Tag-arkiv: Det nordslesvigske spørgsmål

Aviser

2. december 1918 – Hejmdal: For dem har det kun været et interessant skuespil

Skriv en kommentar

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Det nordslesvigske Spørgsmaal


En Tilkendegivelse fra Regeringen i Slesvig

Under Overskriften “En Advarsel og en Formaning” offentliggøres i “Kieler Zeitung” følgende:
“Til Befolkningen!
Der er stadig falske Rygter i Omløb om Nordslesvigs Skæbe. I det jeg advarer imod at skænke disse Rygter Tiltro, meddeler jeg følgende til Oplysning:

Rigsregeringen har anerkendt Wilsons 14 Punkter og dermed ogsaa Nationernes Ret til Selvbestemmelse. Deraf følger, at Regeringen ogsaa vil til tilstede Danskerne den af dem ønskede Afstemning. Vedrørende Grænselinjen for denne Afstemning er der endnu intet fastsat.

Paa Grund af personlig Henvendelse i Berlin og af egne Bestræbelser kan jeg forsikre, at alle ensidigt mod Danskerne rettede Forordninger med det første vil blive fjernede, og at Skoleordningen i Nordslesvig vil blive underkastet en Revision i Kulturministeriet.

Afstaaelsen af Land til en anden Stat maa i alle Tilfælde godkendes af den preussiske saavel som af den tyske Nationalforsamling. Indtil det Øjeblik, da denne Godkendelse foreligger, gælder alle Stats- og Rigslove i Nordslesvig ubetinget, selv de Forordninger, der er rettet imod Danskerne. Saalænge der ikke indtræder nogen Ændring, maa disse Forskrifter respekteres og efterfølges. Det samme gælder Forskrifterne om Forsyningen med Næringsmidler og Raastoffer. Egennyttig Fremfærd kan hidføre Hungersnød. Ogsaa Nægtelsen af Arbejde eller Levering kan virke ødelæggende nu.

Af Hensyn til det Fælleskab, som sikkert vil komme til at bestaa mellem os i flere Maaneder endnu, beder jeg indtrængende: Arbejder, organiserer Eder og hold Orden!

Slesvig, den 30. November 1918.
Tilforordnet hos Regeringspræsidenten.
Ed. Adler 


Skylden for Krigen


Den tyske Regering har, efter hvad der meddeles fra Berlin, overrakt de Allierede en Note, hvori den foreslaar, at der bliver nedsat en neutral Kommission til Undersøgelse af Spørgsmaalet om Skylden for Krigen, en Kommission, der skal bestaa af Mænd, hvis Karakter og politiske Erfaring garanterer en retfærdig Kendelse.


Fra Felten


Brev fra Elsas

En Søndag Eftermiddag sent om Høsten, naar Solen skinner paa Skovens brogede Løvtag, paa Dalens grønne Enge og Agre, og paa Hyttevæggen, der er klædt med den vilde Vins blodrøde Løv, da bliver det en for trangt mellem de fire Vægge, og man griber til Staven og vandrer op over de høje Fjælde.

Jeg er i Dag fri for Vagttjenesten, og fri som Fuglen i Luften føler jeg mig, mens jeg vandrer ad Stien, der snor sig op gennem Skoven, stedse højere og højere. Snart vader jeg i det gule, løse Sand snart træder min Fod paa den bare Klippe, nu kravler jeg møjsomt op ad en stejl Brink, hvorefter jeg atter vandrer mageligt ad en Sti, der er gravet ind i Bjergsiden. Overalt hvælver Skoven sit Tag over mig, Løvtræernes gulbrune Bladhang, og Fyrretræernes mørkegrønne Grene. Sagte drysser de visne Blade ned for min Fod, og Skovbunden bækkes med et Tæppe saa fint, saa fint, som var det Guld.

[…]

En god Mils Vej fra denne Landsby findes der en gammel Borgruin, som jeg agter at besøge; jeg stiger altsaa atter fra Dalen op gennem Skoven, for at korte Vejen skyder jeg Genvej, idet jeg kravler lige op ad den stejle Bjergskraaning. Det korter rart paa Vejlængden, men jeg er ogsaa næsten badet i Sved, da jeg naar Toppen. Heroppe paa hvis Tinde den gamle Borgruin ligger; ved Foden af Klippen ligger en Landsby, tvende Kirketaarne rager op over Hustagene.

Jeg kaster mig ned i Græsset ved Foden af et Krucifiks, der staar paa en lille Jordforhøjning, hvor den knudrede Fodsti støder sammen med Landevejen, der i en Slangelinje snor sig op ad Bjerget. Billedet af den korsfæstede træffer man overalt hernede i Syden, ham, der elskede Menneskeslægten saa stærkt, at han ofrede alt for den.

Og hvor lidt har Menneskene paaskønnet denne Kærlighed!

Er Hadet i denne Time ikke mægtigere end Kærligheden? Jeg lytter, det surrer i Luften, højt oppe i den let disede Luft øjner jeg et Par Punkter. Saa knitrer et Par Maskingeværer, altsaa en Luftkamp.

Flyverne kommer nærmere og nærmere, hvor mange der er, formaar jeg ikke at tælle. Saa blinker det paa en Gang oppe i Luften, en Flyver styrter brændende til Jorden, forsvinder bag de skovbeklædte Bjerge. Et Par Drenge, der har leget i min Nærhed, svinger med Huerne og raaber Hurra; for dem har det kun været et interessant Skuespil, de tænker slet ikke paa, at det var to Menneskeliv, der sluktes med dette Stjerneskud.

[…]

Nede i Landsbyen ringer Klokkerne til Ave, og i det fjerne drøner Kanonernes evindelige Torden, men oppe paa Bjergvolden gaar et ungt Par mellem Krattets gulnede Løv. De mærker ikke min Nærværelse, og de kysser hinanden flere Gange; idet jeg gaar forbi dem, vender hun sig forlegent bort, men han nikker smilende til mig og siger: “Godaften, nu faar vi snart Fred, Kammerat!” Det er sagtens en Soldat, der nyder Orlovens korte Timer.

Ja, Fred, det Ord har Klang, lyder som Musik fra en anden Verden. Men her paa Jorden er Fredens Engel en fremmed, som du og jeg.

Th. K.

(Læs hele Hejmdal fra 2. december 1918)

Aviser

6. november 1918 – Hejmdal: Pragfreden spøger atter

Skriv en kommentar

Senest ændret den 6. februar 2021 14:06

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Det nordslesvigske Spørgsmaal


En fransk Udtalelse om §5
Det franske Blad “Le Temps” erklærer i en Omtale af Udenrigsminister Solfs Svar til Rigsdagsmand H. P. Hanssen, at hverken Preussen, Østerrig eller Danmark kan ophæve den Paragraf, som efter Frankrigs Krav blev indsat i Pragfreds-Traktaten af Hensyn til Nordslesvigerne. Bladet skriver:

Sjældent har man set en saa fuldkommen Prøve paa preussisk ond Tro. Da Løftet om Folkeafstemning blev indsat i Traktaten af 1866 efter Frankrigs Forlangende, var det hverken i Østerrigs eller end ikke i den danske Regerings Interesse, men i Folkets Interesse, som det drejede sig om at raadspørge om dets egen Skæbne.

Hvorledes skulde Regeringen i Berlin kunne blive løst herfra ved Østerrigs Imødekommenhed?

Østerrig var i Spørgsmaalet vedrørende Hertugdømmerne kun en Medskyldig, der blev nødt til at opgive sin Part af Byttet. Hvorledes skulde den danske Regering kunne bemyndige Preussen til at sønderrive en Traktat, som Danmark ikke havde underskrevet, og berøve Befolkningerne den Ret, der var tilstaaet dem to Aar efter Adskillelsen fra Danmark? Man ser godt, at Solf har været Statssekretær under Bethmann Hollweg. Han fastholder stadigt Teorien om “Papirslappen”.

Tyske Udtalelser om Slesvigs Deling
I “Dannevirke” gøres der opmærksom paa, at Tanken om at dele Slesvig for derved at løse Tvisten mellem det danske og det tyske Folk først er bleven fremsat fra tysk Side, nemlig af U. Lorensen, – Ophavsmanden til det hele slesvig-holstenske Rører – i et Brev af 20. December 1832. Han siger heri: “Enighed er kun tænkelig ved at anerkende om ikke den fulde historiske, saa dog den naturlige Ret. Det kunde komme dertil, at vi afstod Haderslev, Aabenraa og Løgunkloster Amter.”

En anden slesvig-holstensk Fører, Th. Olshausen, skrev den 22. Juni 1839 i et Brev til P. H. Lorenzen: “At det engang kan komme til en Deling af Slesvig, antager jeg ogsaa for muligt; og jeg beklager da vistnok Tyskerne i den nordlige Del, men vilde dog i den almindelige Interesse ikke regne det for en Ulykke, men for det rigtige.”

Endvidere kan endnu nævnes, at den provisoriske (slesvig-holstenske) Regering den 31. Marts 1848 i en Proklamation erklærede: “Nordslesvig selv maa afgive en fri Erklæring, om det vil indlemmes i den danske Stat eller følge det tyske Fædreland.”

Omtrent ved samme Tid udtalte den preussiske Major Wildenbruch i en Indberetning til sin Regering fra Rensborg: “Her hersker kun én Mening om den fremtidige Løsning, nemlig at de Landsdele udskilles fra Slesvig og knyttes til Danmark, som foretrækker at slutte sig hertil” og Grev Reventlov (Preetz), der dengang var Medlem af den provisoriske Regering, mente, at en nord for Flensborg og Tønder trukken Linie, som lagde Øerne Ærø og Als til Danmark, vilde kunne danne Grænseskellet.


Fra Felten


Faldne
For nogle Dage siden meddelte vi, at Over-Postkonduktør Johanssen paa Kaperdam i Aabenraa havde faaet Breve, som han havde sendt til sin Søn Max, tilbage med Paaskriften “savnet”. Nu er indtruffet bestemt Efterretning om, at den næppe 19-aarige unge Mand er falden, ramt af en Granat. Den Faldne var før sin Indkaldelse Seminarist i Tønder, han tjente nu som Maskingevær-Skytte ved et Garde-Regiment.

Postmedhjælper Barthrt i Kolstrup ved Aabenraa har nu modtaget Stadfæstelse af, at hans Søn Johannes er falden. Den unge Mand, der var Bogholder og tjente som Gefrejter i et Infanteri-Regiment ved Vestfronten, blev 25 Aar gammel.

Hans Bennetzen og Hustru i Grønnebæk ved Jels har modtaget den sørgelige Meddelelse, at deres Søn Henning er falden den 10. Oktober. Han blev kun 20 Aar gammel.

Saarede
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Hans Iversen fra Ulkebølskov og Gefr. Wilhelm Johansen fra Bjerndrup  i Haderslev Amt er haardt saarede.

Som let saarede meldes: Peter Asmussen fra Vilsbæk, Gefr. Christian Enemark fra Stenderup i Haderslev Amt, Johannes Licht fra Biskow (Bojskov) i Haderslev Amt.

Endvidere meddeles, at Jens Vollquardsen fra Skovbøl i Aabenraa Amt er blevent saaret den 7. Sept. 1914.

Savnede
I den sidste preussiske Tabliste meddeles, at Rasmus Andersen fra Vestergaard i Haderslev Amt, Hans Bøttger fra Bovrup, Underofficer Oskar Bellum Falkenberg fra Stenderup i Haderslev Amt, Anton Jensen fra Ferstedt (Fjersted el. Fæsted?) i Haderslev Amt, Underofficer Mikkel Linner fra Strandelhjørn og Jes Madsen fra Sjellerup er savnede.

I Fangenskab
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Jens Falkenberg fra Sommersted, der tidligere har været meldt savnet, ifølge Meddelelse fra Udlandet, der dog ikke er militært bekræftede, er i Fangenskab.

Vendt tilbage fra Fangenskabet
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Jørgen Jørgensen Jessen fra Terkelsbøk er vendt tilbage fra Fangenskabet.

(Læs hele Hejmdal fra 6. november 1918)

Aviser

4. november 1918 – Hejmdal: Tyskerne og Nordslesvig

Skriv en kommentar

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Tyskerne og Nordslesvig


Et Andragende, et Veto og to Opraab
Tyskerne i Holsten og Slesvig har begyndt at røre paa sig. Efter en mindre Forberedelsesild paa enkelte Steder har de ved Udgangen af den forløbne Uge pludseligt, om end langt fra uventet, fra tre forskellige Fronter paabegyndt en kraftig Offensiv mod den danske Befolkning i Nordslesvig, idet baade Provins-Udvalget for Provinsen Slesvig-Holsten, Den tyske Forening for det nordlige Slesvig og Det Tyske Udvalg for Hertugdømmet Slesvig samtidigt har aabnet for deres Harme mod Tanken om Muligheden af Nordslesvigs Afstaaelse til Danmark.
I Lørdags Eftermiddags modtog vi gennem Wollfs Bureay følgende Meddelelse:

Provins-Udvalget for Provinsen Slesvig-Holsten
har den 30. Oktober i Aar rettet følgende Andragende til den kongelige Statsregering:
“Provins-Udvalget for Provinsen Slesvig-Holsten holder det efter indgaaende Raadslagning endrægtig for sin Pligt at rette en indtrængende Bøn til Rigs- og Statsregeringen om nu som før med al Bestemthed at forkaste enhver som helst Afstaaelse af nordslesvigsk Jord. Slesvig-Holsten har i hele sin hidtilværende Bestaaen i Aarhundreder været en udelelig Enhed. For dets Befrielse fra Fremmedherredømmet og dets udelte Samhørighed, for Opretholdelse af tysk Sæd og Skik har Slesvig-Holstenerne i mange Aar bragt utalte Ofre og med alle tyske Stammer udgydt deres Blod i hede Kampe.

Afstaaelsen af en Del af Nordslesvig vilde atter bringe trofast prøvede Brødre under Fremmedherredømme, en Uret, der aldrig vilde kunne sones.


Dagens Nyheder


Postanvisninger til tyske Krigsfanger
i amerikanske Lejre i Frankrig er for det første endnu ikke tilladte, meddeles der officielt.

Schleswigsche Grenzpost og Telegrammet til Kejser Wilhelm
Angaaende det i Torsdags under Overskriften “For Kejser og Rige” meddelte Telegram fra det tyske Fædrelandspartis Kredsafdeling i Haderslev til Kejser Wilhelm, hvori der bl. a. udtaltes, at Affenderne hellere vilde gaa til Grunde med Kejser og Rige end leve uden Kejser og Rige og spise deres Fjenders Brød, skriver “Schleswigsche Grenzpost” i sit Nummer for i Fredags følgende:

“For at imødegaa optrædende Rygter peges der hen paa, at det for nylig bragte Telegram fra Fædrelandspartiets herværende stedlige Afdeling udelukkende er blevet meddelt refererende. “Schleswigsche Grenzpost” som saadan staar Tilkendegivelsen fjern.” 

Ved Nævningeretten i Toftlund
forhandledes i Torsdags bl. a. følgende Sager:
Gartner Christensens Hustru i Toftlund stod anklaget for at have overtraadt Højesteprisen for Løg i Sommer. Dommen lød formildende paa 10 Mark. Begrundet paa, at hendes Mand er i Felten, kunde hun ikke følge med i de forskellige Forordninger i Gartneriudvalget.

Frøken Kjestine Rieber fra Lundsmark fik en Bøde paa 100 Mark nedsat til 50 Mark for at være gaaet over Grænsen uden Pas.

Hjulmager Christensen i Toftlund idømtes 100 Mark i Bøde. Anklagede var rejst med Banen til Over-Jersdal, hans Rejsekuffert blev efterset af Gendarmen og beslaglagt med Indhold af Fødevarer, som han havde solgt sydpaa.

(Læs hele Hejmdal fra 4. november 1918)

Aviser

1. november 1918 – Hejmdal: En bedrøvelig dag

Skriv en kommentar

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

En bedrøvelig Dag


Otto Hoetzsch skriver i sin politiske Ugeoversigt i “Kreuz-Zeitung”:
Blandt disse Dages bedrøvelige Oplevelser var efter den almindelige Dom den bedrøveligste vel nok Rigsdagsmødet den 23. Oktober, da Danskerne, Elsas-Lotringerne og Polakkerne opsagde deres Forhold til det tyske Rige ligesom Rotterne, der forlader det synkende Skib!

Danskernes Krav er et gammelt Stykke Inventar. De blev slaaende tilbageviste af Statsekretær Solf, hvad der dog ikke kan forhindre, at ogsaa her Nationernes Selvbestemmelsesret maa anerkendes, og at muligvis – der foreligger danske Udtalelser – Danmarks Ønsker gaar endnu videre til strakts at kræve Nordslesvig tilbage indtil Ejderen.

[…]

Det er vel næppe nødvendigt at sige, at Forfatteren til disse Udtalelser, Otto Hoetzsch, er en konservativ og altysk preussisk Politiker, hvad der jo tydeligt nok fremgaar af hans Udtalelser baade om Nordslesvig og Elsas-Lotringen, men særlig om Polen og Polakkerne.


Fra Felten


Faldne
Invalid H. C. Nielsen og Hustru i Slotsgade i Aabenraa har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Antoni er falden den 8. Oktober. Den Faldne, der før sin Indkaldelse var Mejerist, blev kun 21 Aar gammel. Hans Lig kunde ifølge Meddelelse til Forældrene ikke bjærges.

Johannes Jespersen og Hustru i Thorsbjerg ved Over-Jersdal har modtaget det Sorgens Budskab, at deres Søn Peter, et ungt haabefuldt Menneske, er falden ved Vestfronten. En Broder til ham faldt i Foraaret, ligeledes paa den vestlige Krigsskueplads.

 Arbejdsmand Niels Gude i Over-Jersdal har modtaget det Sorgens Budskab, at hans Søn Niels er falden. Han blev kun 22 Aar gammel.

Endvidere har Enke Mikkelsen i Ladegaard ved Hammelev modtaget det tunge Budskab, at hendes Søn Christian er falden. Han havde lige forinden været hjemme paa Orlov.

Agent Holm i Gaaskærgade i Haderslev har faaet den sørgelige Meddelelse, at ogsaa hans Søn Chresten er falden. Holm har ifølge “Dv.” under Krigen mistet 2 Sønner.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Hans Juhl  fra Nørre Vilstrup og Valdemar Müller fra Haderslev er faldne.

Død paa Lasaret
Enkefru Johannes Krichau, født Hummerichhausen, i Haderslev meddeler, at hendes Søn Rudolf der tjente som Reserve-Løjtnant, den 28. Oktober er afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Freiburg i Baden. Den unge Mand var før sin Indkaldelse medicinsk Student.

I Fangenskab
Fru Pastor Ketelsen i Haderslev har ifølge “Schl. Grp.” nu faaet Underretning om, at hendes ældste Søn, Løjtnant Georg Ketelsen, usaaret er i fransk Fangenskab.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Robert Koch fra Haderslev, der tidligere har været meldt savnet, er i Fangenskab. 

Saarede
Thomas Petersen, Søn af B. Petersen i Hønkys, er i disse Dage bleven saaret for anden Gang paa Vestfronten. Han ligger nu paa et Lasaret i Bremen.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Martin Jørgensen fra Aabenraa er haardt saaret, at Christian Lauesen fra Fol er bleven saaret den 3. Juni 1917 og at Anders Ellgaard fra Lundsbæk i Haderslev Kreds og Underofficer Philip Petersen fra Bjerndrup er let saarede.

Savnet
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Christian Skøtt fra Fjelstrup er savnet.

(Læs hele Hejmdal fra 1. november 1918)

Aviser

28. oktober 1918 – Hejmdal: Det nordslesvigske spørgsmål II

Skriv en kommentar

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Det nordslesvigske Spørgsmaal


Saa godt som alle de berlinske Blade for Torsdag Morgen udtaler sig om Drøftelserne i Rigsdagen Onsdag og H. P. Hanssens Krav.

“Vossische Zeitung”
som ikke tager Stilling til Hanssens Krav, kalder Mødet “Nationaliteternes Dag”.

I “Berliner Tageblatt” skriver Erich Dombrowski blandt andet under Overskriften “Nationaliteternes Krav”:

Ogsaa Danskeren Hanssen gjorde den af Wilson proklamerede Selvbestemmelsesret for Folkene gældende for sine Landsmænd i det nordlige Slesvig, og beraabte sig derved paa den 5. Paragraf i Fredsaftalen i Prag 1866. Hvorledes laa Tingene den Gang? Slesvig-Holsten var efter Krigen med Danmark preussisk-østerrigsk Kondominium. I Pragfreden gav Østerrig efter Slaget ved Køniggrætz Afkald paa sine Rettigheder til Slesvig-Holsten med det Forbehold, at “de nordlige Distrikter i Slesvig, naar Befolkning ved fri Afstemning tilkendegav Ønsket om at blive forenet med Danmark, skulde afstaas til Danmark”. I Danmark og i Nordslesvig blev denne Bestemmelse taget meget alvorligt. Den blev dog efter at der var ført frugtesløse Forhandlinger med Frankrig og Danmark om Udførelsen, i Oktober 1878 af Bismarck ophævet i Forstaaelse med Østerrig.

“Berliner Morgenpost”
Værdigere end Haases Tale lød Polakkens og Danskerens Taler. Begge forsikrede, at de havde et Hjerte for det tyske Folks Nød, og at det ikke var Fjendskab, men kun Interesse for de Folk de tilhørte, som fik dem til at tale. Der er intet at sige imod dette, og det kunde jo ogsaa ventes, at Polakkerne og Danskerne vilde anmelde deres Krav. For saa vidt de kan opfyldes, skal de opfyldes ved Retsfølelsen. De maa kun ikke kræve noget, vi ikke kan opfylde, af os, eller maa i hvert Tilfælde ikke vente, at vi uden Kamp sikrer dem, hvad kun Voldsfreden kan garantere dem.

“Berliner Børsen-Courier”
Danskeren kan man dog gøre opmærksom paa, at han ikke behøver at være mere Dansk end foreløbig Regeringen i København er. At Folkebestemmelsesartiklen i Pragfreden er uopfyldt, og at den er i Overenstemmelse med de Grundsætninger, der maa betragtes som Ret, kan ikke nægtes.

“Berliner Lokalanzeiger”
Meget tydeligere end Elsasseren udtrykte Danskeren Hanssen sig. Skønt der i de 14 Punkter af Wilsons Program ikke er Tale om det danske Spørgsmaal, valgte han ogsaa den Vældige hinsides Oceanet til sin Advokat. Han forlangte Opfyldelsen af det i Pragfredens Paragraf 5 givne Løfte: “Genoprettelse af den den Gang indrømmede Ret for Befolkningen i de nordslesvigske Kredse til at afstemme om deres Statstilhørsforhold. Men han udtalte Forventningen om, at den nye Regering, som jo uforbeholden har stillet sig paa Selvbestemmelsesrettens Standpunkt skulde give Danskerne i Nordslesvig denne Ret som den nye Tids Morgengave.

“Deutsche Zeitung”
Dagens Slutning bragte højtidelig Erklæringer af Elsasseren Ricklin og Danskeren Hanssen, som viser, hvor vidt det efter de Herrers Mening er med os.


Fra Felten


Faldne
Enkefru Reiff i Vestergade i Haderslev har modtaget den sørgelige Efterretning, at hendes yngste Søn, Christian, er falden paa Valpladsen i Frankrig. Han blev kun 20 Aar gammel. Fru Reiff har ifølge “Dv.” en Søn mere ved Hæren.

Døde paa Lasaret
Carl Schneider fra Haderslev er afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Altona. Den Afdøde, der blev 44 Aar gammel, efterlader sig Hustru og 3 Børn.

Nis Kuntz Petersen, Søn af H. P. Petersen i Maugstrup, er efter korte, tunge Lidelser afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Wilhelmshafen i en Alder af 27 Aar.

Mejerist Hans Voss, ældste Søn af Snedkermester Hans Voss i Rødding døde forleden Dag paa et Lasaret i Bremen af Bughindebetændelse. Den unge Mand, der kun opnaaede en Alder af 22-23 Aar, blev i den første Del af Krigen indkaldt som Rekrut. Han var et flinkt og dygtigt ungt Menneske, hvis altfor tidlige Bortgang har voldt hans Forældre dyb og inderlig Sorg.

Martin Fogtmann i Arnum har modtaget det sørgelige Budskab, at hans Søn Hans Peter den 22. Oktober er død af Lungebetændelse paa et Lasaret i Rensborg. Han havde lige fyldt sit 24. Aar.

Saarede
To Sønner af Politibetjent Fynsk i Aabenraa, der begge tjener som Gefrejter, er ifølge “A. T.” blevne saarede den 12. henholdsvis den 14. Oktober.

I Fangenskab
Gæstgiver Christian Kappel i Seggelund Kro har ifølge “Dv.” modtaget Meddelse om, at hans Søn Niels, der tjente som Pioner og har været savnet siden den 2. September, er falden i engelsk Fangenskab og at han er sund og rask.

Gaardejer A. Rosendahl i Kastrup ved Gram har modtaget et Kort fra sin Søn med Meddelelse om, at han usaaret befinder sig i engelsk Fangenskab.

Dekorerede
Snedker David, en Søn af Snedkermester David i Aabenraa, og Peter Møller, en Søn af Købmand Chr. Møller i Slotsgade i Haderslev, har faaet tildelt Jernkorset.

(Læs hele Hejmdal fra 28. oktober 1918)

Aviser

22. oktober 1918 – Hejmdal: Det nordslesvigske spørgsmål

Skriv en kommentar

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Det nordslesvigske Spørgsmaal


Det officielle “Norddeutsche Allgemeine Zeitung” skriver: Den skandinaviske, i Særdeleshed den danske Presse sysselsætter sig i den senere Tid yderst levende med det nordslesvigske Spørgsmaal. Enkelte skandinaviske Blade søger at fremstille dette Anliggende som et Spørgsmaal, der hører hen under Fredsforhandlingerne og saaledes at gøre et Spørgsmaal, som ene vedrører Tyskland og en af sine neutrale og venligt sindede Naboer, til Genstand for vore Modstanderes Medbedømmelse. Det vilde være heldigt, dersom de paagældende Aviser vilde blive klar over, at saadanne Betragtninger ikke bidrager til at gøre Situationen lettere.

Et Dementi

“T. U.” melder: I politiske Kredse gik der i Lørdags Aftes Rygter om, at Danmark havde sendt Tyskland en Note, hvori der krævedes en Folkeafstemning for de nordlige Distrikter af Slesvig vedrørende Spørgsmaalet om, hvilken Stat de vilde tilhøre (§ 5). Fra kompetent Side konstateres, at denne Meddelelse ikke stemmer. Den tyske Regering har ikke modtaget noget saadant Krav fra Danmark.

“W. B.” melder: “Norddeutsche Allgermeine Zeitung” skriver halvofficielt: I forskellige Blade er der fremkommen Meddelelser om, at den danske Regering havde sendt den kejserlige Regering en Note, som i loyal Affattelse tog Sigte paa visse Traktatpunkter fra Tredserne, som indtil dette Øjeblik ikke er bleven opfyldt, og anmodede om at underkaste disse en velvillig Overvejelse.

Overfor denne Meddelelse konstaterer vi, at den danske Regering hverken har sendt en Note til den kejserlige Regering, eller i nogen som helst anden Form er traadt i Forbindelse med den kejserlige Regering vedrørende det slesvigske Spørgsmaal.


Dagens Nyheder


I Anledning af Kejserinde Auguste Viktorias Fødselsdag

flages der i Dag i Aabenraa fra enkelte Bygninger.

Rigsdagsmand Leube

fra Altona holdt i Lørdags Aftes det bebudede Foredrag i Teatersalen i Aabenraa. Rigsdagsmanden dvælede hovedsageligt ved de daarlige Ernærings-Forhold i de neutrale Lande og sluttede med en kraftig Opfordring til at tegne Krigslaan.

(Læs hele Hejmdal fra 22. oktober 1918)