Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.
Fjelstrup d. 17.maj 16
…Tænk dig, alle russere er virkelig taget fra os her i Fjelstrup, vi ser dem nok ikke mere. Der er almindelig sorg og ærgrelse over det. Somme steder er de da meget forlegne for karle nu, som nu hos Jes Hansens, nu har Andreas det helt selv, og gården ligger i ruiner. De fleste mener, at der er gjort ondt for dem, de har haft det for godt her. Nu skal de nok tage uret fra Daniel. Jeg er vis på, at han er meget ked af at komme væk. Stakkels fyr, han var en god tro sjæl…
Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.