Toft, Martin Jürgen Carl (1892-)

Persondata
Født: 21/03-1892 i Aabenraa
Død:
Uddannelse:
Erhverv:
Bopæl:
Hustru:
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: Søn af daglejer Johann Jürgensen Toft og hustru Doris Marie Gertrud Toft f. Jansen

Militær løbebane før krigen

Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): Hjælpekrydseren Marie
Rang: Fyrbøder
Såret:
Udmærkelser:
Andet: Krigsfange på Java og i Amerika. Link til krigsfangekort.

Tyske tabsliste: 05/03-1919 Toft, Martin, Hzr. d. R., Apenrade, Marine 167, zurückgeh. H.

Efter krigen
Kom hjem med S/S Princess Matoika den 1/7-1919.

Kilder
Personregister Aabenraa, fødte 1892. Link.
Folketælling Aabenraa 1921, Ramsherred 2, Link
Link til beretning om hjælpekrydseren “Marie”s rejse til Østafrika her og her.

Publikationer
Jacobsen, Nis: Under Dannebrog til Tysk Østafrika og Indien.” Link til straarupnet.dk
Beskyttelses tropper for Tysk-Østafrika. Link til Wikipedia
1. Verdenskrig i Østafrika. Link til Wikipedia.
Blokade skibet Rubens/Kronborg og Marie.
Lensch, Johannes: “Knud Knudsen, Fahrt nach Ostafrika.” Kan købes hos Amazon som e-bog. På engelsk Amazon

Fotos

Fra Nis Jacobsens beretning: (de er i fangenskab på Java.)
De næste der stak af, var kommandanten, tredie styrmand Iversen og fyrbøder Toft; de havde fået fat i et fiskerfartøj og mente dermed at kunne nå over til Filippinerne og derfra med et amerikansk skib til Amerika, hvorfra de mente let at kunne nå Tyskland.

Men øst-monsunen satte dette år ind noget før end almindeligt og drev dem tilbage, og efter 63 dage strandede de på nordkysten af Celebes, hvor de blev sat i fængsel. Kommandanten fik lov dog lov til at gå ud i byen, mod at afgive sit æresord, hver 10de dag. Men en gang, da der af en eller anden grund var gået 12 dage, sagde han til de andre, at hvis de ikke kom før aften og forlangte hans æresord, ville han blive borte og hjælpe dem ud om natten. De kom også ud og fik fat i et fartøj, hvormed de nåede Filippinerne.

Men i mellemtiden var Amerika kommet med i krigen; og nu kom de så i fangenskab der. Kommandanten har fået lejlighed til at bryde ud og få fat i en amerikansk uniform og gå med de afløste kolonitropper til Amerika; men om bord blev det dog opdaget, at der var en for mange. Han blev så fængslet og sad i San Francisco til krigen var forbi. Iversen har jeg ikke set siden, han er nu ved Ø.K.; men såvidt jeg har hørt, blev han på Filippinerne til fredsslutningen.

Toft har jeg Truffet. Han sejlede for et dansk Rederi og fortalte mig udførligt, hvordan det var gået ham; han kom senere til Højspændingsværket i Aabenraa, men han er nu død. Han var stukket af fra fangenskabet; men senere fanget igen og sat i fængsel, hvor han blev hårdt behandlet. Så brød han ud herfra og kom ind i det indre af landet, hvor han levede 2 år mellem indfødte, til han en dag traf en officer, der overtalte ham til at tage med ham til civiliserede mennesker og lovede, at han skulle udvirke, at han blev fri for straf.

Han blev imidlertid sat i fængsel og nogen tid efter sendt til San Francisco, hvor han kom i en fangelejr. Her brød han ud igen og måtte gå til fods. Da hans signalement var udsendt, turde han ikke vise sig i byerne eller tage en bane. Han nåede ned til den mexikanske grænse, hvor han blev nappet igen og igen sendt til San Francisco; men kort efter kom fredsslutningen, og han blev sendt til Tyskland. Da Tofts hele færd under krigen var så eventyrlig, synes jeg næsten, jeg må skrive lidt mere om ham.

Da krigen brød ud, havde han en stilling på en fabrik i Buenos Aires; men da Argentina erklærede Tyskland krig, blev han smidt ud. Han forsøgte som skopudser og lignende at opretholde livet; men det gik ikke. Han gik så op igennem Brasilien, til han i en havn (såvidt jeg husker: Rio de Janeiro) traf et norsk skib, der tog ham med som kullemper. Med dette skib nåede han omsider Kristiania og kom derfra med et dansk skib til Aalborg og tog tog hjem.

Ved grænsen ville tyskerne ikke tro ham, men førte ham som fange til Flensborg, hvor han sad til hans forhold var undersøgt. Så blev han sendt til Kiel og uddannet ved marinen. Straks efter kom han så med togtet til Afrika. Hvad senere hændte, er jo fortalt ovenfor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918