Tag-arkiv: Inger

7.juni 1916. Ikke andet end storhed og pral i de tyske aviser. Brev fra Jørgen til Inger

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Slesvig d. 7.6.1916.

Mange tak for brevet. Du må imidlertid ikke vente mig hjem i pinsen, for jeg kan ikke få orlov. I formiddag var jeg hos lægen, som giver orlov fra lazaretterne, men han sagde, at det kunne aldeles ikke lade sig gøre…

Du må godt sende mig avisen hver dag, kære Inger, for det er så rart at have lidt at læse. Jeg har så meget tid, og de tyske aviser bliver man snart ked af at kigge i, for det er ikke andet end pral og storhed. Nu har de da fået noget skrive om, først om søslaget og nu om Lord Kitchener, som druknede med hele sin stab. Det er nedslående, som ulykkerne rammer englænderne. Hvad skal det da blive til? Det ser ud til, at russerne er ved at blive vågne, men det ender vel med, at der slås en hel del folk ihjel, og så er vi lige vidt endda. I morges Kl 4x/2 gik der en transport her fra Slesvig. Vi kunne ligge og høre musikken spille, da de fulgte dem til banegården. Jeg var glad ved at jeg ikke var med i flokken…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

2.juni 1916. Der flages i anledning af stor sejr over englænderne. Brev fra Jørgen til Inger

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Slesvig d. 2.6.1916.

Min kære Inger!

…I dag er der kommet en soldat fra Husum, han er fra 3. komp., men jeg kender ham slet ikke. Han fortalte, at i går, Kristi Himmelfartsdag, var transporten gået bort, så nu er Svensson altså undervejs til fronten. Det er sørgeligt både for ham og hans hustru. Deres børn er jo ikke så store endnu, at de har forstand derpå, og det er jo også godt. Der skal inddeles en ny transport, så det er ikke godt at vide om de er i Husum, når jeg kommer der. Jeg har ingen lyst til at komme til Husum, for man ved ikke, hvad der står for, men vi vil håbe, at jeg først får orlov.

I dag flages der stærkt i byen, og der blev ringet fra slottet i anledning af den store sejr, vi har haft over englænderne i Vesterhavet…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

20.maj 1916. Det har stadig sløje udsigter med russisk arbejdskraft til gårdene i Fjelstrup. Brev fra Inger til Jørgen

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, lørdag d. 20 maj

…Jens Friis var lige, da posten kom, så fik han med det samme at vide, hvordan det stod til i Husum. Han passede køerne i dag, og så gik han herned ind imellem flytningerne. De savner Johan meget, da de holdt så meget af ham. Jens syntes, jeg kunne godt prøve at gå ud på »Gefangenkommando«et, og spørge om vi ikke kunne få Daniel igen. Måske gik det lettere her, hvor manden er indkaldt. Han mente ikke, han kunne få deres russer igen. – Mor og jeg var jo så til Felt i går, jeg var inde hos Thuesens lidt, det var helt rart at tale med dem, og jeg skulle hilse fra dem. Det er strengt arbejde der på værftet; men hellere det end i Husum, sagde Thuesen alligevel. Hans orlov er udløbet den 28 maj. Det værste var næsten at få noget at spise i Kiel. Så man kan forstå, det er ens over det hele. Der stod noget i »Natt.« om at v. Bylow skulle løse den nuværende udenrigsminister af. Jeg blev helt glad ved at læse det, for man kunne tænke sig, at han skulle være med til at slutte fred. Han er da nok den betydeligste mand, tyskerne har. Jeg ved ikke, hvordan det kan være; men de fleste har på fornemmelsen, at freden nærmer sig. Blot vi nu ikke må blive skuffede…

Avisen Modersmålet skrev således om tilbagetrækningen af russiske krigsfanger fra Fjelstrup

Modersmålet, den 20. maj 1916

For hvem der har russerfanger (…) I et bilag sender inspektionen [for krigsfangelejren i Altona] en beretning om den sidste flugt af fanger fra Fjelstrup med den meddelelse, at 24. Bataillon herfra har fået anvisning til at trække alle for tiden endnu i Fjelstrup kommune værende fanger tilbage. Af hensyn til, at arbejdsgiverne ikke har forstået at forhindre fangernes søndags-sammenkomster, er denne forholdsregel blevet nødvendig.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.