Lorenzen, Christian (1888-1960)

Persondata
Født: 26/08-1888 i Dybbøl
Død: 22/08-1960 i Blansstrand, Ullerup sogn
Uddannelse:
Erhverv: Landmand
Bopæl:
Hustru:
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: søn af pacelist Rasmus Lorenzen og hustru Cathrine Marie Lorenzen f. Christensen.

Militær løbebane før krigen

Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): LwIR 152
Rang:
Såret:
Udmærkelser:
Andet: Krigsfange i Rusland. Link til krigsfangekort.

Tyske tabsliste:

Efter krigen
Medlem af ”Foreningen af forhenværende krigsfanger i Rusland”. LAA. Kort nr. 108. Tekst på kort: ”Lorenzen, Christian, Blansskov pr. Avnbøl. Har skrevet om sine oplevelser i Årbogen 1944.”
Landmand i Blansskov, Ullerup sogn.

Kilder
Personregister Sottrup-Sandbjerg, fødte 1888 Link
Kirkebog Ullerup, døde 1960 Link
Folketælling Ullerup 1930 Link

Publikationer
B. Preben-Hansen & A. May. Sønderjyder i russisk krigsfangenskab under 1. verdenskrig. Forthcoming 2018.
DSK Årbøger 1944 s54-60; Christian Lorenzen: En krigsfange fortæller.
DSK Årbøger 1952 s25; Chr. Lorenzen: Kammerat fortæl.

Fotos

Ullerup kirkegård

Fra DSK Årbøger 1944: ”Det første var naturligvis at søge efter Landsmænd. og jeg havde det Held at træffe Chr. Gøttig fra Mastrup, H. Fogh fra Bæk, Brøsda fra Hajstrup, Vind fra Vojens og P. Nikolajsen fra Sottrup ved Bylderup Bov. Sidstnævnte og jeg blev sammen, indtil vi endelig efter Krigens Slutning naaede hjem. Flere, deriblandt Andreas Jacobsen fra Røllum, blev syge undervejs.

 

2 tanker om “Lorenzen, Christian (1888-1960)”

  1. I “Munin” nr. 12 (1982) udgivet af Lokalhistorisk Forening for Ullerup sogn af 1966, har N P Thuesen skrevet en artikel om Christian Lorenzen baseret på breve og postkort. Han blev ved mønstringen 1910 tilknyttet Landsturm mit Waffe, men var ikke aktiv soldat før krigen. Han skulle møde 23.02.1915 i Sønderborg. Med i kampe på Østfronten, og i september 1915 taget til fange af russerne. Kom til Boreosowka i Sibirien, og derfra videre til Nikolsk Ussurisk, 200 km fra Vladivostok. I foråret 1916 kom han til Ukraine, hvor han kom til at arbejde ved jernbanen, her oplevede han revolutionen. 27.11.1918 rejste han derfra og nåede hjem 06.12.1918. Han nævner flere andre i beretningen.

  2. Vi har noteret nogenlunde det samme, så det er betryggende med ovenstående “second opinion”:

    Lorensen, Christian. Christian Lorensen, 1888-1960, f. Lillemølle, Dybbøl sogn, var gårdejer i Blansskov, Ullerup. †Blansstrand, Blansskov. Han blev såret og taget til fange ved Kotra-floden i september 1915 (10-9). Det var ved byen Skidel i Hrodna-regionen. Transporten passerede Smolensk. Syv sønderjyder mødtes i 1915 i en opsamlingslejr i Jaroslav inden transporten til Ussurijsk. Toget kørte fra Moskva (15-10) til Berezovka (9-11) og videre mod Stillehavet. ”Vi kom – forbi Harbin – til Ussurijsk, en stor militærfangelejr omtrent 200 km fra Vladivostok, den store krigshavn i østen. Der var murede barakker med rigelig plads, men til gengæld var vi rigtige fanger. Pladsen var indhegnet med pigtråd, der var strengt opsyn alle vegne. Til at begynde med var forplejningen ganske god”. Fra Ussurijsk blev han i april 1916 sendt retur til Ukraine for at arbejde. Toget kørte fra Ussurijsk (19-4) til Ruttjenkovo. ”Omsider fik vinteren dog ende, og vi blev udtaget til en transport, som skulle på arbejde. Det var landmænd og folk, der var vant til svært arbejde. Den 19-4 steg vi i toget og kørte så i tredive dage, indtil vi nåede Ruttjenkovo”. Hertil ankom han i maj 1916 (20-5). ”Vi kom til egne, hvor der var mange kulminer og fabrikker. Jeg kom til at arbejde ved jernbanen. Ukraine er et frugtbart land, og vi levede her under gode forhold. Vi tjente lidt penge og kunne købe de nødvendige levnedsmidler”. Han kom til mineskakt 30. Lorensen forlod Ruttjenkovo i november 1918 (27-11) og kom hjem til Blansskov i december (6-12). Gravsten på Ullerup kirkegård. (Christian Lorensen: En krigsfange fortæller. DSK 1944, s. 54-60.)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918