11. november 1918. Løjtnanten står med uret i hånden: “Nu er der våbenstilstand!”

Paul Hedegaard (født 1899) gjorde krigstjeneste ved en MG-deling ved IR86.

11. november: For spænding havde jeg næsten ikke kunnet sove,  sådan ventede jeg på den lykkeligste dag i mit liv,

Jeg måtte atter hen og se ud af døren, og der blev jeg vidne til det kærligste gensyn mellem en mor og hendes søn. Fra en sidegade kommer en mor skubbende en kærre læsset med dyner og husgeråd,

En ung soldat, løsladt krigsfange, skråner fra den anden side over torvet. De får øje på hinanden, og med glædestårer strømmende ned over kinderne omfavner de hinanden, mens kærren går forover spredende sengetøj og redskaber ud over brostenene.

Vi venter på vor løjtnant, der vil komme, da vi jo skal afløse det andet MG. Og ganske rigtig: Et kvarter i elleve – den 11. november 1918 – står han hos os med uret i hånden og forkynder: »Nu er der våbenstilstand«, Det blev ikke til afløsning.

Han går gennem stuen, vender sig om, ser på mig og smiler, går så, idet han lukker døren efter sig.

Jeg måtte hen og se, hvad der foregik udenfor. For en halv time siden var torvepladsen mennesketom, nu derimod myldrer de frem, alle de mange, dansende og syngende og med hinanden om halsen. –

Samme dags eftermiddag meddelte regimentschefen, at kejseren havde abdiceret og var flygtet til Holland; der gik en mumlen gennem rækkerne.

Det meddeltes os endvidere, at jernbanerne måtte forbeholdes til transport af syge og sårede, så vi måtte belave os på at »spadsere« hjem, og jeg kom ud på den længste vandring, jeg nogensinde har været på.

DSK-årbøger, 1969

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *