Knudsen, Knud Christensen (1886-)

Persondata
Født: 03/01-1896 i Rødekro, Rise sogn
Død:
Uddannelse:
Erhverv:
Bopæl:
Hustru:
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: Søn af banearbejder Johannes Christian Knudsen og hustru Cille Knudsen f. Mikkelsen

Militær løbebane før krigen

Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): Hjælpekrydseren Marie
Rang: Fyrbøder
Såret:
Udmærkelser: Jernkors
Andet: Krigsfange på Java.

Tyske tabsliste: 05/03-1919 Knudsen, Knud, Masch. Mt., Rothenkrug, Apenrade, Marine, zurückgeh. H.

Efter krigen
Boede i Flensborg

Kilder
Personregister Rise, fødte 1896. Link.
Link til beretning om hjælpekrydseren “Marie”s rejse til Østafrika herog her.

Publikationer
Jacobsen, Nis: Under Dannebrog til Tysk Østafrika og Indien.”Link til straarupnet.dk
DSK Årbøger 1957 side 84-85.
Beskyttelses tropper for Tysk-Østafrika. Link til Wikipedia
1. Verdenskrig i Østafrika. Link til Wikipedia.
Blokade skibet Rubens/Kronborg og Marie.
Lensch, Johannes: “Knud Knudsen, Fahrt nach Ostafrika.” Kan købes hos Amazon som e-bog. På engelsk Amazon

Fotos

Nis Jacobsen skriver på side 38:
Nogen tid efter, at Knud Knudsen var kommen ud af hospitalet, kom han til mig og bad mig om at lave ham en dansk søfartsbog. Han syntes, det blev for ensformigt her, og han ville se at komme hjem. Jeg rådede ham fra det, men han blev ved, og da han en gang havde reddet mit liv, kunne jeg ikke nægte ham den tjeneste.

Jeg tog så op på general-konsulatet, hvor alle vore stempler, søfartsbøger ect. var bragt hen, og fik en søfartsbog udfærdiget, og konsulen lovede ham rejsepenge. Efter bogen skulle han være Christian Jensen fra Kolding, da vi ikke mente, at englænderne kendte Kolding så godt, at de kunne køre ham fast, når han kom i forhør, og da jeg kendte Kolding så godt, som om jeg var født der, fortalte jeg ham alt, hvad vi kunne tænke, der ville blive spurgt om.

Knud Knudsen, der var fra Flensborg, men talte ret godt dansk, gik så op på det danske konsulat, som var et anset hollandsk firma, hvor de ikke rigtig kunne tale dansk. De bad ham derfor gå op til Dr. Konsted Jensen (nuværende dank konsul) og få bevis for, at han var dansker. Dr. Konsted jensen, der er født københavner, har ikke kunnet høre forskel på jysk og sønderjysk, som Knud Knudsen talte, har jo nok kun været glad ved at kunne hjælpe en landsmand og gav ham beviset. (Da jeg senere blev kendt med Dr. Konsted Jensen og fortalte ham dette, kunne han ikke rigtig tilgive mig, at jeg havde været med til noget sådant).

Med beviset gik Knus Knudsen så til konsulen, der udstedte ham et dansk pas. Han rejste til Soerabaya, hvor han fik hyre på et hollandsk dampskib, gjorde en rejse til Celebes og Borneo og besøgte mig en aften en månedstid efter i batavia, da de skulle til Holland. I 1922 traf jeg ham igen i Flensborg og fik et udførligt referat af hans oplevelser.

De var kommet godt til England, hvor han slap godt igennem forhøret, skønt de, der forhørte ham, var ret godt kendte i Danmark. De måtte gøre 3 rejser til middelhavet for englænderne, før de kunne få kul, så de kunne komme til Holland, og hver gang, de kom til England, blev han forhørt, men han klarede sig hver gang, og da de kom til Holland møntrede han af og rejste til Tyskland og blev flere gange under krigen sendt til Danmark og Holland.

Han har i en bog, som Dr. Lensch har skrevet og udgivet efter Knud Knudsens fortælling, meddelt sine oplevelser. Jeg har søgt at få fat i bogen, men den var udsolgt fra forlaget.

I bogen ”Fahrt nach Ostafrika.” har Knud Knudsen en lidt anden historie om hvordan han fik sin danske sømandsbog:
”Da war er an einem Sonntagmorgen bei mir auf der „Marie“. Wir bekamen zum Frühstück jeder zwei Enteneier, und wir wollten uns noch etwas holen, da sahen wir, als wir zurückkamen, wie unser kleinster und niedlichster Affe aufrecht auf den Hinterfüßen  weglief und mit seinen Vorderhänden ein Entenei hinwegzutragen sucht. Es sah zu lustig aus – und Jensen verliebte sich in meinen Affen und sagte: „Gib mir den Affen, so gebe ich Dir mein Seemannsbuch – und Du kannst nach Hause fahren.“ Ich sagte: „Wie kannst Du Mir Dein Seemannsbuch schenken?“ – Aber er erklärte, daß er noch genug englische Papier habe – er käme nicht in Verlegenheit. So schlossen wir den Handel ab. Er bekam den Affen und ich bekam das Seemansbuch – und ich war von Stund an Christian Jensen aus Kolding in Dänemark, geboren am 16. November 1887 – Daß ich in der Geschwindigkeit zehn Jahre älter wurde, als ich eigentlich war, machte mir nicht viele Gewissensbisse. – Nun gab es doch eine Möglichkeit für mich, als Däne nach Hause zu kommen.”
(Historien er nok opdigtet for at beskytte Nis Jacobsen, da han fortalte sin historie inden krigens afslutning)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918