Tag-arkiv: tiggeri

28. juli 1917 – Ribe Stiftstidende: tiggeri i landsbyerne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Mens der sultes

Landsbyerne i Nordslesvig hjemsøges ikke saa sjældent af kvinder og børn, som beder om fødevarer, og mange af dem fortæller, at de kommer fra Flensborg. I den sidste tid er det ifølge Flensborg Avis ogsaa forekommet, at et kvindfolk, som har tigget i byerne paa vestkysten og fortalt at være fra Flensborg, i virkeligheden er hjemhørende i en landsby paa vestkysten; maaske mener hun, at folk har mere medlidenhed med hende, naar hun fortæller at være fra en større by.