14. september 1918. Desertøren A.P. Andersen skræmmer livet af en ældre dame

A.P. Andersen gjorde krigstjeneste ved Ballonzug 33. Observationsballonerne blev brugt til at lede den tyske artilleribeskydning. Den 1. september 1918 tog han hjem til Sønderjylland på orlov – fast besluttet på at desertere. Han gik over grænsen ved midnatstid den 13. september 1918 – og befandt sig nu i Danmark.

Jeg gik så nordpå, ind på Landevejen, forbi Frederikshøj Kro og mod Taps. Her traf jeg en af vore blå Grænsegendarmer. Vi fik en meget hyggelig Sludder, og han sagde, at det simplificerede det hele, at jeg kom i civil.

I Taps kom jeg forbi Bageren. Klokken var nok henimod eet. Han var i fuldt Sving med den næste Dags Bagværk. Nej, hvor det lugtede livsaligt af friskbagt Rugbrød, Franskbrød, Rundstykker … Jeg måtte ind til ham. Formedelst en Krone fik jeg Lov til at spise så meget, jeg kunde overkomme, og det var ikke Småting. Hvor mange Bunde med Sveske-Mos og Flødeskum der gled ned, ved jeg ikke, men det var i hvert Fald for adskillige Kroner.

Så gik jeg videre ad Vonsild til. I Vonsild havde jeg en Del Familie, og jeg besluttede at beære ”Maren”, som var Dameskrædderinde, med mit natlige Besøg. Hun boede i en lille Villa, hun selv ejede, på 1ste Sal. Klokken var efterhånden blevet tre. Jeg ringede på og blev ved med at ringe, men der gaves intet Livstegn. Ih — hvor hun sover hårdt! tænkte jeg. — Der må skrappere Midler til.

Så begyndte jeg at kaste Småsten op på Ruderne på 1ste Sal og råbte: — Maren! Maren! — Et Kvarters Tid gik der vel. Stadig intet Livstegn. Så gik jeg hen til hendes Forældre, klatrede op på Naboens Halvtag og bankede på Vinduerne i Gavlen.

Her var jeg mere heldig, og Glæden og Overraskelsen ved at se mig naturligvis stor. Dagen efter viste det sig, at Maren slet ikke havde været hjemme den Nat, og at hun slet ikke mere boede på 1ste Sal. Men en ældre Dame, der havde fået hendes Lejlighed, havde jeg kyst fra Vid og Sans. Hun havde bedt til Vorherre, at hvis denne Voldsmand nu brød ind, måtte han gerne tage alt, bare han vilde skåne hendes Liv. —

Ja, sådan kan man komme af Sted.

DSK-årbøger 1955

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *