Tag-arkiv: nedskudte fly

23. april 1918: “Jeg bemærkede uhyre mange nedskudte flyvemaskiner af alle nationaliteter” – Frederik Tychsen gang gennem byen Nesle

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Fra starten af marts 1918 var batteriet indlogeret i en lille fransk by ved navn La Vallee Mulatre. Efter en længere indlæggelse på lazarettet med difteritis, var han nu igen på vej mod fronten.

Det var den 23. april 1918. Så længe solen skinnede, var det dejligt, men om natten var det køligt. Vi kravlede op på toget og omsider satte det sig i bevægelse. Det kørte ganske langsomt, for banelegemet var lige blevet gjort i stand; det blev aften, og der var meget koldt. Dertil kom, at jeg havde solgt min overfrakke for at skaffe penge til levnedsmidler, og jeg sad i et hjørne af vognen og frøs.

Efter nogle timers kørsel standsede toget uden for Ham. Det fløjtede og fløjtede, men der var ingen indkørsel. Da jeg frøs ganske voldsomt, gik jeg hen til lokomotivet og bad om at få lov til at komme ind i maskinen for at få mig varmet. Men det kunne imidlertid ikke lade gøre.

Lokomotivføreren var en flink mand, han gav mig lov til at sætte mig op på det brede trinbræt ved siden af kedelen. Jeg kravlede op på maskinen i læsiden, og brættet var så bredt, at jeg mageligt kunne ligge på det.

Her var varmt og dejligt. Jeg faldt i søvn, og da jeg vågnede kørte maskinen i fuld fart, det vil sige så hurtigt, som det kunne tillades på strækningen mellem Ham og Nesle. Da jeg vågnede blev jeg noget forbavset over, at jeg kunne sove under slige forhold, men det gik udmærket.

Jeg blev liggende, til vi nåede Nesle. Her holdt toget uden for stationen, og jeg kravlede ned fra mit varme leje; men ak og ve, da jeg fik set efter, var jeg helt oversmurt med olie på den ene side og på ryggen. Denne olie stammede fra pumpen lige over mit leje. Hver gang pumpen arbejdede, sprøjtede der nogen olie nedefter, og den ramte mig. Det blev en stor mørk olieplet på min frakke, men det var der ikke noget at gøre ved.

Toget gik ikke længere end til Nesle. Vi måtte nu se at finde vor afdeling. Jeg gik igennem Nesle og bemærkede uhyre mange nedskudte flyvemaskiner af alle nationaliteter, de var opkørte på en stor mark. Jeg fik at vide, at vor divisionsstab var kommet til byen, og der skulle jeg så fa den nøjagtige besked om, hvor vort batteri lå i øjeblikket.

Jeg fandt også divisionsstaben straks om morgenen. Den var ved at indrette sig i en større bygning der i byen. Jeg kunne dog ikke f. besked med det samme, da de endnu ikke havde pakket ud. Jeg skulle gå og komme om en time igen. Jeg lagde mig i græsset på en agermark et lille stykke derfra.

Jeg faldt i søvn og vågnede først hen på eftermiddagen ved 3 tiden. Jeg regnede ud, at jeg havde sovet i 5 timer. Jeg gik til staben og fik besked på, at vi lå i en skov ved Herly. Men jeg gik først helt nedtil Gruny, noget af vejen kørte jeg med en bil. Jeg kunne imidlertid ikke komme på det rigtige spor og besluttede derfor at prøve på at finde en soveplads for natten, det havde nemlig begyndt at regne.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

 

21. april 1918: Asmus Andresen – Ilddåben

Asmus Andresen af årgang 1899 modtog sin indkaldelse i december 1917. I april 1918, efter flere måneders uddannelsesophold ved artilleriet, var han igen ved fronten.

Kl. 6 kom der Bud, at det Mandskab, der var kommen Dagen før, skulde lave sig færdig til at gaa i Ildstilling. Det ældre Mandskab sagde, at vi skulde ilddøbes, hvilket just ikke var opmuntrende. Saa gik vi til Køkkenet for at faa Mad for denne Dag.

Vi fik udleveret 70 gr. Brød, en Spiseskefuld Smør, 2 Cigarer, 4 Cigaretter og en Liter Rom. Da jeg hverken ryger eller drikker, solgte jeg mine Rygevarer og Rommen for et Stykke Brød. De fleste drak deres Rom med det samme for at blive mere modige.

Vi var 16 Mand, der skulde i Udstilling. Vore Tornystre og Karabiner blev læsset paa en Vogn, som 10 Mand kunde køre med, Resten skulde gaa bagefter.

Jeg foretrak at gaa bagefter for at være mere frit stillet, hvis en Granat skulde falde i Nærheden af os. Vi passerede tværs over Marker, som var oversaaet med Granathuller. Efter 2 Timers Marsch kom vi igennem en fuldstændig ødelagt By, Warneton, men kom ogsaa nærmere og nærmere til Ildlinien, enkelte Granater slog ned i Jorden med et vældigt Brag, men for det meste 4-500 Meter fra os.

Mandskabet paa Vognen begyndte nu at kravle ned, da de saa, at Granaterne efterhaanden blev mere nærgaaende. Jeg var nu træt og maatte se at komme op i Vognen. Vi naaede allesammen hen til Pløksteder-Skov. Derfra skulde vi gaa til Fods for at skaane Hestene saa meget som muligt.

Da vi havde faaet fat paa vore Tornystre og Karabiner, kom der en fransk Flyvemaskine over os. Der blev befalet, at vi skulde staa stille, for at Flyveren ikke saa let kunde opdage os.

Pludselig blev der aabnet en frygtelig Ild mod Flyveren; der faldt over 1000 Skud fra Afværgekanonerne og Maskingeværerne, saa mange Skud havde vi ikke tidligere hørt paa en Gang, og vi vidste heller ikke, om det var Franskmænd eller Tyskere der skød; det knitrede og bragede til alle Sider, men vi kunde hverken se Kanoner eller Maskingeværer. Alt var tildækket, for at Flyveren intet skulde se.

Det er jo let forstaaeligt, hvordan vi 18-aarige Soldater, som ikke havde været med før, var til mode, og jeg tør paastaa, at Bukserne rystede paa os allesammen, men vi blev ellers senere vant til et saadant Liv.

Da vi havde faaet Tornystret paa Nakken, gik vi videre, og efter en halv Times Marsch naaede vi til en Bakke, som Tyskerne kaldte Nachtigal Høhe; her stod vort Batteri. Kanonerne stod nedenfor Bakken, som vi skød over efter Franskmændene. Her var det let at se, at det var gaaet haardt til.

For 8 Dage siden havde Egnen været besat af Englænderne. Jorden var gennemrodet at Granater; der laa mange døde Mennesker og Heste. Vi var inderlig bedrøvede og meget bevægede ved at se paa de dødes gruelige Saar; vi vidste jo ikke, hvorlænge det vilde vare, før vi laa ligeledes med sønderrevne Lemmer.

Saadanne Tanker fik vi ikke lang Tid til at beskæftige os med, thi nu var vi naaet helt hen til Batteriet, hvor vi blev modtaget med glade Udraab af Kammeraterne, som vi skulde afløse. De fortalte, at Flyveren, vi havde set, havde kastet 2 Bomber ned til dem, derfor vidste de, at Stillingen var opdaget, og at vi kunde vente stærk Beskydning samme Dag. Vi blev straks fordelt til Kanonerne.

Jeg kom til 2. Skyts. Vore Tornystre pakkede vi ned i et Hul, der var gravet ind i Bakken; der skulde vi ogsaa sove, men vi maatte straks have fat paa Kanonerne. Vi havde aldrig før set den Slags Kanoner, som vi nu skulde skyde med, hvorfor vi først fik en Forklaring om, hvorledes vi skulde lade dem.

Saa begyndte vi at slæbe Granater hen; det var intet let Arbejde, thi hver Granat vejede 260 Pd., de laa i smaa Dynger, 4-50 Meter fra Kanonerne. Vi var 10 Mand ved hver Kanon, en skulde rette Kanonen ind, en skulde pakke Granater ud, 4 skulde slæbe disse hen til Kanonen, en Mand skulde slæbe Krudt, en skyde Kanonen af, og en Mand stod som Reserve. Vi kunde skyde 120 Skud i Timen. Kl. 1 kom Køkkenvognen med Mad til os, som vi spiste med god Appetit.

Da Klokken blev 2 begyndte vi at grave os en Dækning tæt ved Kanonen. Materialet hertil hentede vi i en lille Skov, som var bag vort Batteri. I denne Skov, laa et Batteri, som Englænderne ikke havde faaet med sig, saa det var tydeligt, at Englænderne havde holdt ud til det sidste Øjeblik.

Ved en af Kanonerne laa der 5 døde Englændere, 2 laa med hver sin Granat i Armen, og en med Aftrækkersnoren i Haanden. Ved en anden Kanon laa der 2 døde, den ene sad oprejst med sine Strømper i Haanden, den anden laa foran ham med Forbindssager i Haanden og har vel sagtens været i Færd med at forbinde sin saarede Kammerat.

Kanonerne havde de ødelagt, før de overlod dem til Tyskerne. Bag dette Batteri fandtes en engelsk Skyttegrav, ogsaa der laa mange døde, nogle af dem laa endnu med Geværet i Skydestilling. I disse Skyttegrave fandt vi meget Kød, Konserves, Kiks og Ost, saa vi forstod, at de havde haft Overflod af Spisevarer. Vi ragede i timevis i disse Skyttegrave for at finde noget spiseligt. Der fandtes mange halvfordævede Kødkonserves, som dog blev spist med god Appetit, men foranledigede mange daarlige Maver.

Saaledes gik den første Dag ved Fronten.

Andresen, Asmus: Noget af, hvad jeg oplevede som tysk Soldat under Verdenskrigen (1921). (KB).