Tag-arkiv: civile tab

7. november 1915 – U38: Passagerskibet Ancona sænkes

Under kommando af Max Valentiner passerer U38 strædet ved Sicilien. Undervejs sænkes den fransk damper “France” (4.052 BRT.) og den Italiensk passagerdamper “Ancona” (8.210 BRT) på vej til New York  torpederes. Flere end 200 mister livet, her i blandt flere amerikanske statsborgere, og sænkningen fører til kraftige amerikanske protester.

Læs mere om Max Valentiner www.max-valentiner.dk

1. november 1914. Artilleridueller med ammunitionsrationering.

Senest ændret den 22. februar 2016 11:02

Af Füsilierregiment 86’s historie

Den krigsmæssige virksomhed var ikke af stor betydning, da den tyske hær nu befandt sig i en strategisk defensiv, og da modstanderen endnu ikke havde genvundet sin angrebsstyrke, men den var tilstrækkelig til at gøre krigen interessant.

Artillerivirksomheden på tysk side var svag og præget af begyndende knaphed på ammunition; på fransk side var den navnlig foran landsbyerne noget mere livlig. Med deres typiske hensynsløshed skød franskmændene ind i det fuldt beboede Pimprez. En nat blev en kvinde med sine to børn dræbt af en fransk granat. En tysk Landsturmmann huggede dem en mindesten. På dette sted skal også nævnes, at syge indbyggere i Pimprez ofte fik lægelig hjælp og medicin uden modydelse, hvad der i øvrigt blev anset for en selvfølgelighed af alle tyske ”barbarer”.

Nogle uger efter besættelsen af den nye stilling greb det tunge artilleri ind. Franskmanden skød med tungt skyts på Dreslincourt, efter at et batteri ringkanoner fra vor side havde gjort ham helvede hedt i Le Hamel, en lille bebyggelse foran Dreslincourt. De franske skud tilføjede os kun ringe tab. Ilden var, sammenlignet med, hvad de følgende år bød på, ret så tålelig.

1914-09-06 Franske 75'ere i skudstilling copy
Fransk feltartilleri M75’ere