12. august 1918. K. Tastesen i desperat løb mod den danske grænse: “Pludselig fløjtede tre kugler forbi mig.”

Füsilier K. Tastesen gjorde krigstjeneste i Infanteriregiment 59, der i foråret 1918 gik til Vestfronten. I slutningen af juli fik han orlov – og besluttede at flygte til Danmark. Efter at have gået mange kilometer har han nu ligget ved Skodborg i flere dage og ventet på en chance til at krydse grænsen.

Nu var jeg saa udmattet, at jeg faldt i en dyb Søvn, som jeg ikke vaagnede af før Tirsdag Eftermiddag Kl. 5.

Jeg listede mig hen til Udkanten af Skoven og kiggede ud. Der var kun halvt saa mange Vagtposter som om Natten. Han, der skulde staa lige ud for mig, var gaaet hen og tale med en anden, saa der var omtrent 200 Meter imellem dem.

Med eet havde jeg fattet min Beslutning. Jeg havde en Pakke Tøj med mig, den bandt jeg fast til det ene Ben og kravlede i Zig-Zag for at de ikke kunde se Gangen i Kornet, hen imod Vejen.

Da jeg kom tæt til Vejen, blev Kornet mindre, saa at det ikke kunde skjule mig. Jeg kiggede efter Vagterne; de stod endnu i samme Stilling med Bøsserne over Nakken. Jeg løsnede Pakken fra Benet og tog den under Armen og med et Par Spring var jeg oppe paa Vejen.

Vagten havde endnu ikke opdaget mig, og jeg løb, som gjaldt det mere end Livet.

Der var Roer paa venstre Side og Korn paa den anden. Pludselig fløjtede tre Kugler forbi mig. Jeg kastede mig ind i Kornet og holdt Udkig, om de vilde prøve paa at fange mig. De blev imidlertid staaende og kiggede efter det Sted, hvor jeg var falden. Jeg pustede lidt ud, der var endnu kun højst 120 Meter til Grænsen.

Med et Spring var jeg oppe igen og løb ligesom en Hare efter Maalet. Jeg naaede Grøften, der udgjorde Skellet mellem Sønderjylland og Danmark og kastede mig paa Siden ned i den, den var halvt fuld af Vand.

Jeg kiggede op, for jeg var ikke rigtig klar over, om det virkelig var Grænsen.

Jeg saa nogle Høstfolk paa den anden Side, og nu var jeg klar over, at jeg var i Danmark. Jeg fik mig samlet op af Grøften og vinkede Farvel til Tyskerne.

Danskerne vinkede mig glad i Møde, og nu var jeg i Frihedens Land!

K. Tastesen: En sønderjydes oplevelser under Verdenskrigen (u.å.)

En tanke om “12. august 1918. K. Tastesen i desperat løb mod den danske grænse: “Pludselig fløjtede tre kugler forbi mig.””

  1. Kristian / Christian Tastesen har endnu ikke sin egen side her på bloggen ‘StoreKrig’.
    (Der er lidt forvirring om fornavnet skrives med K eller Ch. Kirkebogens dåbs-registrering siger Christian).

    Men mon ikke Ketel Christian Tastesen på siden
    https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-t/tastesen-ketel-christian-1891-1917/
    var en bror ?
    (Her forstår jeg dog ikke linket til: K. Tastesen på Østfronten: “Vi marcherede 40-50 km om dagen”).

    Mon ikke også Karsten Tastesen, nævnt på
    https://denstorekrig1914-1918.dk/4-april-1915-karsten-tastesen-saaret-ved-moulin-sous-touvent/
    var en bror ?

    – – –
    Nu hvor K. Tastesen er flygtet over grænsen, hører vi nok ikke mere til ham her i ‘nyhederne’, men hans videre liv er faktisk også interessant.

    Dog først lige data om hans fødsel: “Christian Tastesen blev født i en søskendeflok på 13 den 23/5 1893 i Løjt Kirkeby”.
    (Løjt Sogn, Kontraministerialbog: 1867 F – 1896 F. Side 152. Løbenr. 34: Christian Tastesen, født 22. maj 1893, døbt 18. juni).
    (Jeg kan ikke lige forklare, om 22. eller 23. maj er rigtig dato).

    I hans bog står forfatteren som K. Tastesen. På side 5 skriver han: “.. fik vi vore fulde Adresser at vide. Den var for mit Vedkommende: Fyselér Kristian Tastesen, 9. Korporalskab, 1. Komp., Fyselérregimentet, Köniken 86, Flensborg, 1. Btl.”
    Det er eneste sted i bogen, hvor fornavnet er skrevet fuldt ud.
    (Köniken 86 er dog fejlskrevet. Der skal stå Königin 86).

    Bogen udkom i 1923 og blev trykt i 49.000 eksemplarer !

    For 1½ år siden, februar 2017, fandt jeg oplysninger om Chr. Tastesen på internettet. Det var i et kirkeblad, 2016 nr. 1, gengivet på vorbassekirke.dk. Men dette domæne findes ikke mere. (Vorbasse og Skjoldbjerg kirker er nu fælles om skjoldbjergkirke.dk). Jeg kopierede dengang en lille del af teksten:

    “Johannes far og mor hed Christian og Agnes Tastesen. De var født i henholdsvis 1893 og 1891; begge var de sønderjyder, og som sådan havde Christian ligesom andre unge sønderjyder måttet deltage som tysk soldat i verdenskrigen 1914-18. Christian var med i alle krigsårene, og skønt han blev såret flere gange, kom han levende hjem igen. Det var der desværre mere end 5000 andre sønderjyder, der ikke gjorde. Han slap dog ikke helt uskadt gennem krigsrædslerne. Han var blevet skadet så meget, at han resten af livet fik en lille krigsskadeserstatning fra den tyske stat.

    Efter krigen skrev Christian en lille bog om sin krigsdeltagelse. Den cyklede han rundt i landet og solgte, og det var bl.a. for de penge, han fik ind ved salget, at han kunne købe den ejendom, Bækkevej 21, på Sønderhede, som blev familiens hjem i 17 år.”

    – – –
    Heldigvis har Vorbasse Lokalhistoriske Arkiv på
    http://vorbasse.dk/nyhed/vis/hvad-mon-de-laver-i-lokalhistorisk-arkiv.html
    stadig en tekst fra 28-02-2016 tilgængelig:

    “I kirkebladet er der i år artikler om familien Tastesen og deres liv på Sønderhede i 1920’erne og 30’erne. Artiklerne skrives artiklerne på baggrund af et stort og flot håndskrevet materiale, der er afleveret til arkivet. Allerede i september 2015 var der en artikel i JydskeVestkysten om Kristian Tastesen. Den kan også læses på lokalhistorisk arkivs side her.”

    Linket går til:
    http://vorbasse.dk/fileadmin/filer/sider/lokalhistorisk/160228_Indslag_om_Christian_Tastesen__til_Jyske_Vestkysten__september_2015.pdf

    Der står bl.a.:
    “De mange oplevelser med krigens gru efterlod Christian med uro i sjælen, flossede nerver og natlige mareridt. I den forfatning gik han på valsen rundt i Jylland og tjente penge som løs daglejer på gårdene.

    I foråret 1919 kom han til Vorbasse og boede en tid i familien Jungdals pensionat i Højmose, mens han arbejdede i mosen. I maj hentede han sin kone Agnes til Højmose, hvor hun hjalp til i pensionatet. Da mosearbejdet sluttede i efteråret, flyttede de til Harte ved Kolding, hvor Christian fik arbejde ved højspændingskanalen.

    I februar 1920 var Christian til afstemning om Sønderjylland, og imens fødte Agnes deres første barn, Peter.

    I 1922 var Christian til undersøgelse på Sønderborg sygehus med henblik på krigsskadeserstatning. Lægen fortalte ham, at han på grund af sine krigsskader ikke ville blive gammel – kun ca. 40 år. Det var et hårdt budskab for det unge par, men Christian modtog derefter løbende krigsskadeserstatning. (Christian døde dog først som 83-årig).

    På denne tid arbejdede Christian ved vejvæsenet i Christiansfeld. Det var her han skrev erindringsbogen FIRE AAR I VERDENSKRIGEN – En sønderjydsk Soldats Oplevelser.

    I 1923 blev bogen godkendt til udgivelse i Danmark, og så begyndte det slidsomme arbejde med at få den solgt. Gennem syv vintre cyklede Christian Jylland tyndt for at sælge bogen, alt imens Agnes måtte klare sig selv og børnene. Bogen blev trykt i 49.000 eksemplarer fordelt på 13 oplag. Det må have været en bestseller. Prisen var 1 kr.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *