet skal leves. Han søgte og fik Plads som Kommis i Gislinge Brugsforening, og på Anbefalinger herfra blev han blandt 3 Ansøgere udvalgt til Pladsen som Uddeler i Hørby.
    Det var en gammel, solid Forretning, Ottesen overtog. Ikke desto mindre steg Omsætningen ret hurtigt. Beboerne i Sognet satte Pris paa den Ordenssans og det praktiske Greb paa tingene, der for Ottesen var en Selvfølge. … i 1937 byggedes ny Brugsforening, … Ottesen har efterhaanden vundet sig en solid Vennekreds i Sognet. De senere Aars Vanskeligheder paa Fordelingsomraadet har sat Ottesens Retfærdighedsfølelse paa en haard Prøve, men han har forstaaet at lægge det hele til rette saaledes, at der dog blev noget til alle. Og ikke mindst dette vil Beboerne sige ham tak for, naar de paa Jubilæumsdagen fester for ham i Hørby Forsamlingshus.”

    (Om de to brødre som blev dræbt i Krigen: Se nedenfor).

    Avisudklip, Holbæk Amts Venstreblad 27-09-1960. Se https://arkiv.dk/vis/4907982
    “40 aar ved Hørby Brugsforening
    Lørdag den 1. Oktober har uddeler Theodor Ottesen staaet for ledelsen af Hørby Brugsforening i 40 aar.
    … og da krigsfangerne i 1919 blev frigivet, blev han som dansksindet hjemsendt over København og blev på Sjælland, hvor han fik plads som kommis i Gislinge Brugsforening. …
    … Ottesen har en fast vilje og er stejl af natur; dog gaar hans temperament mest over i det stille jyske lune, og takket være det har han bevaret populariteten selv gennem rationaliseringstider.”

    (“blev på Sjælland” skal nok ikke tages helt bogstaveligt. Han har vel også været hjemme hos familien i Rejsby).

    – – –
    Theodors forældre var kaadner Jens Madsen Ottesen og Anne Marie, født Andersen.
    Theodor var bror til:
    Anders Bertelsen Ottesen, født 15/01-1891 i Rejsby, se
    https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-o/anders-bertelsen-ottesen-1891-1917/
    Otto Hansen Ottesen, født 03/02-1893 i Rejsby, se
    https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-o/ottesen-otto-hansen-1893-1916/

    Der var 3 søstre: Mette Marie, Johanne og Anne Marie, født i årene 1882 – 1896. Iht. MyHeritage.dk

    Søgning på internettet kan give lidt overraskende resultater. Her er et eksempel fra 2003:
    https://groups.google.com/g/dk.videnskab.historie.genealogi/c/N9ppC1bxqh0
    Ellen Rasmussen skriver: “Min forbindelse til de faldne er, at både min farfar og to af hans brødre deltog i krigen på tysk side, idet de var tyske statsborgere, født i gammelt dansk land – Rejsby.
    Min farfar overlevede; men hans to brødre faldt. De står begge på mindemuren – Anders og Otto Ottesen, og deres dødsdatoer står på en mindetavle i Døstrup kirke.”
    (Nævnte mindemur er i Marselisborg Mindepark).
    “Felthamlejren i England var et af de steder, hvor krigsfangerne blev bragt til. Om det var den lejr, min farfar var i efter at være blevet såret ved Verdun, ved jeg ikke endnu; men en af de få ting, han har fortalt om den frygtelige oplevelse, krigen var, at han troede, han var død og vågnet op i paradis, da han første gang registrerede fornemmelsen af mæthed, rene klæder og venlige, smilende sygeplejersker.”

    – – –
    Jeg har oprettet en Google Gruppe med navnet StoreKrig_Erik. Hvis nogen vil i kontakt med mig i forbindelse med mine kommentarer her på DenStoreKrig1914-1918.dk, kan man skrive til storekrig_erik_s@googlegroups.com

    1. Til Erik Sommer.

      Tak for dine kommentarer ang. Thomas Ottesen og Jes Conradsen.

      Jeg opretter en personside for Thomas Ottesen og tilføjer dine oplysninger til Jes Conradsens personside i løbet af denne eller næste uge.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *