11. juli 1920. Kongeskibet kommer!

Københavns borgmester Ernst Kaper deltog i festen på Dybbøl den 11. juli 1920. Han har berettet om dagens forløb.

Den danske Stat havde foruden sine egne højeste Embedsmænd ogsaa indbudt Københavns Borgmestre til Genforeningsfesten paa Dybbøl som Tak for Stadens Gæstfrihed mod Hold paa Hold af hjemvendende Krigsfanger. Efter den foregaaende Dags glade og begivenhedsrige Kørsel i et Særtog, som ogsaa havde tjent os Gæster som Nattekvarter, tog vi med Lykkens aabne Sind Del i det store Folkestævne paa Dybbøl Banke.

Over Pontonbroen, der dengang endnu forbandt Fastlandet med Als, Sundeved med Sønderborg, som den gjorde det i 1864, da vore Soldater under Belejring og Brand maatte over den i Kugleregn for at naa fra Byen til Skanserne, gik vi over til Kajpladserne paa Alssiden. Pontonbroen var pyntet med lange Rækker af Dannebrogsguirlander og Gran, og Byens hyggelige og fornøjelige smaa Huse, som endnu for en Del paa gammelslesvigsk Vis vender Gavlen mod Gaden, blegnede og rødmede under en Styrtsø af Flag, saa mange som jeg aldrig har set sammen i mit Liv.

Højt, højt oppe paa den mægtige tyske Marinekaserne blafrede nok saa kækt og veltilfreds et lille Splitflag for den raske Vind: “Her er jeg ogsaa!” kvidrede Flaget. —

Jeg var saa heldig at blive bedt om Bord paa Ministrenes Skib “Ægir”, der allerede laa ved Kajen, og der sad jeg i de følgende Timer paa Dækket og saa Festdagen folde sig ud.

Først vrimlede Gader og Bolværk af festklædte Mennesker fra By og Land, saa fyldtes Vinduerne, saa Plankeværker og Tagene paa Skure og Lysthuse, og tilsidst hang der tæt med Drenge paa Tagrygningene.

De høje grønne Skrænter, der baade paa Als- og Sundeved-Siden falder brat ned mod det smalle Sund, fyldtes med store Klynger af Mennesker; tilsidst var de dækkede fra Fod til Isse med Tusinder og atter Tusinder, som til Fods, i Vogn og Bil var kommet dertil, i mængdevis uden Husly om Natten. Lystjagt paa Lystjagt laa allerede paa Alssund eller kom strygende ind for fulde Sejl, og Dampskib paa Dampskib, fyldte til Randen med Mennesker og Fædrelandssange, kom glidende ind nordfra og sydfra, fra Haderslev, Aabenraa og Kolding, fra Fyen og fra Flensborg, hilste med Viften og Hurra og Sang fra Bakker, Skrænter og Huse.

Rigsdagsmændenes store Damper, der kom lige fra København, gik ind gennem den udsvingede Pontonbro og fik fin Modtagelse med Byraadsmedlemmer og Tale.

Nu maa Kongen da snart komme! Det trækker op med Honoratiores i høje Hatte og med Officerer i Galla og Fjerbuske; Garden med Bjørneskindshuerne, Studenterskytter og Spejderdrenge stiller op til Parade.

Nu, nu er han der! Hvor lige nord for Havnen det smalle Sund — saa dybt, at de største Krigsskibe kan gaa igennem — svinger i en brat Kurve, smutter tre smaa Torpedobaade omkring Pynten, og bag Skrænterne kommer der Master til Syne; Krigsskibene “Gejser” og “Heimdal” fyrer Kongesalutten, og gennem Krudtrøgen styrer Kongeskibet, kridende hvidt i Solen, ind i Sundet, hen til Kajen, med Kongen ragende i Vejret paa Hjulkassen, hilst med jublende Raab og viftende Lommetørklæder fra hver Bakke, hver Skrænt, hvert Hus!

Saa Tale og Svar, Honnørmarch og Parade — Kongen gaar kun med Besvær ned langs Fronten — og endelig Kørsel gennem Byen under Trængsel og Jubel.

Fra: Nicolai Svendsen og Svend Thorsen: “10. februar.” København, 1939.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *